PFA - Kreditbogholder til velfungerende team
Slået op d. 01-12-2023. Deaktiveret d. 19-12-2023.
Jobbeskrivelse
”Vi leder efter dig, der motiveres af at løse mange selvstændige, klassiske bogholderiopgaver og kan se dig selv være en del af et godt team i Finansbogholderiet i landets største pensionsselskab. Du skal også være med til at udvikle vores interne processer, så vi bliver endnu mere effektive, end vi er i dag,” siger Ole Gunnar Johansen, der er chef for PFA’s Finansbogholderi.
Du skal være med til at sikre effektiv drift i PFA’s Finansbogholderi
Du bliver en del af PFA’s Finansbogholderi, der sikrer effektiv drift af de indkomne leverandørfakturaer og interne afregninger. Vi arbejder primært med SAP og Microsoft Office programmer. Du kan se frem til et job, hvor du udfører traditionelle bogføringsopgaver, så du har mange selvstændige opgaver, som du selv tilrettelægger og udfører. Du har også kontakt – primært via mails og telefon – med en hel del interne interessenter på tværs af PFA’s afdelinger og områder. Du har fokus på kvalitet, deadlines og på at overholde regler, love og interne procedurer, ligesom alle dine øvrige kolleger i teamet.
Dine nøgleopgaver er, at:
- håndtere og kontere indkomne fakturaer og følge op på ikke godkendte fakturaer
- håndtere moms på danske og udenlandske fakturaer
- varetage kontakt med kreditorer
- rådgive og støtte kolleger i PFA med behandling af faktura og refusioner
- varetage forskellige daglige betalingskørsler.
- varetage øvrige bogholderimæssige opgaver, herunder afstemninger etc.
Du er bogholderiuddannet og har et godt blik for effektive processer
Vi søger dig, der:
- er bogholderiuddannet
- er tålmodig, grundig og vedholdende
- har et godt blik for, hvordan processer kan blive mere bedre eller mere effektive, så opgaver løses smartere
- har erfaring med – eller er interesseret i at lære – at arbejde med SAP.
Et arbejdsliv med balance og tryghed Dit nye team har 15 medarbejdere, hvoraf mange har lang erfaring, så du kan få masser af faglig sparring. Vi har et godt arbejdsmiljø med sparring, humor og faglige samtaler på tværs. Vi sidder sammen i storrumskontor og har en leder, der prioriterer en åben dialog og inddrager os i planlægning af mål og retning. Som ny i PFA kan du mærke vores fokus på samfundsansvar, det gode kollegaskab, din udvikling, sundhed, trivsel og arbejdsglæde. Her får du et arbejdsliv med mulighed for at arbejde hjemme to dage om ugen og ret til at gå ned på 80% arbejdstid. Vi har personalegoder ud over det sædvanlige og én samlet lønpakke med arbejdsgiverbetalt pension og feriefrihed. Du får gode rammer i vores nyrenoverede domicil, som ligger få meter fra Nordhavn Metro og havnemiljøet. Vi har en god kantine og mange tilbud og medarbejderklubber, som du kan blive en del af.
Vil du være en del af holdet? Send din ansøgning hurtigst muligt og senest den 18. december 2023. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Ole Gunnar Johansen, der er chef for PFA’s Finansbogholderi på tlf.: (Telefonnummer fjernet - kan ses på selskabets hjemmeside)eller via [email protected].
For det gode liv nu og i fremtiden
I PFA bliver du en del af noget stort. Vi er et af de største pensionsselskaber i Danmark, men vi er meget andet end et sted at spare op til pensionen. 100 års erfaringer og 1,3 mio. kunder både forpligter og motiverer os til at gøre en positiv forskel for kunder og samfund - i dag og i fremtiden. Derfor arbejder vi for at sikre økonomisk tryghed og skabe sunde arbejdsliv og gode seniorliv. PFA er med dig hele livet.

Om PFA
Ejer: PFA Fonden & Dansk Arbejdsgiverforening
Startår: 1917
Selskabstype: Livsforsikringsselskab
Markedsandel ift. indbetalinger:
22.10%
Markedsandel ift. opsparing:
17.21%
Antal medarbejdere:
1.374
Lønvilkår i PFA
Gns. årlig bruttoløn:
951.237 kr.
Gns. pensionsindbetaling i pct.:
18.00%
Om kunderne i PFA
Markedsrenteopsparing:
429.338 mio. kr.
Gns. renteopsparing:
138.085 mio. kr.
Bruttoindbetalinger:
51.085 mio. kr.
Bruttoudbetalinger:
33.875 mio. kr.
Antal kunder, ansættelsesforhold:
931.395
Antal kunder, individuelt tegnede:
393.096