Velliv - Nyuddannet til Vellivs udviklingsorganisation (IT)
Slået op d. 02-10-2023. Deaktiveret d. 24-10-2023.
Jobbeskrivelse
Velliv tilbyder et væld af karrieremuligheder inden for IT. Er du en nyuddannet fra IT-Universitetet, eller har du en anden relevant uddannelse inden for teknologi og innovation? Vellivs udviklingsorganisation søger løbende engagerede kandidater til flere stillinger inden for IT. Uanset om du ønsker at gå vejen som udvikler, tester, dataingeniør, IT-arkitekt, forretningsanalytiker eller noget midt imellem, er der en mulighed hos os.
Tværgående Udvikling, der er Vellivs udviklingsorganisation, dækker over en bred vifte af områder - alt fra IT-udvikling og -drift, tværgående udviklingsmetode, kunstig intelligens, robotter, databeskyttelse og informationssikkerhed – og er et område under løbende udvikling og vækst. Pt. er vi omkring 160 erfarne kolleger i Tværgående Udvikling, og vi vil gerne have flere unge med på holdet.
Hvad tilbyder vi?
- Udfordrende og spændende projekter
- Mentorordning med erfarne kollegaer
- Mulighed for at udvikle dine færdigheder
- En cloud-first kultur, der gør der muligt hurtigere at skalere og muliggøre innovation
- Et inkluderende og mangfoldigt arbejdsmiljø
Som nyuddannet i Velliv får du tildelt en mentor i form af en mere erfaren medarbejder. Nadia, der er juniorudvikler hos udvikler hos Velliv, siger følgende om ordningen:
”Det er lidt af en genistreg. Det er simpelthen en gave med en mentor. Der er taget så godt imod mig, og selv når jeg begår fejl, møder jeg kun venlighed og coachende råd, som gør mig til en bedre udvikler. Jeg føler mig aldrig dum eller irriterende – selvom jeg ved gud forstyrrer og stiller mange spørgsmål”.
Eksempler på IT-relaterede stillinger, vi ansætter til som nyuddannet i Tværgående Udvikling, er følgende:
- IT-udvikler: Arbejder med softwareudvikling og support til at forbedre og vedligeholde pensionsrelaterede systemer og applikationer.
- Tester: Arbejder på at udføre tests af pensionsrelaterede softwareapplikationer for at identificere fejl og sikre systemets kvalitet og pålidelighed.
- Robotudvikler: Arbejder med at implementere automatiserede løsninger, der hjælper med at forbedre effektiviteten og nøjagtigheden af processer ved hjælp af robotteknologi og kunstig intelligens.
- Data Scientist: Arbejder med at indsamle, bearbejde og analysere komplekse datasæt, og omsætte disse til AI-initiativer på tværs af forretningen.
- Dataingeniør: Arbejder med at indsamle, organisere og analysere data samt opbygge datastrukturer og dataanalyser, der bidrager til at træffe datadrevne beslutninger.
- IT-arkitekt: Arbejder med design af Vellivs fremtidige IT-løsninger og sikrer et solidt IT-løsningslandskab, der gør det muligt at realisere vores forretningsmål, og den vej sætte kurs og retning for de nye IT-løsninger, vi etablerer.
- Applikationsarkitekt: Ansvarlig for løsningsarkitektur for en række applikationer, og som udarbejdes igennem dialog med leverandører og Vellivs egne arkitekter og udviklingsteams.
- Forretningsanalytiker: Arbejder med at tilvejebringe og dokumentere forretningsbehov der danner grundlag for de it-løsninger vi udvikler i Velliv.
- PMO-medarbejder: Arbejder med den samlede styring af Vellivs udviklingsportefølje med fokus på, at vi prioriterer de rigtige udviklingsindsatser og får mest mulig værdi ud af hver udviklingskrone.
Velkommen til VellivI Velliv går vi op i, at der skal være plads til at være menneske - der skal være plads til, at man kan være sig selv.
