PFA - Security Engineer

Slået op d. 09-08-2023. Deaktiveret d. 01-09-2023.
Gå til aktive stillingsopslag

Jobbeskrivelse
Inaktiv
 

”Her er et spændende job til dig, der vil bruge alle dine tekniske kompetencer til at udvikle og forbedre IT-sikkerheden i landets førende pensionsselskab, hvor IT-sikkerheden er et højt prioriteret område. Kort sagt: Et job, hvor du kommer til at være helt central for at gøre PFA endnu mere sikker, på tværs af systemer og løsninger,” siger Anders Blinkenberg, der er leder af Security Center i PFA.

Du skal være med til at udvikle og forbedre PFA’s tekniske IT-sikkerhed

Du får en vigtig rolle i PFA’s Security Center, hvor vi arbejder med IT-sikkerhed på mange niveauer. Du skal være med til at skabe en formaliseret praksis for PFA’s sikkerhed og varetage, udvikle og forbedre mange af de tekniske foranstaltninger, kapabiliteter og services. Du kan se frem til en spændende og varieret hverdag, hvor du både har tid til at fordybe dig i at løse opgaver og mødes med interessenter og samarbejdspartnere. Blandt andet samarbejder du med medarbejderne på sikkerhedsområdet og med de øvrige IT-funktioner og sørger for at operationalisere sikkerhedspolitikken og -reglerne i konkrete løsninger og tiltag. Du deltager også i projekter og større opgaver inden for IT-sikkerhed og er med til at give input til et mere datadrevet grundlag for overvågning og opfølgning.

Dine nøgleopgaver er at:

  • udvikle, bygge og vedligeholde tekniske sikringsforanstaltninger, i samarbejde med de øvrige IT-funktioner og PFA’s leverandører
  • udarbejde og vedligeholde dokumentation i form af bl.a. løsningsoverblik, standarder og specifikationer
  • løbende holde dig ajour med muligheder og rådgive om forbedringspotentiale
  • samarbejde med ledelse og enterprise arkitekter om den strategiske retning for IT-sikkerhed.

Du er teknisk velfunderet indenfor IT-sikkerhed, kvalitetsbevidst og hjælpsom

Vi søger dig, der:

  • har erfaring med flere specifikke sikkerhedsteknologier og med metodisk at udvikle og forbedre IT-services
  • har en eller flere certificeringer inden for IT-sikkerhed eller sikkerhedsteknologier
  • trives med hands-on for at forstå mulighederne og foretrækker selv at analysere, konfigurere og bygge den rigtige sikkerhedsløsning
  • er teknisk dygtig og kvalitetsbevidst og gerne vil hjælpe andre med at lave gode og sikre løsninger.

Et arbejdsliv i balance

PFA’s Security Center, der blev etableret i 2022, har 12 medarbejdere, der alle er engagerede i opgaven og stolte over at være en del af en specifik afdeling dedikeret til fagdisciplinen it-sikkerhed. Hos os får du et arbejdsliv med work-life balance og fokus på din udvikling og trivsel. Du har mulighed for at arbejde hjemme to dage om ugen, ret til at gå ned på 80% arbejdstid og personalegoder ud over det sædvanlige med én samlet lønpakke med arbejdsgiverbetalt pension og feriefrihed. PFA har et nyrenoveret domicil, få meter fra Nordhavn Metro og havnemiljøet, vi har en fantastisk kantine, og socialt har vi mange tilbud som yoga, løbehold, fredagscafé og medarbejderklubber.

Du behøver ikke skrive en lang ansøgning – send os bare dit CV

Du behøver ikke sende en ansøgning. Vedhæft blot dit CV og tilføj et par linjer i dit resumé om, hvorfor du er interesseret i jobbet. Hvis du har spørgsmål, er du selvfølgelig velkommen til at ringe til Anders Blinkenberg, der er leder af Security Center i PFA, på tlf.: (Telefonnummer fjernet - kan ses på selskabets hjemmeside). Vi ser frem til at høre fra dig og senest den 31. august 2023.

En karriere med mere mening

PFA er et pensionsselskab, men vi er meget mere end det. Udover pension og forsikring tilbyder vi i dag også opsparing for privatkunder og en række løsninger inden for blandt andet sundhed og boliger. Vi er ejet af vores kunder, og blev stiftet i 1917 for at sikre danskerne frihed til at leve det liv, de ønsker. Det er derfor en del af vores DNA at bidrage til en positiv samfundsudvikling. I dag har vi mere end 1,3 millioner kunder, og vi arbejder hårdt hver eneste dag for at leve op til vores kundeløfte: Mere til dig

 
PFA logo
Om PFA

Ejer: PFA Fonden & Dansk Arbejdsgiverforening

Startår: 1917

Selskabstype: Livsforsikringsselskab

Markedsandel ift. indbetalinger:

22.10%

Markedsandel ift. opsparing:

17.21%

Antal medarbejdere:

1.374

Lønvilkår i PFA

Gns. årlig bruttoløn:

951.237 kr.

Gns. pensionsindbetaling i pct.:

18.00%

Om kunderne i PFA

Markedsrenteopsparing:

429.338 mio. kr.

Gns. renteopsparing:

138.085 mio. kr.

Bruttoindbetalinger:

51.085 mio. kr.

Bruttoudbetalinger:

33.875 mio. kr.

Antal kunder, ansættelsesforhold:

931.395

Antal kunder, individuelt tegnede:

393.096

Beliggenhed

Find dit næste job i pensionsbranchen

Pensionspusheren giver dig et dagligt opdateret overblik over jobmuligheder i pensionsbranchen.


Udviklet af Jens Juhl Nielsen

Ris, ros og gode idéer modtages gerne på [email protected]

© Pensionspusheren