Sampension - Leder af Produktaktuariat
Slået op d. 05-03-2024. Deaktiveret d. 09-04-2024.
Jobbeskrivelse
Leder af Produktaktuariat
Er du vores nye leder, som vil sætte sit præg på produktudviklingen i Sampension og drive forandringer gennem implementeringer i vores kernesystem?
Produktudvikling i Sampension er opdelt i to teams: Produkt- og Kundeindsigt og Produktaktuariat.
De to teams arbejder tæt sammen, og produktudvikling sker typisk i fællesskab mellem de to teams.
Produkt- og Kundeindsigt har fokus på kundernes behov, bestandsindsigter, underwriting og lønsomhed.
Produktaktuariatet driver analyser og implementeringer af produkter i vores systemer, fra nyudvikling og produktforbedringer til forenkling af produktudbuddet.
Om jobbet
Produktaktuariatet har ansvar for
- Analyse af produktmæssige problemstillinger og mulige løsningsmodeller
- Implementeringen af produkter i kernesystemet i samarbejde med IT-området
- Design af risikobaserede tests og udvikling af bestandstest
- Udvikling af metoder og værktøjer hvor manuelle test eller beregninger er nødvendige
- Beregningsgrundlag, dvs. fastsættelse af 1. og 2. ordens parametre
Dit ansvar bliver bl.a.
- Ledelse af Produkaktuariatet
- Sparringspartner for dit kompetente team af aktuarer
- Roadmap for produktudvikling sammen med de to andre ledere i afdelingen
- Produktudviklings styregruppedeltager i projekter
Kvalifikationer
Du er uddannet aktuar eller lignende uddannelse, og du har erfaring med livsforsikringsmatematik.
Ideelt set har du også arbejdet med implementering af produkt i et livsforsikringssystem, og du har enten været teamleder leer drevet projekter selv.
Vi har en stor produktportefølje, som skal forenkles, en del manuelle processer i administrationen og masser af idéer til nye produkter. Det er derfor vigtigt, at du både er fagligt dygtig og har lyst til at drive en forandring for teamet og for Sampension. Derudover er det vigtigt, at du kan sparre med teamet om aktuartekniske detaljer og har lyst til at samarbejde med andre områder i Sampension.
Vi tilbyder
Noget af det, som gør Sampension interessant som arbejdsplads er kompleksiteten i produkterne, fordi vi favner både arbejdsmarkedspensioner, firmapensioner, pensionskasser og pension for tjenestemænd. Derudover er vi en tilstrækkelig stor organisation, til at vi kan rykke når det gælder, og samtidig lille nok til at vi kender hinanden. Vi gør en dyd ud af samarbejde, og vi er mange, som gerne vil gøre en forskel og flytte Sampension endnu videre.
Løn og ansættelsesvilkår fastsættes efter kvalifikationer og omfatter naturligvis en attraktiv pensionsordning betalt af Sampension.
Vi ansætter, når den rette kandidat melder sig
Vi indkalder løbende til samtaler, så send din ansøgning hurtigst muligt.
Har du spørgsmål, så kontakt gerne produktudviklingschef Anders Brix på (Telefonnummer fjernet - kan ses på selskabets hjemmeside)eller [email protected].
Sampension er Danmarks tredjestørste pensionsselskab med en balance på knap 350 mia. kr. og ca. 330.000 kunder og medlemmer. Sampension er kundeejet og administrerer arbejdsmarkeds- og firmapensioner for Sampension Livsforsikring, Pensionskassen Arkitekter & Designere, Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger samt ISP Pension.

Om Sampension
Ejer: Delvist arbejdsmarkedets parter, delvist medlemsejet
Startår: 1987
Selskabstype: Administrationsselskab
Markedsandel ift. indbetalinger:
5.58%
Markedsandel ift. opsparing:
7.97%
Antal medarbejdere:
401
Lønvilkår i Sampension
Gns. årlig bruttoløn:
975.062 kr.
Gns. pensionsindbetaling i pct.:
18.00%
Om kunderne i Sampension
Markedsrenteopsparing:
148.512 mio. kr.
Gns. renteopsparing:
114.126 mio. kr.
Bruttoindbetalinger:
12.895 mio. kr.
Bruttoudbetalinger:
13.480 mio. kr.
Antal kunder, ansættelsesforhold:
343.348
Antal kunder, individuelt tegnede:
0