Velliv - Management Partner (barselsvikariat)
Slået op d. 21-09-2023. Deaktiveret d. 20-10-2023.
Jobbeskrivelse
Som Management Partner spiller du en afgørende rolle i Tværgående Udviklings succes ved at støtte vores ledelsesteam på i alt 16 ledere. Din primære opgave er at bistå ledelsen med at facilitere ledelsesdialoger og sikre smidige processer og struktur i ledelsen. Barselsvikariat er med opstart den 1. december 2023, hvor du den første måned bliver sat ind i opgaverne af den nuværende Management Partner. Vikariatet har en varighed på 1 år.
Du bliver ledelsens sparringspartnerTværgående Udvikling i Velliv - som rummer alt fra IT-udvikling og -drift, tværgående udviklingsmetode, kunstig intelligens, databeskyttelse, informationssikkerhed og indkøb - er et område under løbende udvikling og vækst.
I takt med området er blevet større, er Management Partnerrollen også blevet mere central og har fået en større spændvidde. Som Management Partner agerer du både som et bindeled opad og nedad i organisationen og sikrer, at alle interesser bliver varetaget.
Du vil blandt andet have ansvaret for at facilitere ledergruppens møder og workshops, og sparre med IT-direktøren om metode og prioritering. Du får også det overordnede ansvaret for dialog og opfølgning på IT-strategien, målsætninger og handlingsplaner. Ansvaret kræver, at du er god til at facilitere og har en struktureret og effektiv tilgang til dine opgaver. Det er derfor vigtigt, at du tager initiativ og selv opsøger de opgaver, du kan bidrage med værdi til.
I din rolle hjælper det dig, at du har en strategisk og menneskelig forståelse, som du bruger aktivt i din måde at kommunikere på.
Din opgaveportefølje rummer bl.a. følgende:
- Forberede og facilitere ledelsens møder og workshops, herunder dialog og opfølgning på IT-strategien, handlingsplaner og målsætninger
- Skabe rammer for diskussioner og problemløsning, der giver grundlag for beslutning
- Sikre opfølgning på beslutninger og aktionspunkter
- Understøtte ledergruppens evne til at bedrive effektiv ledelse og tage initiativ til løbende forbedringer
- Organisere månedsmøder for samtlige medarbejdere i Tværgående Udvikling samt relationsmøder med andre områder i Velliv
- Bistå med projekter, som foregår i ledelsesregi og tværgående indsatser på området
Om afdelingenSom Management Partner refererer du direkte til Vellivs IT-direktør, Jakob Andersen, og dine nærmeste kolleger er ledelsesteamet i Tværgående Udvikling. Vores kultur understøtter en åben dialog, hvor feedback er et centralt værktøj til at forventningsafstemme og foretage løbende forbedringer.
I Tværgående Udvikling er vi omkring 160 kolleger plus en række eksterne partnere, der er fast tilknyttet Velliv. I særlige situationer benytter vi også en række eksterne konsulenter i Tværgående Udvikling. Tværgående Udviklings opgave er i høj grad at servicere de øvrige områder i Velliv og bistå med at skabe mest mulig værdi for kunder, partnere og Vellivs egne medarbejdere.
Dine kvalifikationer
- En uddannelse, som er relevant i forhold til opgaven - eksempelvis cand.merc.
- Minimum 3 års erhvervserfaring som konsulent eller anden relevant funktion
- God til at facilitere, kommunikere og nem at samarbejde med og kan begå sig med alle i organisationen
- God til at bevare overblikket, styr på detaljerne og har en struktureret tilgang
- Proaktiv og selvstændig arbejdsstil
Velkommen til VellivHos Velliv bliver du en del af et kundeejet pensionsselskab, der har optimisme, ordentlighed og omsorg som sine kerneværdier – for såvel kunder som medarbejdere. EY og Finanswatch har kåret os som årets kommercielle pensionsselskab i 2023, 2022, 2021, 2020 og 2018.
I Velliv går vi op i, at der er plads til at være menneske – plads til at være dig. Vi ved, at vi er bedre sammen, og at vi får mod til mere, når vi trives, kan grine sammen og er nysgerrige på hinandens forskelligheder. Du bliver samtidig en del af en kultur i Velliv, hvor du vil få følelsen af at arbejde hos en mindre virksomhed, selvom vi faktisk er mere end 700 medarbejdere.
Vi er også optagede af, at du som kollega oplever, at der er balance i dit liv, for vi tror på, at vi er gladere og bedre til vores job, når vi har energi til både arbejde og fritid. Vi har alle sammen brug for at lade vores batterier op og brug for at tilbringe tid med venner og familie og på fritidsinteresser.
Du har også mulighed for at blive medlem af vores medarbejderklub, ”Klub Velliv”, som arrangerer en lang række aktiviteter inden for sport, mad, hobby og kultur for både ansatte og deres børn. Og du kan holde dig i form ved at benytte vores træningslokale, spinningcykler, yoga mv.
Du kan med andre ord se frem til at blive en del af en arbejdsplads, som gør sig umage for at du som kollega trives.
Er du vores nye kollega? Ønsker du at høre mere om stillingen, kan du kontakte nuværende Management Partner, Karoline Hellem, på (Telefonnummer fjernet - kan ses på selskabets hjemmeside)eller IT-direktør, Jakob Andersen, på (Telefonnummer fjernet - kan ses på selskabets hjemmeside). Send gerne din ansøgning hurtigst muligt, men senest den 19. oktober 2023.
Vi holder samtaler løbende. Ønsker du at læse mere om Velliv, kan du besøge vores hjemmeside www.velliv.dk. Vi ser frem til at høre fra dig.

Om Velliv
Ejer: Velliv Foreningen F.M.B.A.
Startår: 1919
Selskabstype: Livsforsikringsselskab
Markedsandel ift. indbetalinger:
13.83%
Markedsandel ift. opsparing:
7.53%
Antal medarbejdere:
715
Lønvilkår i Velliv
Gns. årlig bruttoløn:
960.839 kr.
Gns. pensionsindbetaling i pct.:
14.00%
Om kunderne i Velliv
Markedsrenteopsparing:
190.419 mio. kr.
Gns. renteopsparing:
57.929 mio. kr.
Bruttoindbetalinger:
31.960 mio. kr.
Bruttoudbetalinger:
22.082 mio. kr.
Antal kunder, ansættelsesforhold:
344.000
Antal kunder, individuelt tegnede:
262.000