Velliv - Power BI Udvikler til Data & Analytics

Slået op d. 25-06-2023. Deaktiveret d. 27-06-2023.
Gå til aktive stillingsopslag

Jobbeskrivelse
Inaktiv

Tænder ilden i dig, når du kan arbejde med data, automatisering, visualisering og samtidig skabe forretningsværdi gennem data?

Vi søger dig, der er vant til at arbejde i PowerBI og kode i DAX, men som også er nysgerrig på andre elementer indenfor data. Det kan være Power-platformen, datamodellering i Snowflake eller andre nye spændende teknologier.

”Dette er en unik mulighed for at komme med på holdet og være med til at skabe indsigt ogfundament for, at Velliv kan blive et endnu bedre pensionsselskab for vores kunder. Vi stårmidt i en transformeringsfase, hvor vi er i gang med at bygge en helt ny og moderne data-platform på cloud teknologi baseret på AWS ogSnowflake/DBT”,fortæller Heidi Vest, som bliver din daglige leder.

Opgaverne i dagligdagen består blandt andet af:

  • udvikle nye værdiskabende forretningsvendte løsninger i Power BI og lign.
  • udvikle datamodellering med henblik på analyse og rapportering
  • vedligeholde og videreudvikle vores eksisterende løsninger der understøtter forretningen

Opgaverne sker i tæt sparring med dit nye team samt gennem en god kundedialog, som giver dig indsigt i, hvordan du skal designe, udvikle og optimere Vellivs datafunderede løsninger ud fra forretningens behov.

Et varmt velkommen til VellivI Velliv går vi op i, at der skal være plads til at være menneske - der skal være plads til, at man kan være sig selv.

Får du job i Velliv, bliver du en del af en kultur, der smager lidt af startup, og hvor dine ca. 700 kolleger både tilbyder dig sikkerhedsnet og heppekor, når du kaster dig ud i nye initiativer. For vi ved, at vi er bedre sammen, og at vi får mod til mere, når vi trives, kan grine sammen og er nysgerrige på hinandens forskelligheder. I Velliv møder du både slips, stiletter og sneakers, og uanset hvem du støder på, hilses du af et godmorgen, når du møder ind. 

I Velliv tror vi også på, at et liv i balance - hvor der er energi til både arbejde og fritid – gør os gladere og bedre på jobbet. For vi har brug for at lade vores batterier op. Brug for at tilbringe tid med venner og familie og bruge tid på vores fritidsinteresser. Derfor vil du som vores nye kollega fx kunne arbejde hjemme 1-2 dage om ugen og får i det hele taget stor indflydelse på din egen hverdag.

Du har også mulighed for at blive medlem af vores medarbejderklub, ”Klub Velliv”, som arrangerer en lang række aktiviteter inden for sport, mad, hobby og kultur for både ansatte og deres børn.  Og du kan holde dig i form ved at benytte vores træningslokale, spinningcykler, yoga mv.

Velliv er blevet kåret til at have pensionsbranchens bedste medarbejderimage i FinansWatch’ årlige imageundersøgelse de sidste to år. Og så har vi i fire ud af de sidste fem år vundet prisen som Årets Pensionsselskab af EY og FinansWatch.    

Din nye afdelingDu vil blive en del af Data & Analytics, hvor du vil blive budt velkommen af 12 kolleger. Vi er et område i rivende udvikling og har ansvaret for, hvordan vi i Velliv arbejder med data. Du kommer til at arbejde tæt sammen med dine nye kolleger for at levere de løsninger, forretningen har brug for.

Afdelingen er placeret i Vellivs udviklingsorganisation, Tværgående Udvikling, der har en uhøjtidelig omgangstone, høje ambitioner og ikke mindst en lang række af meget spændende udviklingsopgaver, som du kan blive en del af at realisere.  

Vi værdsætter engagement, ansvar, høj faglighed og vilje til at afprøve nye veje. 

Vores forventninger til dig er ……at du:

  • har 2-3 års erfaring med rapportering og SQL, PowerBI og DAX
  • arbejder tæt sammen med forretningen, for at afdække behov og inspirere til muligheder
  • udviser en god forståelse for ETL-processer og generelt data warehouse kendskab
  • eventuel har erfaring med cloud platforme som AWS og/eller Azure, men ikke et must
  • ikke mindst er nysgerrig og gerne vil udvikle dig, både fagligt og personligt

Vil du med på holdet?Send dit CV og et par ord om dig selv og din baggrund i en kort ansøgning allerede i dag, hvis du er blevet nysgerrig på jobbet.

Vi vil gerne høre fra dig senest den 26. juni, men send også gerne din ansøgning hurtigst muligst, for vi holder samtaler løbende.    

Kunne du tænke dig at høre mere om stillingen, eller har du spørgsmål, kan du kontakte afdelingschef Heidi Vest på telefon (Telefonnummer fjernet - kan ses på selskabets hjemmeside).

Velliv logo
Om Velliv

Ejer: Velliv Foreningen F.M.B.A.

Startår: 1919

Selskabstype: Livsforsikringsselskab

Markedsandel ift. indbetalinger:

13.83%

Markedsandel ift. opsparing:

7.53%

Antal medarbejdere:

715

Lønvilkår i Velliv

Gns. årlig bruttoløn:

960.839 kr.

Gns. pensionsindbetaling i pct.:

14.00%

Om kunderne i Velliv

Markedsrenteopsparing:

190.419 mio. kr.

Gns. renteopsparing:

57.929 mio. kr.

Bruttoindbetalinger:

31.960 mio. kr.

Bruttoudbetalinger:

22.082 mio. kr.

Antal kunder, ansættelsesforhold:

344.000

Antal kunder, individuelt tegnede:

262.000

Beliggenhed

Find dit næste job i pensionsbranchen

Pensionspusheren giver dig et dagligt opdateret overblik over jobmuligheder i pensionsbranchen.


Udviklet af Jens Juhl Nielsen

Ris, ros og gode idéer modtages gerne på [email protected]

© Pensionspusheren