PFA - Leder til team med dygtige formuerådgivere

Slået op d. 18-12-2023. Deaktiveret d. 05-01-2024.
Gå til aktive stillingsopslag

Jobbeskrivelse
Inaktiv
 

Vil du sætte alle dine evner for personaleledelse, coaching og kundefokus i spil? Kan du se dig selv som leder for et team af dygtige formuerådgivere, og vil du være med i den løbende udvikling og implementering af en ny model for rådgivning i PFA? Som rådgivningsleder i PFA får du faglig og personlig udvikling og opgaver, der gør en forskel for mange danskere.

Du skal være med til at videreudvikle og implementere en ny model for rådgivning

Du bliver rådgivningsleder for et team på 18 formuerådgivere der er delt mellem PFA’s lokationer i Århus og Vejle. Teamet rådgiver PFA’s privatkunder om blandt andet den optimale pensions- og forsikringsløsning samt optimering af husstandens samlede formue. En stor del af rådgivningen er rettet mod seniorer, og teamets klare ambition er at være kundernes foretrukne opsparingspartner gennem hele livet, for vi tror på, at vi dermed kan skabe endnu mere tryghed og tillid i kunderelationen. I den næste periode har teamet fokus på forankring af PFA’s nye strategi – herunder procesoptimering – så vi kan skabe plads til at være endnu mere for flere kunder. Du kan se frem til et spændende job, hvor du indgår i et lederteam med stor energi og forretningsfokus. Vi forsøger at sikre, at du får de bedst tænkelige rammer for daglig ledersparring – bl.a. via ledermøder, der foregår ugentlig via Teams og fysisk i København hver 3. uge.

Dine nøgleopgaver er at:

  • lede og coache dit team, så de er engagerede og motiverede
  • sikre en bæredygtig performancekultur, så dit team balancerer kommercielle resultater og ansvarlighed
  • lede teamet igennem forankring af den nye strategi, hvor PFA’s lederskabsmodel, selvindsigt, ’plan & align’ og psykologisk tryghed er centrale omdrejningspunkter
  • støtte teamet til kontakt, rådgivning og betjening af kunderne med støtte fra vores databaserede prioriteringsmodel.

  Vi søger dig, der:

  • kommer med ledererfaring og branchekendskab fra bank eller pension – gerne med erfaring inden for formuerådgivning
  • kan arbejde selvstændigt og sætte en tydelig retning i afstand fra den øvrige ledergruppe på kontoret i København
  • er vedholdende i arbejdet med forankring af strategien og er god til at engagere alle i forandringerne
  • kan støtte medarbejderne i den ønskede performancekultur og kommunikerer enkelt, positivt og tydeligt
  • kan bidrage til løbende udvikling af adfærd og processer, så vi opnår effektivitet, gode resultater og høj kundetilfredshed
  • er en engageret holdspiller.

Dit nye team ser frem til at møde dig

Vi har en varieret hverdag og en god og uformel stemning imellem os, hvor alle støtter alle. Vi har et tæt samarbejde med vores søsterteams i København. Du kan se frem til en god fælles ånd, hvor vi har fokus  på at have det sjovt i hverdagen samtidig med, at vi når vores mål. Som leder i PFA kan du mærke vores fokus på det gode kollegaskab, sundhed, trivsel og arbejdsglæde. Du vil hurtigt mærke, at vi har tankerne på vores kunder i alt, hvad vi gør, og at vi ved, at vores arbejde har stor indflydelse på mange danskeres liv. Her får du et arbejdsliv med fokus på din personlige og faglige udvikling. Du har mulighed for at arbejde hjemme to dage om ugen, og du har mulighed for at gå ned på 80% arbejdstid. PFA har sociale aktiviteter og personalegoder ud over det sædvanlige samt én samlet lønpakke med arbejdsgiverbetalt pension og feriefrihed.

Vil du være en del af holdet?

Send din ansøgning hurtigst muligt og senest den 4. januar 2024. Første samtaler er planlagt til den 8. og 9. januar 2024. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Thomas Møller Sørensen, der er chef for Rådgivning i PFA, på tlf.: (Telefonnummer fjernet - kan ses på selskabets hjemmeside).

For det gode liv nu og i fremtiden

I PFA bliver du en del af noget stort. Vi er et af de største pensionsselskaber i Danmark, men vi er meget andet end et sted at spare op til pensionen. 100 års erfaringer og 1,3 mio. kunder både forpligter og motiverer os til at gøre en positiv forskel for kunder og samfund - i dag og i fremtiden. Derfor arbejder vi for at sikre økonomisk tryghed og skabe sunde arbejdsliv og gode seniorliv. PFA er med dig hele livet.

 
PFA logo
Om PFA

Ejer: PFA Fonden & Dansk Arbejdsgiverforening

Startår: 1917

Selskabstype: Livsforsikringsselskab

Markedsandel ift. indbetalinger:

22.10%

Markedsandel ift. opsparing:

17.21%

Antal medarbejdere:

1.374

Lønvilkår i PFA

Gns. årlig bruttoløn:

951.237 kr.

Gns. pensionsindbetaling i pct.:

18.00%

Om kunderne i PFA

Markedsrenteopsparing:

429.338 mio. kr.

Gns. renteopsparing:

138.085 mio. kr.

Bruttoindbetalinger:

51.085 mio. kr.

Bruttoudbetalinger:

33.875 mio. kr.

Antal kunder, ansættelsesforhold:

931.395

Antal kunder, individuelt tegnede:

393.096

Beliggenhed

Find dit næste job i pensionsbranchen

Pensionspusheren giver dig et dagligt opdateret overblik over jobmuligheder i pensionsbranchen.


Udviklet af Jens Juhl Nielsen

Ris, ros og gode idéer modtages gerne på [email protected]

© Pensionspusheren