Sampension - Salgs- og rådgivningskonsulent med høj faglig pensionsviden
Slået op d. 29-04-2025.
Jobbeskrivelse
Salgs- og rådgivningskonsulent med høj faglig pensionsviden
Er du pensions- eller formuerådgiver og ønsker du at bruge din viden og metode til at lære fra dig med at træne, coache og formidle faglige budskaber til vores formuerådgivere? Så har vi jobbet til dig.
Du får:
- Et faglig højt miljø hvor du får nogle dygtige kollegaer, og hvor der er fokus på at bruge hinandens kompetencer og spille hinanden gode
- Mulighed for at bruge din viden og metode på en ny måde, hvor din primære opgave er at udvikle vores formuerådgivere, og være deres faglige sparringspartner.
- Et miljø hvor vi har fokus på at have det sjovt
Nøgleord for stillingen er faglig træning og understøtning primært overfor vores formuerådgivere, men det forventes, at du kan tænke på tværs af Sampensions Kundeområde, som også inkluderer Salgs-og Kundechefer samt andre interessenter.
Det er derfor essentielt, at du kan:
- Træne og sparre med vores rådgivere
- Sikre, at relevant faglig viden formidles så det er nemt at omsætte overfor kunderne
- Udarbejde undervisningsmateriale samt foretage undervisningen
Personlige kvalifikationer
For at opnå succes i jobbet Salgs- og rådgivningskonsulent er det vigtigt, at du:
- Har rådgivererfaring og er vant til at sparre med dine kollegaer. Vi ser også gerne, at du er vant til at undervise.
- Har et højt fagligt niveau gerne Forsikringsakademiets taksonomi-niveau 5 eller tilsvarende uddannelse.
- Har erfaring med at give konstruktiv feedback samt coaching – gerne fra et lignende job
- Formår i handling og adfærd at være kunde- og løsningsfokuseret
- Har interesse for og følger med i såvel kunde- og markedsbevægelser som pensionspolitiske emner og samfundsforhold
Team Kundesupport
Du vil blive en del af vores team, Kundesupport, som er et team på 11 medarbejdere, hvor du sammen med 3 kollegaer udgør Vidensenheden.
Du vil blive del af en velfungerende og løsningsorienteret organisation. Et arbejdsmiljø med fokus på faglig og personlig udvikling og på at skabe resultater til fordel for vores kunder og medlemmer. Vi bor centralt ved Tuborg Havn og tilbyder personalegoder som frokostordning, træningsfaciliteter, renseriordning samt diverse rabatordninger.
Løn og ansættelsesvilkår fastsættes efter kvalifikationer og omfatter en attraktiv pensionsordning samt sundhedsordning betalt af Sampension.
Send din ansøgning hurtigst muligt
Har du lyst til at blive en del af vores team, så send os din ansøgning hurtigst muligt da vi løbende vil indkalde til samtaler.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte teamleder Mette Franck Kastrup på (Telefonnummer fjernet - kan ses på selskabets hjemmeside).
Sampension er et af Danmarks største pensionsselskaber med ca. 370.000 kunder og medlemmer. Vi er kundeejet og administrerer arbejdsmarkeds- og firmapensioner for Sampension Livsforsikring, Pensionskassen Arkitekter & Designere, Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger samt ISP Pension.

Om Sampension
Ejer: Delvist arbejdsmarkedets parter, delvist medlemsejet
Startår: 1987
Selskabstype: Administrationsselskab
Markedsandel ift. indbetalinger:
5.58%
Markedsandel ift. opsparing:
7.97%
Antal medarbejdere:
401
Lønvilkår i Sampension
Gns. årlig bruttoløn:
975.062 kr.
Gns. pensionsindbetaling i pct.:
18.00%
Om kunderne i Sampension
Markedsrenteopsparing:
148.512 mio. kr.
Gns. renteopsparing:
114.126 mio. kr.
Bruttoindbetalinger:
12.895 mio. kr.
Bruttoudbetalinger:
13.480 mio. kr.
Antal kunder, ansættelsesforhold:
343.348
Antal kunder, individuelt tegnede:
0