PFA - Senior Formuerådgiver

Slået op d. 13-07-2023. Deaktiveret d. 14-08-2023.
Gå til aktive stillingsopslag

Jobbeskrivelse
Inaktiv
 

”Motiveres du af yde helhedsorienteret rådgivning og vil du rådgive PFA’s mest formuende kunder, så de får mest ud af deres opsparing og formue. Du får ansvar for egen kundeportefølje, planlægning af din hverdag og et tæt samarbejde med erfarne formue- og investeringsrådgivere. Du bliver en del af et team med stort kundefokus – og hvor vi også har stort fokus på din trivsel og trivslen i teamet” siger Thomas Mølvadgaard, der er leder i Formuecenter i København.

Du skal støtte formuende kunder i at få endnu mere ud af deres økonomi

Du bliver en del af ’Formuecenter København’. Vi leverer økonomisk helhedsrådgivning til PFA’s formuende kunder, så de får et godt økonomisk fundament, når de går på pension.

Vores kundesegment er formuende kunder, så det kræver et godt overblik, solide faglige kundskaber indenfor formuerådgivning, samt nærvær at skabe værdi for dem. Vi har i teamet et fælles mål om at sikre, at kunderne bliver endnu mere tilfredse med PFA, og at de bliver ved med at være kunder hos os.

Du kan se frem til hverdage med megen kundekontakt og gode muligheder for en spændende karrierevej i teamet eller andre dele af PFA.

Dine nøgleopgaver bliver at:

  • yde helhedsrådgivning til PFA’s kunder, så de øger deres opsparing og får en pensionstilværelse som lever op til deres drømme og ønsker.
  • tage ansvar for din egen portefølje af kunder, skabe og styrke relationen til kunderne
  • planlægning af din egen hverdag, med høj grad af ”frihed under ansvar”
  • samarbejde om kunderne bl.a. med dine nærmeste kolleger i teamet og de øvrige rådgivningsenheder i Privatkunder mv.

Du er i høj grad selvmotiverende og har sans for kvalitet

Vi søger dig, der:

  • er certificeret på minimum niveau 4 på Forsikringsakademiet (FOAK)
  • har gennemført Formuerådgiveruddannelsen på Finanssektorens Uddannelsescenter (FU) – har du ikke Formuerådgiveruddannelsen, skal du være klar på at gennemføre den
  • besidder integritet og kvalitetssans i forhold til den formuerådgivning, du yder
  • evner at give klare og konkrete anbefalinger til kunderne
  • trives med kundekontakt, ansvar for egen portefølje samt planlægning af egen hverdag

De gode rammer og kollegerne omkring dig gør forskellen Dit nye team består af 19 formuerådgivere. Teamet er forholdsvist nydannet, men allerede nu præget af en god stemning og godt humør – vi interesser os for hinanden, hjælper og støtter hinanden i det daglige arbejde.

Som kollega i PFA kan du mærke handling bag visionen om at skabe de bedste rammer for arbejdsglæde, sundhed og trivsel. Sammen med dit team, har du base i vores lækre, nyrenoverede domicil få meter fra Nordhavn Metrostation og havnemiljøet. Men du oplever også at få plads til et fleksibelt arbejdsliv, hvor du har muligheden for at arbejde hjemme to dage om ugen. Hos PFA har alle også ret til at gå ned på 80% arbejdstid.

Socialt har vi mange tilbud som yoga, løbehold, fredagscafé og medarbejderklubber, hvor du kan dyrke dine interesser i selskab med gode kolleger. Vi har fokus på det gode kollegaskab i hele PFA. Det er nemlig det bedste afsæt for, at vi alle hver dag sætter vores dybe faglighed i spil og leverer det bedste for vores kunder. 

Du behøver ikke skrive en lang ansøgning – send bare dit CV eller ræk ud til os Du behøver ikke sende en ansøgning. Vedhæft blot dit CV og tilføj et par linjer i dit resumé om, hvorfor du er interesseret i jobbet. Hvis du har spørgsmål, er du selvfølgelig velkommen til at kontakte Thomas Mølvadgaard, der er leder i Formuecenteret i PFA, på tlf.: (Telefonnummer fjernet - kan ses på selskabets hjemmeside). Vi ser frem til at høre fra dig og senest den 13. august 2023.

En karriere med mere mening

PFA er et pensionsselskab, men vi er meget mere end det. Udover pension og forsikring tilbyder vi i dag også opsparing for privatkunder og en række løsninger inden for blandt andet sundhed og boliger. Vi er ejet af vores kunder, og blev stiftet i 1917 for at sikre danskerne frihed til at leve det liv, de ønsker. Det er derfor en del af vores DNA at bidrage til en positiv samfundsudvikling. I dag har vi mere end 1,3 millioner kunder, og vi arbejder hårdt hver eneste dag for at leve op til vores kundeløfte: Mere til dig

 
PFA logo
Om PFA

Ejer: PFA Fonden & Dansk Arbejdsgiverforening

Startår: 1917

Selskabstype: Livsforsikringsselskab

Markedsandel ift. indbetalinger:

22.10%

Markedsandel ift. opsparing:

17.21%

Antal medarbejdere:

1.374

Lønvilkår i PFA

Gns. årlig bruttoløn:

951.237 kr.

Gns. pensionsindbetaling i pct.:

18.00%

Om kunderne i PFA

Markedsrenteopsparing:

429.338 mio. kr.

Gns. renteopsparing:

138.085 mio. kr.

Bruttoindbetalinger:

51.085 mio. kr.

Bruttoudbetalinger:

33.875 mio. kr.

Antal kunder, ansættelsesforhold:

931.395

Antal kunder, individuelt tegnede:

393.096

Beliggenhed

Find dit næste job i pensionsbranchen

Pensionspusheren giver dig et dagligt opdateret overblik over jobmuligheder i pensionsbranchen.


Udviklet af Jens Juhl Nielsen

Ris, ros og gode idéer modtages gerne på [email protected]

© Pensionspusheren