P+ Pension - Pensionsrådgiver
Slået op d. 19-02-2025. Deaktiveret d. 11-03-2025.
Jobbeskrivelse
Vil du være en del af rådgivningsteamet i P+?
Sætter du en ære i at skabe økonomisk tryghed for andre, og vil du være med til at give vores medlemmer den bedste rådgivning? Så er det dig, vi leder efter til vores Rådgiverteam.
Vi leder efter dig, der har erfaring med pensionsrådgivning, og som ønsker nye muligheder i en pensionskasse med en spændende og engageret medlemsgruppe. Som rådgiver i P+ får du mulighed for at give rådgivning hele vejen rundt.
Dine primære opgaver bliver:
- Telefonisk og skriftlig rådgivning af vores medlemmer
- Pensionsrådgivning og sagsbehandling med efterfølgende opfølgning
- Rådgivning af nye medlemmer, gennemgang af pensionsordninger i hele løbetiden
Vi lægger stor vægt på, at du kan forstå og imødekomme det enkelte medlems behov og kan levere rådgivning af høj kvalitet både i samtale og på skrift. Du er god til at påtage dig opgaver og tænke ud over eget ansvarsområde.
Vi forventer, at du:
- Arbejder som pensionsrådgiver eller har opnået faglig og relevant erfaring på anden vis
- Har god service højt på din liste og er god til at kommunikere, primært på dansk, men også på engelsk
- Værdsætter sparring og teamånd og ønsker at bidrage aktivt til at skabe de bedste løsninger for vores medlemmer
Vi hjælper dig godt i gang i din første tid hos os. Vi gør os umage med at introducere dig til vores organisation og dine opgaver, og du får du en P+ ven, der er klar til at hjælpe dig på plads.
Om rådgiverteamet
Vi er en mangfoldig gruppe, som værdsætter en ordentlig tone og et godt grin. Vi har fin adgang til videre- og efteruddannelse og er gode til at dele vores viden med hinanden. P+ er inde i en spændende udvikling, hvor vi løbende implementerer nye løsninger til gavn for vores medlemmer. Det stiller flere krav til os som rådgivere, men bidrager også med nye, spændende arbejdsopgaver.
Om P+
P+, Pensionskassen for Akademikere, er en medlemsejet pensionskasse med mere end 119.000 medlemmer og en samlet formue på ca. 170 mia. kr. Vi er blandt Danmarks 10 største pensionskasser og arbejder hver dag på at skabe værdi for vores medlemmer.
Dagligdagen i P+
Som arbejdsplads er P+ præget af tillid, arbejdsglæde og engagement. Vi prioriterer godt kollegaskab, klar kommunikation og ansvarlig ledelse. Vi skaber et inspirerende fagligt miljø med mål og godt samarbejde på tværs af afdelinger. Vi har en uformel omgangstone, hvor ledergruppens døre altid står åbne, og hvor vi hilser på hinanden, når vi mødes på gangene. Din faglige udvikling er vigtig, og der er vide rammer for, hvordan du som medarbejder kan bringe dine evner i spil til gavn for P+ og vores medlemmer.
Som medarbejder i P+ har du adgang til kantine, massage- og fysioterapiordning, gratis idrætstilbud og sociale arrangementer, ligesom vi byder på morgenmad to gange om ugen og fejrer begivenheder og mærkedage sammen. Du får også sundheds- og tandforsikring, betalt internet, 6. ferieuge og flere betalte fridage, attraktive barselsvilkår samt mulighed for fleksibel arbejdstid med op til to hjemmearbejdsdage om ugen. Vi har adresse på Frederiksberg lige ved Flintholm Stations S-togs- og Metro-linjer og mulighed for parkering i kælderen.
Er du vores nye kollega?
Lyder det som noget for dig, så send dit CV til os senest den 10. marts 2025. Du behøver ikke at uploade en ansøgning, når du søger. I stedet vil vi bede dig om at inkludere et par linjer i dit CV om, hvorfor du søger job i P+.
Spørgsmål til stillingens faglige indhold kan rettes til medlemschef Charlotte Lyhne på: (Telefonnummer fjernet - kan ses på selskabets hjemmeside).
Tiltrædelse snarest muligt.
Vi afholder samtaler løbende og besætter stillingen, når vi har fundet den rette kandidat.
Vi vil gerne minimere bias og frabeder derfor billeder, da det hjælper os til en bedre og mere fair proces. Vi ønsker at skabe en inkluderende rekrutteringsproces og give alle jobansøgere lige muligheder uanset alder, køn, seksuel orientering, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Om P+ Pension
Ejer: Medlemsejet
Startår: 1983
Selskabstype: Pensionskasse
Markedsandel ift. indbetalinger:
2.97%
Markedsandel ift. opsparing:
4.40%
Antal medarbejdere:
104
Lønvilkår i P+ Pension
Gns. årlig bruttoløn:
1.105.769 kr.
Gns. pensionsindbetaling i pct.:
12.00%
Om kunderne i P+ Pension
Markedsrenteopsparing:
22.242 mio. kr.
Gns. renteopsparing:
122.901 mio. kr.
Bruttoindbetalinger:
6.873 mio. kr.
Bruttoudbetalinger:
5.929 mio. kr.
Antal kunder, ansættelsesforhold:
112.329
Antal kunder, individuelt tegnede:
29.544