PFA - Product owner - barselsvikariat
Slået op d. 27-10-2023. Deaktiveret d. 06-11-2023.
Jobbeskrivelse
”Her er en spændende mulighed for dig, der kan se dig selv som product owner i teamet ’Forretningsdata.’ Sammen med teamet får du ansvaret for at styre backlog’en af opgaver og sikre, at løsningerne løfter forretningsmæssige behov i PFA. Vi har mange gode ting, at byde på: Et godt og engageret team, en central rolle i udvinde forretningsmæssig værdi af data i PFA og et års vikariat – gerne fra 1. december 2023,” siger chef for Data i PFA, Patrick Mortensen.
Du skal styre teamet backlog mod det kommercielle område i PFA
Du bliver product owner i teamet ’Forretningsdata’. Teamet leverer strategisk vigtige dataløsninger til en række af PFA’s vigtige kommercielle kundevendte områder. Teamet er i tæt sparring med PFA’s AI afdeling om det datagrundlag, der anvendes i PFA’s AI-modeller og nyt datagrundlag til PFA’s nye cloudbaserede dataplatform. Du sidder sammen med dit team i storrumskontor og er dermed tæt på deres hverdag. Du mødes løbende med teamets interessenter, øvrige product owners, andre teams på tværs af dataområdet og interne kunder for at forstå og afdække deres forretningsmæssige behov for dataløsninger. Du har ansvaret for teamets backlog og formulerer opgaverne, så både forretningskrav og -værdi står klart for teamet og er transparente for andre. Din hverdag er varieret, udadvendt og alligevel med fast base i teamet, hvor du også deltager i deres agile events.
Dine nøgleopgaver er at:
- formulere og formidle forretningsmæssig værdi og drive opgaverne i teamet ud fra det
- prioritere teamets opgaver og kommunikere dem klart og tydeligt
- facilitere godt samarbejde og positiv kultur omkring teamets backlog
- være med til at lægge udviklingsplaner for Forretningsdata
- dykke ned i PFA’s nye cloud-projekt og være forretningens bindeled til at sikre opfyldelse af de forretningsmæssige behov
- være med til at udvikle product owner rollen til at skabe yderligere værdi sammen med de øvrige data product owners.
Du har gode evner for projektledelse, data, it og tal
Vi søger dig, der:
- har god forretningsforståelse inden for pension
- har erfaring med agil eller traditionel projektledelse og er interesseret i at arbejde i SAFe rammeværket
- har gode evner for projektledelse og forståelse for data, it og tal
- er nysgerrig, coachende, vedholdende, engageret og teamorienteret
- har indlevelsesevne, kan rumme forskellighed, håndtere dem og finde ’fællesmængden’
- kan være i, at der er elementer i ansvarsområdet, der er uden for din kontrol
- spiller andre gode og kan forstå alles perspektiver.
Et job med en god balance
Vi er et velfungerende team med 13 data engineers, stor diversitet og en altid munter tone. Teamet arbejder agilt, har et godt sammenhold og prioriterer en god balance mellem arbejdsliv og fritid. Stemningen er god, med masser af samarbejde og videndeling på tværs. Du kan se frem til et job med masser af variation samt personlig og faglig udvikling. Her får du et arbejdsliv med fokus på din personlige og faglige udvikling. Du har mulighed for at arbejde hjemme to dage om ugen og ret til at gå ned på 80% arbejdstid. Vi har personalegoder ud over det sædvanlige og én samlet lønpakke med arbejdsgiverbetalt pension og feriefrihed. I vores nyrenoverede domicil, som ligger få meter fra Nordhavn Metro og havnemiljøet, byder køkkenet på frokost til alle kostpræferencer, og du kan købe take away til familien.
Du behøver ikke skrive en lang ansøgning – send bare dit CV
Du behøver ikke sende en ansøgning. Vedhæft blot dit CV og tilføj et par linjer i dit resumé om, hvorfor du er interesseret i jobbet. Hvis du har spørgsmål, er du selvfølgelig velkommen til at kontakte Patrick Mortensen, der er chef for Data i PFA, på [email protected]. Vi ser frem til at høre fra dig og senest den 5. november 2023.
En karriere med mere mening
PFA er et pensionsselskab, men vi er meget mere end det. Udover pension og forsikring tilbyder vi i dag også opsparing for privatkunder og en række løsninger inden for blandt andet sundhed og boliger. Vi er ejet af vores kunder, og blev stiftet i 1917 for at sikre danskerne frihed til at leve det liv, de ønsker. Det er derfor en del af vores DNA at bidrage til en positiv samfundsudvikling. I dag har vi mere end 1,3 millioner kunder, og vi arbejder hårdt hver eneste dag for at leve op til vores kundeløfte: Mere til dig

Om PFA
Ejer: PFA Fonden & Dansk Arbejdsgiverforening
Startår: 1917
Selskabstype: Livsforsikringsselskab
Markedsandel ift. indbetalinger:
22.10%
Markedsandel ift. opsparing:
17.21%
Antal medarbejdere:
1.374
Lønvilkår i PFA
Gns. årlig bruttoløn:
951.237 kr.
Gns. pensionsindbetaling i pct.:
18.00%
Om kunderne i PFA
Markedsrenteopsparing:
429.338 mio. kr.
Gns. renteopsparing:
138.085 mio. kr.
Bruttoindbetalinger:
51.085 mio. kr.
Bruttoudbetalinger:
33.875 mio. kr.
Antal kunder, ansættelsesforhold:
931.395
Antal kunder, individuelt tegnede:
393.096