Forca - Process Manager til Service Management teamet

Slået op d. 20-11-2023. Deaktiveret d. 19-12-2023.
Gå til aktive stillingsopslag

Jobbeskrivelse
Inaktiv

Er du processtærk, struktureret og naturligt udadvendt? Er du en dygtig formidler kommunikativt og klar på en udfordring? Og kender du til ServiceNow og ITIL? Hvis ja, så læs mere om denne nyoprettede stilling, som du selv kan være med til forme.

Som Process Manager tager du et vigtigt medansvar for den procesmæssige udvikling og forankring, som vi har startet op over det sidste år. Vi har store ambitioner og vil bygge videre på det fundament. Til den opgave har vi brug for DIG, der kan komme med energi, lyst og viden til at være med til at sikre at de nye processer, vi har udarbejdet, bliver forankret og fulgt i organisationen.

Hvem er teamet Du bliver en del af Service Management-teamet, og dine kolleger er procesejere, ServiceNow-konsulenter og en studentermedhjælper. Vi arbejder tæt sammen med IT-drift og Infrastruktur samt ServiceDesk, og har snitflader til forskellige afdelinger i Forca. Som team er vi meget engageret, og vi designer, udvikler, forankrer, måler og sikrer efterlevelse af processer. Vi har det sjovt sammen, deler humor og er gode til at hjælpe hinanden.

Hvad går din dag med? Dine arbejdsopgaver som Process Manager vil være mange og forskelligartede. Omdrejningspunktet vil være processer og IT-services, med det formål at sikre den bedste service ud mod vores kunder og en stærk intern forankring. 

  • Sikre overholdelse og videreudvikling af især Incident og Request processer, og relaterede processer som Knowledge
  • Opfølgning på og kontrol af sager, for at sikre ensartet håndtering og opfyldelse af SLA
  • Identificere hvor det vil skabe værdi at forbedre processer
  • Undervisning i processer og sikre den efterfølgende forankring

Vi forestiller os at du kan nikke genkendende til følgende:

  • Du kommunikerer. Du ved hvordan man bedst formulerer sig til kunder og internt både på skrift og tale. Du forstår nuancerne i god kommunikation, når du skal styre nogle processer og sikre overholde af SLA.
  • Du danner dig overblik. Du sætter dig ind i tingene, er nysgerrig, har høj kvalitetssans og er ikke bange for at stille spørgsmål for at forstå sammenhænge.
  • Du dokumenterer. Du prioriterer at få dokumenteret og vidensdeler med dine kolleger på en struktureret måde.
  • Du ser muligheder for optimering og effektivisering af processer og er god til at beskrive hvordan det kan gøres, så du får andre med på ideen, og fører den ud i livet.
  • Du motiveres af at sikre forankring, og se processer skabe værdi og leve i organisationen

Den ideelle kandidat kommer med min. 5 års erfaring med at drive procesoptimeringer, har en ITIL-certificering, eller erfaring fra LEAN eller lignende værktøjer. Det er dog vigtigst, at du kommer med den rette indstilling og drive, vi skal selvfølgelig nok sørge os for at introducere dig til det, du endnu ikke har kendskab til.

Hvorfor skal du vælge os? Som arbejdsplads er Forca noget helt særligt – vi er kendetegnet ved et bredt kompetencefællesskab på tværs af brancher. Vi er en videnvirksomhed, og du får mange spændende og meget kompetente kolleger.

Desuden kan vi garantere dig en meningsfyldt hverdag. I Forca arbejder vi sammen for at levere pensionsservices godt og effektivt til vores kunder. Jo bedre vi gør det, jo mere kan vores kunder investere i deres pensionsmedlemmers alderdom.

Desuden har vi gode arbejdsvilkår og medarbejdergoder. Vi har til huse i Tuborg Havn og, vi alle sidder på samme adresse. Vi mødes på kontoret i hverdagen, holder sociale arrangementer i vores dejlige kantine, eller på tagterrassen. Og vi har selvfølgelig fokus på trivsel, fleksibilitet og gode rammer, også for hjemmearbejde.

Vi glæder os til at høre fra dig Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Chef for Drift, Arkitektur, Sikkerhed & Data - Kasper Hochstrasser Moe på [email protected] eller mobil (Telefonnummer fjernet - kan ses på selskabets hjemmeside).

Forca logo
Om Forca

Ejer: PKA, Pædagogernes Pension & Lærernes Pension

Startår: 2006

Selskabstype: Administrationsselskab

Antal medarbejdere:

408

Lønvilkår i Forca

Gns. årlig bruttoløn:

857.843 kr.

Beliggenhed

Find dit næste job i pensionsbranchen

Pensionspusheren giver dig et dagligt opdateret overblik over jobmuligheder i pensionsbranchen.


Udviklet af Jens Juhl Nielsen

Ris, ros og gode idéer modtages gerne på [email protected]

© Pensionspusheren