Industriens Pension - Kunderådgiver med forsikringserfaring

Slået op d. 25-06-2023. Deaktiveret d. 31-12-2023.
Gå til aktive stillingsopslag

Jobbeskrivelse
Inaktiv

Vil du have rådgiver-fingrene ned i alle aspekter af pension og forsikring?

Foretrækker du, at telefonen ikke ringer, og ligner du et spørgsmålstegn, når du hører ordet begunstigelse? Så er karrieremuligheden her nok ikke noget for dig. Sætter du derimod service og kvalitet i højsædet? Kan du gøre pension nærværende og let at forstå? Og vil du fortsætte din karriere et sted, hvor der er plads til det hele menneske? Så læs med her!

Dygtige, søde og hjælpsomme kollegaer, al form for rådgivning og gode ansættelsesvilkår.

Dufår ansvaret for at rådgive om alle aspekter indenfor pension og forsikring. Du får et spændende og udfordrende job, hvor du selv griber opgaverne og følger dem til dørs inden for hele rådgivningspaletten.

Du får helt specifikt ...

  • Et godt system til at støtte dig i hverdagen
  • Masser af muligheder for og tid til faglig og personlig udvikling
  • Stort ansvar for at formidle vanskeligt, men vigtigt pensionsstof
  • Gode kolleger med bred viden inden for alle aspekter af pension og forsikring
  • Din daglige gang på en fleksibel arbejdsplads i indbydende og charmerende lokaler i hjertet af København – kun 5 minutter på gåben fra Nørre- og Vesterport.

Du bliver en del af Medlemsservice og Virksomhedsservice, hvor du vil blive kollega med 50 søde, sjove og ikke mindst meget dygtige kolleger. Afdelingen har ansvaret for al rådgivning samt administration af medlemmernes ordning.

Vores dage er præget af, at medlemmerne er i centrum, og en ”vi smider alt, hvad vi har i hænderne”-tilgang, for at medlemmerne stolt kan sige ”mit selskab”.

Og det er rent faktisk noget, medlemmerne kan sige med stolthed i stemmerne. I 2022 vandt vi priser for vores kundeservice, digitale setup og for bedste image. Samme år blev vi kåret som årets europæiske arbejdsmarkedspensionsselskab, og for nyligt blev vi kåret som årets danske arbejdsmarkedspensionsselskab 2023.

Du er ligeså meget i centrum som medlemmerne

Du bliver del af en dejlig arbejdsplads. Hjælpsomhed, ordentlighed, humor og godt humør er vigtigt for os. Vi skal alle gå glade til og fra arbejde.

Vi mener, at der skal være plads til det hele menneske. Derfor er det vigtigt for os, at du kan prioritere din fritid, familie og dine venner. Og det er ikke bare noget, vi siger. Vi har vagtplaner, men du kender dem i god tid, og vi er gode til at bytte indbyrdes. Vi har flekstid, og det er også muligt at arbejde op til 2 dage om ugen hjemme.

Vi er en virksomhed, som går meget op i at sikre, at den service, som vi yder medlemmerne og virksomhederne, er korrekt, effektiv og hurtig. Vi har derfor udviklet flere systemer, som vil hjælpe dig i din daglige sagsbehandling. Under samtalerne bliver du understøttet af avanceret kunstig intelligens, som finder de relevante dokumenter og rådgivningspunkter, hvilket er med til at sikre, at du får givet den korrekte rådgivning til hvert enkelt medlem.

Du smiler, når du rådgiver og giver gerne dine kolleger en hjælpende hånd

Vi søger dig, der vigtigst af alt er en god kollega og har lyst til at give god service. Du skal kunne lide at hjælpe mennesker, da både medlemmerne og dine kolleger meget gerne vil have hjælp af dig, og nå ja, så kan du selvfølgelig også forvente at få support den anden vej rundt.

Som person kan du godt lide forskelligartede opgaver og en alsidig hverdag, og så er du med på at give medlemmerne den bedste oplevelse første gang, hver gang

Har du siddet med flere områder indenfor pension, så er det kun en fordel. Det vigtigste er naturligvis, at du har sans for service, er gjort af det rette stof og har mod på mere. Vi hjælper dig selvfølgelig med grundig oplæring og masser af hænder til at hjælpe dig i gang.

Du skal helt specifikt …

  • Have erfaring med konkret sagsbehandling indenfor liv og pension
  • Være i gang med eller have færdiggjort niveau 4 (liv og pension) på Forsikringsakademiet
  • Kunne lide at rådgive, give god service og gøre en forskel – især telefonisk. Vi har 115.000 telefonopkald og 50.000 mails om året. Du skal selvfølgelig ikke tage dem alle sammen selv. Vi hjælpes ad.

Har du spørgsmål?

Så vil Maria Schioldann, der leder afdelingen, meget gerne besvare dem. Du kan fange Maria på (Telefonnummer fjernet - kan ses på selskabets hjemmeside).

Er du klar?

Så smid os dit CV samt en kort motivation for din ansøgning allerede nu, da vi afholder samtaler løbende. Vi håber, at du bliver vores nye kollega og vi glæder os til at møde dig og ikke mindst vise dig vores afdeling.

De bedste hilsner

Medlemsservice og Virksomhedsservice

Industriens Pension logo
Om Industriens Pension

Ejer: Arbejdsmarkedets parter

Startår: 1992

Selskabstype: Livsforsikringsselskab

Markedsandel ift. indbetalinger:

4.26%

Markedsandel ift. opsparing:

6.43%

Antal medarbejdere:

214

Lønvilkår i Industriens Pension

Gns. årlig bruttoløn:

906.542 kr.

Gns. pensionsindbetaling i pct.:

12.00%

Om kunderne i Industriens Pension

Markedsrenteopsparing:

205.594 mio. kr.

Gns. renteopsparing:

6.563 mio. kr.

Bruttoindbetalinger:

9.855 mio. kr.

Bruttoudbetalinger:

8.111 mio. kr.

Antal kunder, ansættelsesforhold:

442.251

Antal kunder, individuelt tegnede:

49.707

Beliggenhed

Find dit næste job i pensionsbranchen

Pensionspusheren giver dig et dagligt opdateret overblik over jobmuligheder i pensionsbranchen.


Udviklet af Jens Juhl Nielsen

Ris, ros og gode idéer modtages gerne på [email protected]

© Pensionspusheren