PenSam - Konsulent til ledelsesstøtte og kommunikation (barselsvikariat)
Slået op d. 13-06-2025.
Jobbeskrivelse
Aktiv
PenSams primære opgave er at sikre SOSU-assistenten, brandmanden og pædagogmedhjælperen gode opsparinger til deres alderdom og vi har over 500.000 pensionsmedlemmer.
Om jobbet
Som ny kollega i Ledelsessupport og Kommunikation vil du sammen med afdelingen varetage den løbende dialog og opgaveløsning overfor PenSams topledelse og direktion. Derudover vil du være en del af afdelingens arbejde med intern og ekstern kommunikation, projektledelse, arrangementer mv.Dine konkrete arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:
• Betjening af PenSams topledelse og bestyrelser, herunder i forhold til forberedelse af møder, kvalitetssikring af materiale, processtyring mv.
• Bidrage til afdelingens arbejde med intern og ekstern kommunikation rettet mod hhv. PenSams medarbejdere, sociale medier, presse og øvrige interessenter.
• Planlægning og afvikling af eksterne arrangementer såsom Velfærdens Talent 100 og arrangementer knyttet til PenSams medlemsdemokrati.
• Diverse intern koordinering.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse. Du kan være nyuddannet eller have et par års erfaring. Det er en fordel, hvis du har erfaring med ledelsesbetjening og/eller kendskab til den finansielle sektor.Du har forretningsmæssig forståelse – eller har lyst til at få det – og har gerne erfaring med at løse tværgående opgaver. Du tænker selvstændigt, men med sans for detaljen. Du er fagligt velfunderet og stærk i skriftlig og mundtlig kommunikation.
Som person er du diplomatisk og har god situationsfornemmelse og forståelse for, hvordan en stor organisation fungerer. Du trives med et til tider højt tempo og er fleksibel i perioder med mange leverancer – også når vi i fællesskab skal have stort og småt til at spille sammen på dagen. Du har godt humør og befinder dig godt i et lille team med en bred kontaktflade udadtil i organisationen og i det eksterne landskab.
Hvad tilbyder vi?
Hos os får du en spændende og udfordrende rolle med stort ansvar i en central del af organisationen. Du får varierende og selvstændige opgaver, som du har mulighed for at sætte dit eget præg på. Og selvom vi har meget, vi gerne vil nå, har vi det sjovt med hinanden. Med dig består afdelingen af i alt 6 dedikerede kollegaer.Vi tilbyder løn og pension efter gældende overenskomst samt attraktive personalegoder, der bl.a. inkluderer tandforsikring, sundhedsforsikring samt massageordning og fysioterapi på arbejdspladsen.
Bemærk at der er tale om en tidsbegrænset ansættelse i perioden fra 1. september 2025 til 1. september 2026.
Vil du vide mere?
Så er du velkommen til at ringe til afdelingschef for Ledelsessupport og Kommunikation, Peter Lyng Høiberg, på telefon (Telefonnummer fjernet - kan ses på selskabets hjemmeside).Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest fredag den 8. august 2025 mhp. start den 1. september 2025 eller snarest muligt derefter. Vi venter gerne på den rette kandidat.
Vi indkalder løbende kandidater til samtale.
PenSam Holding Koncernen omfatter arbejdsmarkedspensioner og bankvirksomhed. Den samlede balance er på 210 mia. kr., og 510.000 medlemmer. Læs mere om PenSam’s forretning og PenSam som arbejdsplads på www.pensam.dk PenSam - Jørgen Knudsens Vej 2 - Postboks 282 - DK-3520 Farum - Tlf.: (Telefonnummer fjernet - kan ses på selskabets hjemmeside)- Fax: (Telefonnummer fjernet - kan ses på selskabets hjemmeside)- [email protected] - Forbehold

Om PenSam
Ejer: FOA - Fag og Arbejde
Startår: 1986
Selskabstype: Livsforsikringsselskab
Markedsandel ift. indbetalinger:
2.94%
Markedsandel ift. opsparing:
4.90%
Antal medarbejdere:
260
Lønvilkår i PenSam
Gns. årlig bruttoløn:
919.231 kr.
Gns. pensionsindbetaling i pct.:
17.00%
Om kunderne i PenSam
Markedsrenteopsparing:
0 mio. kr.
Gns. renteopsparing:
161.425 mio. kr.
Bruttoindbetalinger:
6.803 mio. kr.
Bruttoudbetalinger:
5.294 mio. kr.
Antal kunder, ansættelsesforhold:
579.707
Antal kunder, individuelt tegnede:
0