PFA - Marketing automation specialist
Slået op d. 28-05-2025.
Jobbeskrivelse
”Her er en spændende mulighed for dig, der er i starten af din karriere, og vil lære en masse om marketing automation og CRM. I vores engagerede team får du erfaring med mange forskellige typer udsendelser, du afprøver ideer og bidrager til, hvordan PFA kommunikerer med vores 1,3 millioner private kunder,” sigerAnders Drost-Niemann, der er chef for Kundedialog & Digitalt salg i PFA.
Du skal sende kommunikation til vores 1,3 millioner privatkunder
Du bliver en del af afdelingen ’Kundedialog & Digitalt Salg.’ Teamet har bl.a. ansvaret for pfa.dk og størstedelen af den direkte kundekommunikation til erhvervs- og privatkunder via kanaler som email, sms, app-push, e-Boks samt beskeder på Mit PFA og Vores PFA. Fokus er i 2025 i høj grad på initiativer, der både skaber gode kundeoplevelser, høj kundetilfredshed og øget selvbetjening. Du skal bl.a. være med til at eksekvere kommunikation til vores 1,3 mio. privatkunder. Du kan lære en masse om målrettet kundekommunikation via mange forskellige kanaler og ved selv at teste og optimere udsendelserne. Samtidig er du med til både drift, udvikling og optimering af nye automatiserede kundekommunikationsflows via marketing automation platformen. Hverdagen bliver en god blanding af enkeltstående udsendelser, hvor du er ansvarlig for, at vi får planlagt, opsat og eksekveret i tæt koordinering med kolleger på tværs af PFA og andre marketing automation kolleger.
Dine nøgleopgaver bliver at:
- udvikle og udsende enkeltstående kundekommunikationer og kampagner via marketing automation platformen
- bidrage til drift, udvikling og optimering af nye engagerende, automatiserede kundekommunikationsflows via marketing automation platformen
- udvikle budskaber, udvælge målgrupper, opsætte kommunikationer og lave effektmåling i fx e-mails
- lede og koordinere kampagner fra idé til implementering.
Du er måske nyuddannet med stor interesse for data og målrettet kundekommunikation
Vi har brug for dig, der:
- har afsluttet en relevant, længere videregående uddannelse
- måske er nyuddannet, men har relevant erhvervserfaring fra fx studiejob
- evner at sammenkoble data, budskaber og målgrupper i målrettet kommunikation
- kan arbejde i forskellige systemer (fx Accutics, Playable og Adobe Campaign) og er nysgerrig og åben for ny viden
- vil trives som en del af et team og vil synes, at det er spændende at arbejde på tværs af PFA.
Velkommen i et team der vil hinanden
I Kundedialog & Digitalt Salg er vi 11 kolleger, der ser frem til at møde dig. Teamet spænder bredt med færdigheder inden for CRM, Marketing Automation, MarTech, Customer Experience og Web. Stemningen i teamet er uformel. Vi hjælper hinanden og har en psykologisk tryghed, der sætter os i stand til at være ærlige, vise tillid til hinanden og respektere hinanden. I dagligdagen samarbejder vi tæt på kryds og tværs. Vi har godt kollegaskab med tætte relationer, hvor man vil hinanden og det sociale. Vi laver løbende mange ting sammen, der udvikler både faglighed og det sociale sammenhold i teamet, fx fælles morgenmad, videndelingssessioner, udviklingsdage og månedens quiz. Som ny kollega i PFA kan du mærke fokus på din sundhed, trivsel og arbejdsglæde. Du kan arbejde hjemme i op til to dage om ugen og har ret til at gå ned på 80% arbejdstid. I vores domicil, som ligger få meter fra Nordhavn Metro og havnemiljøet, byder køkkenet på frokost til alle kostpræferencer, og du kan købe take away. Socialt har vi mange tilbud, som du kan blive en del af.
Vil du være en del af holdet?
Send din ansøgning til os senest 10. juni 2025. Hvis du har spørgsmål, er du selvfølgelig velkommen til at kontakte Anders Drost-Niemann, der er chef for Kundedialog & Digitalt salg i PFA, via tlf. (Telefonnummer fjernet - kan ses på selskabets hjemmeside)eller via [email protected]. Vi ser frem til at høre fra dig.
Vi samarbejder for at vores kunder kan leve et godt liv – både nu og i fremtiden
I PFA bliver du en del af noget stort – både som kunde og som kollega. Vi er omkring 1500 kolleger, der hver dag samarbejder for at gøre en positiv forskel for vores mere end 1,3 mio. kunder og samfund. Vi arbejder for at sikre økonomisk tryghed og sundhed gennem arbejdsliv og gode seniorliv for PFA er med vores kunder hele livet.

Om PFA
Ejer: PFA Fonden & Dansk Arbejdsgiverforening
Startår: 1917
Selskabstype: Livsforsikringsselskab
Markedsandel ift. indbetalinger:
22.10%
Markedsandel ift. opsparing:
17.21%
Antal medarbejdere:
1.374
Lønvilkår i PFA
Gns. årlig bruttoløn:
951.237 kr.
Gns. pensionsindbetaling i pct.:
18.00%
Om kunderne i PFA
Markedsrenteopsparing:
429.338 mio. kr.
Gns. renteopsparing:
138.085 mio. kr.
Bruttoindbetalinger:
51.085 mio. kr.
Bruttoudbetalinger:
33.875 mio. kr.
Antal kunder, ansættelsesforhold:
931.395
Antal kunder, individuelt tegnede:
393.096