P+ Pension - Pensionsrådgiver

Slået op d. 18-11-2024. Deaktiveret d. 01-01-2025.
Gå til aktive stillingsopslag

Jobbeskrivelse
Inaktiv

Vil du være en del af Rådgivningsteamet i P+?

Sætter du en ære i at skabe økonomisk tryghed for andre, og brænder du for at give vores medlemmer den bedste rådgivning? Så er det måske dig, vi leder efter til vores rådgivningsteam.

Du er proaktiv, dedikeret og har faglige kompetencer og fornemmelse for god medlemsrådgivning. Du bliver bindeleddet mellem P+ og vores medlemmer.

Dine primære opgaver bliver:

  • Pensionsrådgivning og sagsbehandling med efterfølgende opfølgning
  • Telefonisk og skriftlig rådgivning af vores medlemmer
  • Rådgivning af nye medlemmer samt medlemmer, der er på vej på pension

Vi lægger stor vægt på, at du kan forstå og imødekomme det enkelte medlems behov og kan levere rådgivning af høj kvalitet både i telefonen og på skrift. Det falder dig naturligt at møde både kollegaer og medlemmer med empati og positivitet. Du er initiativrig og derfor vant til selvstændigt at se og gennemskue nye og bedre måder, vi kan løse opgaverne på.

Vi forventer, at du:

  • Arbejder som pensionsrådgiver eller har opnået faglig og relevant erfaring på anden vis
  • Er god til at kommunikere, både i telefonen og på skrift, primært på dansk, men også på engelsk
  • Sætter sparring og teamånd højt og ønsker at være en del af et kompetent rådgivningsteam, hvor vi deler viden og erfaring med hinanden

Vi hjælper dig godt i gang i din første tid hos os. Vi gør os umage med at introducere dig til vores organisation, dine opgaver, og du får du en P+ ven, der er klar til at hjælpe dig på plads.

Om P+
P+, Pensionskassen for Akademikere er en medlemsejet pensionskasse med mere end 117.000 medlemmer og en samlet formue på ca. 170 mia. kr. Det gør os til én af landets 10 største pensionskasser.

Dagligdagen i P+
Som arbejdsplads er P+ præget af tillid, arbejdsglæde og engagement. Vi prioriterer godt kollegaskab, klar kommunikation og ansvarlig ledelse. Vi har et stærkt fagligt miljø med store ambitioner og et aktivt samarbejde på tværs af afdelinger. Vi har en uformel omgangstone, hvor ledergruppens døre altid står åbne, og hvor vi hilser på hinanden, når vi mødes på gangene.

Din faglige udvikling er vigtig, og der er vide rammer for, hvordan du som medarbejder kan bringe dine kompetencer i spil til gavn for P+ og vores medlemmer. Vi giver mulighed for en fleksibel planlægning af arbejdet med op til to hjemmearbejdsdage om ugen og tilbyder attraktive barselsvilkår.

Vi har mulighed for at spise morgenmad sammen to gange om ugen og fejrer begivenheder og mærkedage sammen. Som medarbejder i P+ får du adgang til kantine, massage- og fysioterapiordning, gratis idrætstilbud, sociale arrangementer og mulighed for fleksibel arbejdstid. Vi har adresse på Frederiksberg lige ved Flintholm Stations S-togs- og Metro-linjer, og vi har mulighed for parkering i kælderen.

Er du vores nye kollega?

Lyder det som noget for dig, så send dit CV til os senest den 10. december 2024. Du behøver ikke at uploade en ansøgning, når du søger. I stedet vil vi bede dig om at inkludere et par linjer om din motivation i dit CV.

Vi vil gerne minimere bias og frabeder derfor billeder, da det hjælper os til en bedre og mere fair proces. Vi forpligter os til en inkluderende rekrutteringsproces og lige muligheder for alle vores jobansøgere uanset alder, køn, seksuel orientering, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Spørgsmål til stillingens faglige indhold kan rettes til medlemschef Charlotte Lyhne på: (Telefonnummer fjernet - kan ses på selskabets hjemmeside).

Tiltrædelse snarest muligt.

Vi afholder samtaler løbende og besætter stillingen, når vi har fundet den rette kandidat.

P+ Pension logo
Om P+ Pension

Ejer: Medlemsejet

Startår: 1983

Selskabstype: Pensionskasse

Markedsandel ift. indbetalinger:

2.97%

Markedsandel ift. opsparing:

4.40%

Antal medarbejdere:

104

Lønvilkår i P+ Pension

Gns. årlig bruttoløn:

1.105.769 kr.

Gns. pensionsindbetaling i pct.:

12.00%

Om kunderne i P+ Pension

Markedsrenteopsparing:

22.242 mio. kr.

Gns. renteopsparing:

122.901 mio. kr.

Bruttoindbetalinger:

6.873 mio. kr.

Bruttoudbetalinger:

5.929 mio. kr.

Antal kunder, ansættelsesforhold:

112.329

Antal kunder, individuelt tegnede:

29.544

Beliggenhed

Find dit næste job i pensionsbranchen

Pensionspusheren giver dig et dagligt opdateret overblik over jobmuligheder i pensionsbranchen.


Udviklet af Jens Juhl Nielsen

Ris, ros og gode idéer modtages gerne på [email protected]

© Pensionspusheren