Velliv - Leder til Rådgivningscentret
Slået op d. 25-09-2023. Deaktiveret d. 12-10-2023.
Jobbeskrivelse
Er du en visionær leder, der forstår at leve dig ind i andre mennesker og har en evne til at skabe en positiv atmosfære i et miljø med fart på? Nyder du at bevæge dig i spændingsfeltet mellem drift og udvikling? Og har du en urokkelig tro på ordentlighed og omsorg som nøglen til at skabe en meningsfuld forskel i menneskers liv? Så er du måske den kommende leder til vores Rådgivningscenter.
Dygtig leder med fokus på kundeoplevelsen og medarbejdertrivselSom leder for vores kundeteam i Rådgivningscentret vil du spille en vigtig rolle i at lede og udvikle vores team af 20 dedikerede rådgivere, som besvarer kundehenvendelser via telefon og mails. Du får ansvaret for at skabe en arbejdskultur præget af optimisme, og hvor medarbejdernes trivsel, faglige udvikling og de gode kundeoplevelser er i centrum.
Med reference til Rådgivningscenterdirektøren får du det daglige ansvar for Kundeteamets resultater. Vores største fokus er at levere høj kundetilfredshed og skabe unikke resultater. Du støtter dine medarbejdere på et fagligt og personligt niveau gennem ”tæt på ledelse”, hvor medarbejderne oplever, at de bliver set og hørt. Den digitale fremtid kommer til at stille store krav til vores omstillingsevne og digitale modenhed, og her forventer vi, at du er en ledelsesmæssig sparringspartner til den øvrige ledergruppe.
”Rådgivningscentret har siden 2016 været igennem en kraftig vækst. Det er derfor vigtigt, at du motiveres af at skabe resultater gennem andre i en hverdag, som er præget af godt humør, energi, stort drive i at skabe de bedste kundeoplevelser og ikke mindst en stor iver efter personlig og faglig udvikling,” fortæller din nye leder, rådgivningscenterdirektør Martin Hamborg
Din nye afdelingRådgivningscentret består af fire teams: Et bookingteam, et forretningsstøtteteam, et rådgivningsteam og et kundeteam. Som leder af kundeteamet, vil du indgå i en ledergruppe, der består af lederen for rådgivningsteamet og rådgivningscenterdirektøren.
Kundeteamet består af 20 engagerede medarbejdere, fire salgselever og to studentermedhjælpere. De daglige opgaver består primært af besvarelse af telefoner og mails. Dagligdagen er kendetegnet af højt humør og et stort engagement.
Vi fokuserer på at udvikle vores medarbejdere, så de bliver bedre i morgen, end de er i dag. Vi bruger hinanden til sparring, så hverdagens udfordringer bliver løst hurtigt og effektivt. Vi vægter sjov i hverdagen højt; du skal kunne tåle en kvik bemærkning og selvfølgelig også kunne svare igen med et glimt i øjet.
Velkommen til VellivI Velliv går vi op i, at der er plads til at være menneske – plads til at være dig.
Får du job i Velliv, bliver du en del af en kultur, der smager lidt af startup, og hvor dine over 700 kolleger både tilbyder dig sikkerhedsnet og heppekor, når du kaster dig ud i nye initiativer. For vi ved, at vi er bedre sammen, og at vi får mod til mere, når vi trives, kan grine sammen og er nysgerrige på hinandens forskelligheder. I Velliv møder du derfor både slips, stiletter og sneakers, og uanset hvem du støder på, bliver du hilst af et godmorgen, når du møder ind.
Vi er også optagede af, at du som kollega oplever, at der er balance i dit liv, for vi tror på, at vi er gladere og bedre til vores job, når vi har energi til både arbejde og fritid. Vi har alle sammen brug for at lade vores batterier op og brug for at tilbringe tid med venner og familie og på fritidsinteresser.
Derfor vil du som vores nye kollega fx kunne arbejde hjemme 1-2 dage om ugen og får i det hele taget stor indflydelse på din egen hverdag. Du har også mulighed for at blive medlem af vores medarbejderklub, ”Klub Velliv”, som arrangerer en lang række aktiviteter inden for sport, mad, hobby og kultur for både ansatte og deres børn. Og du kan holde dig i form ved at benytte vores træningslokale, spinningcykler, yoga mv.
Du kan med andre ord se frem til at blive en del af en arbejdsplads, som gør sig umage for at du som kollega trives. Vi er derfor også stolte af, at Velliv er blevet kåret til at have pensionsbranchens bedste medarbejderimage i FinansWatch’s årlige imageundersøgelse de sidste to år.
Leder med stort L og vilje til forandring Vi søger en leder, der får lys i øjnene ved tanken om at styrke vores Rådgivningscenter, og som trives i en rolle, der kræver en høj grad af indlevelse i og forståelse for menneskers behov.
Er du klar til at tage ansvar og vil du beskrive dig selv som værende:
- Inspirerende, støttende og motiverende, så teamet bliver motiveret til at yde deres bedste
- Fattet som person og formår at skabe struktur i en travl hverdag, hvor nøje prioritering er en del af hverdagen
- En dygtig kommunikator og evner at opbygge positive relationer rundt omkring i huset
- Ordentlig og udviser integritet i dine handlinger og beslutninger
- God til drift samt procesoptimering og klar til at understøtte vores digitale transformation
- En leder med stort kendskab til kunderådgivning og kundeservice - og med erfaring fra forsikringsbranchen og/eller banksektoren
- Har IDD-certificering på niveau 4
Så kan du meget vel være det helt rette match til rollen.
Skal du være kundeteamets nye leder?Hvis ja, så skynd dig at sende din ansøgning og CV, som vi ser til at modtage snarest muligt, og senest d. 11 oktober, da vi allerede står og mangler dig i vores team.
Vil du høre mere om stillingen, eller har du spørgsmål, kan du kontakte Martin Hamborg på telefon (Telefonnummer fjernet - kan ses på selskabets hjemmeside). Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette medarbejder.
Vil du lære Velliv bedre at kende? Læs med her
Vi ser frem til at høre fra dig.

Om Velliv
Ejer: Velliv Foreningen F.M.B.A.
Startår: 1919
Selskabstype: Livsforsikringsselskab
Markedsandel ift. indbetalinger:
13.83%
Markedsandel ift. opsparing:
7.53%
Antal medarbejdere:
715
Lønvilkår i Velliv
Gns. årlig bruttoløn:
960.839 kr.
Gns. pensionsindbetaling i pct.:
14.00%
Om kunderne i Velliv
Markedsrenteopsparing:
190.419 mio. kr.
Gns. renteopsparing:
57.929 mio. kr.
Bruttoindbetalinger:
31.960 mio. kr.
Bruttoudbetalinger:
22.082 mio. kr.
Antal kunder, ansættelsesforhold:
344.000
Antal kunder, individuelt tegnede:
262.000