PenSam - PenSam Bank søger administrativ kollega

Slået op d. 25-04-2024. Deaktiveret d. 21-05-2024.
Gå til aktive stillingsopslag

Jobbeskrivelse
Inaktiv
Vi søger en ny kollega med interesse for sagsbehandling og administration, og som ønsker at være en del af en bank, hvor beslutningsgangene er korte, og mulighederne for indflydelse er store.
 
PenSam Bank er en mindre medlemsejet privatkundebank i PenSam koncernen, der omfatter PenSam Pension. Vi bor i samme hus beliggende Jørgen Knudsens Vej 2, 3520 Farum.

Vi er en bank i vækst og ønsker fortsat at øge vores kundegrundlag. Vi har ingen filialer og servicerer derfor vores kunder via de digitale kanaler samt af og til via møder på lokale FOA-kontorer.

PenSam Bank har i dag en meget høj kundetilfredshed, og du skal være med til at sikre, at succesen fortsætter.

Om jobbet

Dine primære arbejdsopgaver bliver:

• Udførsel af opgaver i forlængelse af kunderådgivernes dialog med kunderne; f.eks. bankskifte, boligfinansiering, bilfinansiering og pensions- og forsikringsoprettelser
• Administration af interne konti, afstemninger, afregning af pensionsafgifter, indsigelser fra kunder.

Herudover kan du forvente en høj grad af medindflydelse på dagligdagen.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

• Evt. har erfaring fra lignende job i finanssektoren
• Måske har været/er bankrådgiver med lyst til mere administrative opgaver. 

Det vil være en fordel, men ikke et krav, hvis du har kendskab til den administrative del af pensionsområdet, samt kender til BEC systemet.

Du arbejder resultatorienteret og disciplineret med dine opgaver og tager ansvar for dine og teamets sager.

Det er vigtigt, at du arbejder struktureret, og at du på dette område går forrest. Du er samarbejdsorienteret og kan se muligheder frem for begrænsninger, ligesom du proaktivt søger at optimere processer.

Hvad tilbyder vi?

Du får en stilling, hvor du med dit engagement og drive og i samarbejde med kollegerne forventes at gøre din indflydelse gældende i bankens ønske om at vækste via fortsat stor kundetilfredshed.
 
Vi tilbyder en stilling med en høj grad af medindflydelse og et rutineret rådgiverteam, ligesom vi tilbyder en konkurrencedygtig løn til den rigtige kandidat. 

Du kommer til at indgå i vores supportafdeling og får her 2 dygtige kollegaer, hvor vi sætter pris på sociale aktiviteter og en stærk holdånd. Vi er en arbejdsplads, hvor arbejdsglæden er højt prioriteret, og dine kommende kollegaer er både kompetente og motiverede. Hele banken er samlet samme sted, og i alt er vi 40 kollegaer, hvilket giver os optimale rammer for et stærkt sammenhold og gode muligheder for samarbejde på tværs af afdelinger.

Vil du vide mere?

Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte afdelingschef Rune Dalager på tlf. nr. (Telefonnummer fjernet - kan ses på selskabets hjemmeside).
Send din ansøgning via vores hjemmeside på adressen www.pensam.dk/job. Ansøgningsfrist er den 20. maj 2024. Vi holder løbende samtaler.
PenSam Koncernen omfatter arbejdsmarkedspensioner og bankvirksomhed. Den samlede balance er på 180 mia. kr., og mere end 480.000 kunder. Læs mere om PenSam’s forretning og PenSam som arbejdsplads på www.pensam.dk PenSam - Jørgen Knudsens Vej 2 - Postboks 282 - DK-3520 Farum - Tlf.: (Telefonnummer fjernet - kan ses på selskabets hjemmeside)- Fax: (Telefonnummer fjernet - kan ses på selskabets hjemmeside)- [email protected] - Forbehold
PenSam logo
Om PenSam

Ejer: FOA - Fag og Arbejde

Startår: 1986

Selskabstype: Livsforsikringsselskab

Markedsandel ift. indbetalinger:

2.94%

Markedsandel ift. opsparing:

4.90%

Antal medarbejdere:

260

Lønvilkår i PenSam

Gns. årlig bruttoløn:

919.231 kr.

Gns. pensionsindbetaling i pct.:

17.00%

Om kunderne i PenSam

Markedsrenteopsparing:

0 mio. kr.

Gns. renteopsparing:

161.425 mio. kr.

Bruttoindbetalinger:

6.803 mio. kr.

Bruttoudbetalinger:

5.294 mio. kr.

Antal kunder, ansættelsesforhold:

579.707

Antal kunder, individuelt tegnede:

0

Beliggenhed

Find dit næste job i pensionsbranchen

Pensionspusheren giver dig et dagligt opdateret overblik over jobmuligheder i pensionsbranchen.


Udviklet af Jens Juhl Nielsen

Ris, ros og gode idéer modtages gerne på [email protected]

© Pensionspusheren