Velliv - Kunderådgiver med blik for gode kundeoplevelser
Slået op d. 07-03-2024. Deaktiveret d. 02-04-2024.
Jobbeskrivelse
Har du kendskab til helbredsvurderinger? Forstår du at sætte kunden i fokus? Og har du interesse i at blive en del af et meget professionelt team, der byder på godt humør og masser af mulighed for at vokse i rollen? Så er Velliv et godt bud på det næste stop i din karriere.
Hjælp vores kunder med deres helbredsvurderinger
Du er nærværende og personlig i din rådgivning og bliver en del af et professionelt Helbredsteam. Du varetager helbredsmæssige vurderinger i forbindelse med oprettelse og ændring af vores kunders pensionsordninger. Her venter 14 gode kolleger på at byde dig velkommen til et socialt team, hvor der lægges vægt på godt samarbejde.
"Vi lægger vægt på professionalisme og ordentlighed, men samtidig mærker du straks, at stemningen i teamet er god. Her er bare godt humør og en uformel omgangstone og dine kolleger står klar til at sparre med dig løbende,” fortæller Susanne Knudsen, der bliver din daglige leder.
Som kunderådgiver kan du se frem til en hverdag med kunden i fokus. Det er dig, der tager dig af deres ønsker og vurderer deres helbredsoplysninger, ligesom du sidder klar ved telefonen for at svare på deres spørgsmål.
Du vil også være i tæt kontakt med dine kolleger, som står klar med faglig sparring og gode råd. Du får stor frihed til at planlægge din hverdag – fx mulighed for hjemmearbejde.
I korte træk består din arbejdsdag typisk af følgende opgaver:
- Vurdering af helbredsoplysninger
- Du udarbejder eventuelle tilbud
- Du er til rådighed for vores kunder, besvarer opkald og e-mails.
Velkommen til Velliv
Hos Velliv bliver du en del af et kundeejet pensionsselskab, som bl.a. har vundet prisen som Årets kommercielle pensionsselskab af EY og FinansWatch 4 gange på 5 år.
Vi er et pensionsselskab, der går op i ordentlighed og omsorg for både kunder og medarbejdere.
I Velliv er der plads til at være menneske – plads til at være dig.
Vores kollegaløfte er den kultur, du som kollega kan forvente at møde i Velliv. Helt konkret tjener kollegaløftet sammen med vores tre værdier – Omsorg, Ordentlighed og Optimisme – som et kompas i vores hverdag.
Vi har en høj medarbejdertilfredshed og tilbyder en høj grad af fleksible arbejdsvilkår, hvor du selv er med til at tilrettelægge dit arbejde, så vi sikrer, at der er en god balance mellem dit arbejdsliv og privatliv. Du får også mulighed for at arbejde hjemme 1-2 dage om ugen, og får i det hele taget stor indflydelse på din egen hverdag.
Du har også mulighed for at blive medlem af vores medarbejderklub, ”Klub Velliv”, som arrangerer en lang række aktiviteter inden for sport, mad, hobby og kultur for både ansatte og deres børn. Og du kan holde dig i form ved at benytte vores træningslokale, spinningcykler, yoga mv.
Er vi et match?
Vi forestiller os, at du:
- har erfaring med helbredsvurdering
- bliver motiveret af at give kunderne en god oplevelse
- er god til at samarbejde med mange forskellige kolleger
- har gode kommunikative evner - både mundtligt og skriftligt
- trives med fart over feltet
Bliv en del af teamet
Vi ser til at modtage dit CV og din ansøgning snarest muligt, da vi allerede står og mangler dig i vores team.
Vil du høre mere om stillingen, eller har du spørgsmål, kan du kontakte Susanne Knudsen på telefon (Telefonnummer fjernet - kan ses på selskabets hjemmeside). Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette medarbejder.
Vær opmærksom på, at vi typisk indhenter referencer i forbindelse med ansættelsesprocessen.
Vil du lære Velliv bedre at kende? Læs med her
Vi ser frem til at høre fra dig.

Om Velliv
Ejer: Velliv Foreningen F.M.B.A.
Startår: 1919
Selskabstype: Livsforsikringsselskab
Markedsandel ift. indbetalinger:
13.83%
Markedsandel ift. opsparing:
7.53%
Antal medarbejdere:
715
Lønvilkår i Velliv
Gns. årlig bruttoløn:
960.839 kr.
Gns. pensionsindbetaling i pct.:
14.00%
Om kunderne i Velliv
Markedsrenteopsparing:
190.419 mio. kr.
Gns. renteopsparing:
57.929 mio. kr.
Bruttoindbetalinger:
31.960 mio. kr.
Bruttoudbetalinger:
22.082 mio. kr.
Antal kunder, ansættelsesforhold:
344.000
Antal kunder, individuelt tegnede:
262.000