AP Pension - Senior HR Business Partner
Slået op d. 30-07-2025.
Jobbeskrivelse
Er du optaget af, hvordan HR bidrager optimalt ved at være en integreret del af den kommercielle organisation? Besidder du et kommercielt mindset, og forstår at sætte dine kommercielle kompetencer i spil til gavn for organisationen og dermed vores kunder?
Så har du chancen nu, da vi søger en Senior HR Business Partner til at støtte vores strategiske retning for vores kommercielle områder.
Om stillingen:
AP Pension er i færd med den største transformation i virksomhedens historie, og vi har ikke haft et bedre afsæt end der hvor vi står lige nu. Vi har netop taget hul på anden del af vores strategiperiode, som går på at accelerere strategien. Derfor leder vi nu efter en Senior HR Business Partner til vores kommercielle områder, hvis rolle bliver at være helt tæt på eksekveringen af vores strategi, da du bl.a. vil fungere som HR Business Partner for vores CCO.
HR består af 4 funktioner/områder (HR Business Partnere, HR Jura, HR Proces & Data og HR Organisationsudvikling) som arbejder tæt sammen om opgaverne, og tager ansvar for at sikre den optimale eksekvering. Vi støtter hinanden og lægger vægt på hybridkompetencer for at kunne supplere hinanden og minimere sårbarheden i organisationen. Du bliver en del af vores HR Business partner team, som ud over dig består af 3 andre dygtige HR Business partnere med høj faglighed.
Dine primære arbejdsopgaver:
Du bliver bindeled mellem HR og de kommercielle forretningsområder, og vil drive opgaver inden for hele HR paletten.
Dine typiske opgaver vil være:
- Strategisk rådgivning: Rådgive direktører og ledere om HR-strategier og -politikker, herunder workforce-planning, der understøtter virksomhedens mål.
- Understøttelse af HR-processer: Facilitere og gennemføre HR-processer som MUS, lønforhandlinger, rekruttering og personalesager.
- Kommunikation: Sikre klar og effektiv kommunikation om HR-initiativer og -politikker til lederne.
- Talentudvikling: Identificere og udvikle talenter inden for dine partnerområder.
- Arbejdsmiljø: Bidrage til et godt og sundt arbejdsmiljø.
- Forandringsledelse: Støtte direktører, ledere og medarbejdere under organisatoriske ændringer.
- Organisationsudvikling: Støtte de kommercielle områder med HR aktiviteter som leder og teamudvikling, i tæt samarbejde med HR Organisationsudvikling.
Vores forventninger:
For at kunne bidrage optimalt skal HR opleves som en integreret del af organisationen, i denne rolle den kommercielle del. Det kræver derfor en kompetent kommercielt tænkende Senior HR Business Partner, som er fortrolig med markedet, den kommercielle kultur, salgs- og marketingstrategien, og dybt inde i de forskellige funktioner – de forskellige salgsprocesser og salgsmetoder – og dermed være fuldstændig vidende om hvilke mål, krav og personprofiler, der kan skabe succes.
Din succes vil være afhængig af din evne til at samarbejde tæt med virksomhedens ledelse, og stillingen kræver, at du er en betroet rådgiver for vores CCO, direktører og ledere.
Vi forventer derfor, at du:
- Har solid erfaring med at fungere i en HR Partnerrolle for kommercielle funktioner (salg, kundeservice, markedsindsigter/markedsføring).
- Har erfaring med at rådgive og yde sparring til ledere på alle niveauer, da du vil fungere som partner fra CCOén til teamledere.
- Erfaring med ansættelsesret i forbindelse med rekrutteringer og personalesager, samt indsigter i hvad det vil sige at være underlagt overenskomster – og gerne fra den finansielle sektor, dette er dog ikke en forudsætning.
- Besidder naturlige egenskaber til at udvikle og styrke samarbejdet med forretningen, ved at være brobygger mellem organisationen og HR.
- Arbejder struktureret og sætter en ære i at overholde deadlines.
- Er serviceminded, tillidsskabende og trives med både rutine- og udviklingsopgaver.
- Arbejder selvstændigt, og forstår vigtigheden i, at vi kun når vores mål når vi står sammen og støtter hinanden.
- Har et strategisk mindset, som er understøttet af på en lang videregående uddannelse.
Vi tilbyder:
- Et meningsfuldt job i en værdibaseret medlemsejet organisation.
- Fantastiske kolleger og en hverdag præget af spændende opgaver, samarbejde, tillid og respekt.
- Et job hvor du ikke kommer til at kede dig, der er altid spændende opgaver i pipeline.
- Personlig udvikling, da der er rig mulighed for at byde sig til opgaver, hvor ens kompetencer kan komme i spil.
- Et selvkørende team, som er i rivende udvikling og hvor humøret er højt.
- Attraktive ansættelsesvilkår, såsom pensionsordning, sundhedsforsikring og tandforsikring.
Vi holder samtaler løbende og lukker processen, når vi har fundet den rette kandidat.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Om AP Pension
I AP Pension arbejder vi hver dag for at skabe overskud til vores kunder – både økonomisk og menneskeligt. Vores kultur er drevet af kvalitet, kundenærhed og effektivitet, så vores kunder altid er i trygge hænder. Vi værner om en inkluderende kultur, hvor du kontinuerligt kan udvikle dig og bringe dine færdigheder i spil. Din udvikling tager afsæt i vores kulturprincipper - superiør, kundenær og effektiv - hvor vi sammen får tingene til at ske og sørger for, at kunderne er i trygge hænder.
Hos AP Pension ønsker vi at skabe en arbejdsplads med lige muligheder for alle, hvor nye samarbejdsformer og perspektiver bidrager til de bedste løsninger for vores kunder. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere uanset alder, kønsidentitet, race, oprindelse, religion, etnicitet eller handicap til at søge stillingen.
Kan du se dig selv i vores værdier, og ønsker du at bidrage til at skabe overskud til vores kunder, så kom og vær en del af AP Pension.

Om AP Pension
Ejer: FORENINGEN AP PENSION F.M.B.A.
Startår: 1919
Selskabstype: Livsforsikringsselskab
Markedsandel ift. indbetalinger:
6.83%
Markedsandel ift. opsparing:
4.52%
Antal medarbejdere:
637
Lønvilkår i AP Pension
Gns. årlig bruttoløn:
996.860 kr.
Gns. pensionsindbetaling i pct.:
18.00%
Om kunderne i AP Pension
Markedsrenteopsparing:
109.757 mio. kr.
Gns. renteopsparing:
39.352 mio. kr.
Bruttoindbetalinger:
15.784 mio. kr.
Bruttoudbetalinger:
15.199 mio. kr.
Antal kunder, ansættelsesforhold:
209.195
Antal kunder, individuelt tegnede:
259.994