Får du job i Velliv, bliver du en del af en kultur, der smager lidt af startup, og hvor dine over 700 kolleger vil få dig til at føle dig godt tilpas. For vi ved, at vi er bedre sammen, og at vi får mod til mere, når vi trives, kan grine sammen og er nysgerrige på hinandens forskelligheder. I Velliv møder du derfor både slips, stiletter og sneakers, og uanset hvem du støder på, hilses du af et godmorgen, når du møder ind.
I Velliv tror vi på, at et liv i balance - hvor der er energi til både arbejde og fritid – gør os gladere og bedre på jobbet. For vi har brug for at lade vores batterier op. Brug for tid med venner og familie og på fritidsinteresser. Derfor vil du som vores nye kollega fx kunne arbejde hjemme 1-2 dage om ugen og får i det hele taget stor indflydelse på din egen hverdag.
I Velliv har vi et unge-netværk, der giver dig, som ung i Velliv, mulighed for at skabe relationer og netværk blandt jævnaldrende på tværs af jobfunktion. Netværket arrangerer både sociale og faglige arrangementer for de unge i Velliv.
Du kan også melde dig ind i vores medarbejderklub, ”Klub Velliv”, som arrangerer en lang række aktiviteter indenfor sport, mad, hobby og kultur for både ansatte og deres børn. Og du kan holde dig i form ved at benytte vores træningslokale, spinningcykler, yoga mv.
Velliv har i fire ud af de sidste fem år vundet prisen som Årets Pensionsselskab af EY og FinansWatch. Og endelig har vi branchens højeste kundetilfredshed ifølge Aalunds Firmapensionsbarometer.
Om Tværgående UdviklingI Tværgående Udvikling er vi ca. 160 kolleger plus en række eksterne partnere, der er fast tilknyttet Velliv. I særlige situationer benytter vi også en række eksterne konsulenter i Tværgående Udvikling. Tværgående Udviklings opgave er i høj grad at servicere de øvrige områder i Velliv og bistå med at skabe mest mulig værdi for kunder, partnere og Vellivs egne medarbejdere.
"I Velliv bliver du en del af en virksomhed, hvor vi gør tingene anderledes. Velliv er et 100% kundeejet pensionsselskab, hvor vi ikke skal tjene andres interesser, men alene kan fokusere på, at kunderne får mest muligt ud af deres pension. Det er et mindset, som vi tager med os i alt, hvad vi gør – også når vi udvikler nye IT-løsninger," siger Jesper Lippert, der er afdelingschef for Arkitektur, der er en af afdelingerne i Tværgående Udvikling.
I Tværgående Udvikling er der en uhøjtidelig omgangstone, høje ambitioner og ikke mindst en lang række af meget spændende udviklingsopgaver, som du kan blive en del af at realisere.
Vores forventninger til dig er……at du har:
- En uddannelse inden for IT eller relaterede fag med nysgerrighed for pensionsverden
- Interesse i at arbejde med data, teknologi og forretningsvendte løsninger
- Evnen til at arbejde i et team og bygge gode samarbejdsrelationer
- Lysten til at lære
- Engagement, ansvarlighed og høj faglighed
Send dit CV og ansøgning allerede i dagVi ser frem til at høre fra dig, så send dit CV med en kort motiveret ansøgning, der fortæller om hvilken rolle du er interesseret i og hvorfor du gerne vil have jobbet. Vi vil løbende gennemgå de indsendte ansøgninger, og vurdere hvorvidt der er en mulig plads på holdet.
Vil du lære Velliv bedre at kende? Læs med her (link)

Om Velliv
Ejer: Velliv Foreningen F.M.B.A.
Startår: 1919
Selskabstype: Livsforsikringsselskab
Markedsandel ift. indbetalinger:
13.83%
Markedsandel ift. opsparing:
7.53%
Antal medarbejdere:
715
Lønvilkår i Velliv
Gns. årlig bruttoløn:
960.839 kr.
Gns. pensionsindbetaling i pct.:
14.00%
Om kunderne i Velliv
Markedsrenteopsparing:
190.419 mio. kr.
Gns. renteopsparing:
57.929 mio. kr.
Bruttoindbetalinger:
31.960 mio. kr.
Bruttoudbetalinger:
22.082 mio. kr.
Antal kunder, ansættelsesforhold:
344.000
Antal kunder, individuelt tegnede:
262.000