PenSam - PenSam søger en Data Engineer til udvikling og vedligeholdelse af vores dataplatform
Slået op d. 16-06-2024. Deaktiveret d. 20-06-2024.
Jobbeskrivelse
Inaktiv
I PenSam søger vi en Data Engineer, som kan strukturere data, samt videreudvikle på vores eksisterende dataplatform for derigennem at bidrage til effektivt at understøtte datadrevne analyser og forretningsbehov.
Du bliver en del af afdelingen Produktudvikling og Analyse, der består af erfarne og engagerede kolleger. Vi er blandt andet ansvarlige for en robust og skalerbar dataplatform, som vi benytter til udarbejdelse af relevante og værdiskabende analyser. Vores ambition er at give ledelse og kolleger det bedst mulige udgangspunkt for at træffe datadrevne beslutninger.
Vi arbejder primært med BI-værktøjer baseret på Microsoft BI stack’en, og vores dataplatform er en on-premise SQL Server BI platform.
Om jobbet
Du får en vigtig rolle i Produktudvikling og Analyse, hvor du selv kan være med til at sætte dit præg på afdelingens fremtidige opgaver og udviklingen af vores dataplatform. Teamet arbejder agilt med bl.a. Kanban Boards, og opgaverne planlægges og løses i tæt dialog.Opgaverne løses i tæt samarbejde med de øvrige afdelinger i PenSam og sammen skal der, med afsæt i de forretningsmæssige behov, sikres en teknisk datadrevet understøttelse af forretningen.
Du får en vigtig rolle i:
• strukturering, udvikling og vedligeholdelse af vores nuværende dataplatform
• overvågning og optimering af performance for vores dataplatform samt identificering af forbedringsmuligheder
• nye spændende dataprojekter
• ETL- udvikling i SQL Server Integration Services, Python eller et tilsvarende ETL-værktøj samt SQL-databaser
• design og implementering af datamodeller til at understøtte forretningens behov
• design, opbygning og implementering af nye værdiskabende datagrundlag til rapportering
• den fremtidige organisering af data- og dataplatform-arkitektur i forhold til nye muligheder og værktøjer.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:• arbejder selvstændigt og struktureret, samt tager ejerskab og kommer i mål med dine opgaver
• sætter en ære i at forstå og sætte dig ind i forretningens behov, og sikrer at de forventede resultater bliver nået
• har sans for at skabe gode relationer på tværs af forskellige fagligheder
• kan sætte dig ind i, hvordan vi med vores dataplatform og data lineage understøtter de ønsker til udstilling og anvendelse af data forretningen stiller
• har erfaring med opbygning, drift og vedligehold af dataplatforme
• har erfaring med at trække data fra kildesystemer og API’er
• har erfaring med SQL-baserede databaser samt god generel databaseforståelse
• har erfaring med datamodellering baseret på Microsoft SQL Server (SSIS, SSAS) og Python (Pandas, SQLAlchemy)
• er en løsningsorienteret teamplayer med et positivt mindset, der er opsat på at dele ud af erfaringer og bidrage til det faglige miljø.
Hvad tilbyder vi?
Vi tilbyder et ambitiøst og dynamisk miljø, hvor der er mulighed for at præge jobbet og dagligdagen. Der er høj grad af medbestemmelse, og du får rig mulighed for at udvikle dig både personligt og fagligt.PenSam er en arbejdsplads, hvor arbejdsglæden er højt prioriteret. Der er højt til loftet, og vi er ambitiøse, når det gælder om fremadrettet udvikling.
Vil du vide mere?
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Martin Kramer Fich på telefon (Telefonnummer fjernet - kan ses på selskabets hjemmeside).Send din ansøgning og CV allerede i dag, da vi indkalder til samtaler løbende.
Ansøgningsfrist er den 19. juni 2024.
PenSam Holding Koncernen omfatter arbejdsmarkedspensioner og bankvirksomhed. Den samlede balance er på 190 mia. kr., og 500.000 medlemmer. Læs mere om PenSam’s forretning og PenSam som arbejdsplads på www.pensam.dk PenSam - Jørgen Knudsens Vej 2 - Postboks 282 - DK-3520 Farum - Tlf.: (Telefonnummer fjernet - kan ses på selskabets hjemmeside)- Fax: (Telefonnummer fjernet - kan ses på selskabets hjemmeside)- [email protected] - Forbehold

Om PenSam
Ejer: FOA - Fag og Arbejde
Startår: 1986
Selskabstype: Livsforsikringsselskab
Markedsandel ift. indbetalinger:
2.94%
Markedsandel ift. opsparing:
4.90%
Antal medarbejdere:
260
Lønvilkår i PenSam
Gns. årlig bruttoløn:
919.231 kr.
Gns. pensionsindbetaling i pct.:
17.00%
Om kunderne i PenSam
Markedsrenteopsparing:
0 mio. kr.
Gns. renteopsparing:
161.425 mio. kr.
Bruttoindbetalinger:
6.803 mio. kr.
Bruttoudbetalinger:
5.294 mio. kr.
Antal kunder, ansættelsesforhold:
579.707
Antal kunder, individuelt tegnede:
0