PFA - Partnerchef til at understøtte pengeinstitutternes salg i Letpension-samarbejdet
Slået op d. 09-09-2025.
Jobbeskrivelse
”Her er en spændende mulighed for dig, der vil skabe værdi for den enkelte rådgiver, pengeinstitutterne og for PFA. Du får masser af variation og frihed i et team, hvor vi vil hinanden og det gode samarbejde om at formidle pension til kunden, samt personlig og faglig udvikling. Jobbet er perfekt for dig, der har bopæl på Sjælland, da du skal dække kunder på hele Sjælland og i København, hvor du kører ud hjemmefra,” siger Thomas Møller Knudsen, salgschef i Rådgivning Partnerskab.
Vær med til at udvikle PFA’s vigtige Letpension partnerskab
Du bliver en del af teamet Rådgivning Partnerskaber. Vi har ansvaret for at bidrage til og udvikle PFA’s vigtige partnerskab med Letpension og pengeinstitutterne. Som partnerchef fokuserer du din tid på at understøtte rådgivere og ledere i pengeinstitutterne i at formidle pensionsprodukter. . Hverdagen er interessant og alsidig og består af heldagsbesøg i pengeinstitutafdelinger, hvor du identificerer behov og sikrer en værdiskabende anvendelse af Letpensions produkter. Fredagen anvendes som udgangspunkt til intern brug, hvor vi afholder møder, samt forbereder de besøg, vi har ugen efter. Du har mulighed for stor indflydelse på planlægning af din egen kalender.
Dine nøgleopgaver er, at:
- skabe fokus på Letpensions produkter
- bidrage til øget salg af pensionsordninger og risikoforsikringer
- skabe resultater gennem andre – rådgivere og den lokale ledelse i pengeinstitutterne
- holde morgenmøder, sparre med ledere og rådgivere samt deltage på kundemøder.
Du brænder for at gøre en forskel for andre
Vi har brug for dig, der:
- har en coachende tilgang
- kan kommunikere enkelt og overbevisende
- har erfaring med at give gode kundeoplevelser og identificere behov – fx via et job inden for bank, pension, konsulentbranchen eller ledelse
- har viden om - eller interesse i - at lære en masse om bank, pension og forsikringer.
Dit nye team venter på dig
Teamet består af en salgschef og fire andre partnerchefer – hvoraf tre er placeret i Jylland. Teamet har en meget positiv dynamik, og vi sætter pris på de stunder, vi deler. Du vil straks mærke, at vi ønsker at lære af hinanden og bruge hinandens forskelligheder og færdigheder. Som ny kollega i PFA mærker du, at vi går op i din sundhed, trivsel og arbejdsglæde. Vi har gode rammer og arbejdsforhold, du ikke finder mange andre steder. Du bliver ansat på din hjemmeadresse med hjemmekontor, men du kan også benytte PFA’s domicil som ligger få meter fra Nordhavns Metro.
Du behøver ikke skrive en lang ansøgning – send os bare dit CV
Du behøver ikke sende en ansøgning. Vedhæft blot dit CV og tilføj et par linjer i dit resumé om, hvorfor du er interesseret i jobbet. Hvis du har spørgsmål, er du selvfølgelig velkommen til at ringe til Thomas Møller Knudsen, der er salgschef i Rådgivning Partnerskab i PFA, på tlf. (Telefonnummer fjernet - kan ses på selskabets hjemmeside). Vi ser frem til at høre fra dig og senest den 15. september 2025.
Vi samarbejder for at vores kunder kan leve et godt liv – både nu og i fremtiden
I PFA bliver du en del af noget stort – både som kunde og som kollega. Vi er omkring 1500 kolleger, der hver dag samarbejder for at gøre en positiv forskel for vores mere end 1,3 mio. kunder og samfund. Vi arbejder for at sikre økonomisk tryghed og sundhed gennem arbejdsliv og gode seniorliv for PFA er med vores kunder hele livet.

Om PFA
Ejer: PFA Fonden & Dansk Arbejdsgiverforening
Startår: 1917
Selskabstype: Livsforsikringsselskab
Markedsandel ift. indbetalinger:
22.10%
Markedsandel ift. opsparing:
17.21%
Antal medarbejdere:
1.374
Lønvilkår i PFA
Gns. årlig bruttoløn:
951.237 kr.
Gns. pensionsindbetaling i pct.:
18.00%
Om kunderne i PFA
Markedsrenteopsparing:
429.338 mio. kr.
Gns. renteopsparing:
138.085 mio. kr.
Bruttoindbetalinger:
51.085 mio. kr.
Bruttoudbetalinger:
33.875 mio. kr.
Antal kunder, ansættelsesforhold:
931.395
Antal kunder, individuelt tegnede:
393.096