PensionDanmark - Pensionsrådgiver til PensionDanmark
Slået op d. 09-01-2025. Deaktiveret d. 10-02-2025.
Jobbeskrivelse
Generelle oplysninger
Pensionsrådgiver til PensionDanmark
Motiveres du af at rådgive om pension og give den bedste kundeoplevelse? Så er det måske dig, vi søger. Du får rig mulighed for at dygtiggøre dig både indenfor pensionsfaglighed og naturligvis disciplinen i at tale med vores godt 840.000 medlemmer. Du bliver en del af et stærkt team, hvor der er højt til loftet, og en kultur der skaber god stemning og en fantastisk kollegaånd.
Du motiveres af at gøre en forskel for vores medlemmer
I PensionDanmark er din primære opgave som pensionsrådgiver at rådgive medlemmerne om deres pensionsordning, og i din dialog komme rundt om emner som arv, begunstigelse, ændring af forsikringer, optimering af indbetalinger og udbetaling samt spørgsmål om skat og sociale ydelser i relation til pension. Det sker både på telefonen, til online møder eller på mail samt i en af vores populære rådgivningsbusser. Uanset hvor du møder medlemmerne, har du altid de bedste værktøjer til rådighed. Vi bruger bl.a. robotter til at understøtte vores processer, så du bruger din tid på at rådgive og ikke manuelle processer.
Du kan lære teamet bedre at kende her.
Vi vil rigtig gerne tale med dig hvis ...
- du er ambitiøs og effektiv, og ønsker at gøre en forskel for medlemmerne, ved altid at sætte medlemmet i fokus
- du trives med at have dine egne mål og arbejder hver dag for at nå dem
- du trives i en performancekultur og har ambitioner om at gøre vores medlemsrådgivning endnu bedre
- du er imødekommende, empatisk, tillidsskabende og en god holdspiller
- du er ansvarsbevidst og performanceorienteret
Det er en fordel, hvis du allerede er uddannet pensionsrådgiver, men har du en baggrund fra f.eks. bank eller pensionsmæglerbranchen, så kan det også være god indgang til jobbet.
Det får du i PensionDanmark
Du har en arbejdsuge på 37 timer, og du tilrettelægger din arbejdstid sammen med rådgivningslederen. Vores åbningstid er fra kl. 8:00–18:00, og vi deles om vagterne som et hold.
PensionDanmark tilbyder medarbejderne personalegoder så som en attraktiv lønpakke, frokostordning, fitnessfaciliteter med mulighed for holdtræning med crossfit og yoga, en god en markedskonform pensionsordning, årlig sommer- og julefest m.m.
Derfor skal du arbejde i PensionDanmark
PensionDanmark er ejet af arbejdsmarkedets parter. Vi arbejder alene for at sikre vores medlemmer et langt og sundt arbejdsliv og en tryg pensionisttilværelse. Samtidig investerer vi ambitiøst i udviklingen af det danske samfund gennem vores mange investeringer i ejendomme, virksomheder og grøn infrastruktur
Vores ambition er at være Danmarks mest omkostningseffektive pensionsselskab til gavn for vores medlemmer. Derfor har vi et stærkt fokus på at sikre, at vores godt 400 medarbejdere har de bedste forudsætninger for at nå virksomhedens mål – og deres egne.
Yderligere information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Rådgivningsleder Ditte Macholm Frengler på tlf. (Telefonnummer fjernet - kan ses på selskabets hjemmeside) og e-mail: [email protected]., og du kan læse mere om et job hos PensionDanmark, her.
Vi glæder og til at høre fra dig
Er du interesseret i stillingen, så send en kort beskrivelse af din motivation for at søge stillingen samt dit CV til os snarest muligt og senest den 9. februar 2025.
Ansøgninger behandles løbende. Alle ansøgninger vil blive behandlet fortroligt.
Ansøgningsfrist:
09-02-2025

Om PensionDanmark
Ejer: Arbejdsmarkedets parter
Startår: 1992
Selskabstype: Livsforsikringsselskab
Markedsandel ift. indbetalinger:
6.68%
Markedsandel ift. opsparing:
9.26%
Antal medarbejdere:
337
Lønvilkår i PensionDanmark
Gns. årlig bruttoløn:
1.109.792 kr.
Gns. pensionsindbetaling i pct.:
14.00%
Om kunderne i PensionDanmark
Markedsrenteopsparing:
302.712 mio. kr.
Gns. renteopsparing:
2.785 mio. kr.
Bruttoindbetalinger:
15.447 mio. kr.
Bruttoudbetalinger:
12.022 mio. kr.
Antal kunder, ansættelsesforhold:
824.243
Antal kunder, individuelt tegnede:
0