Akademiker Pension - Senior Investment Risk Manager

Slået op d. 22-01-2025. Deaktiveret d. 24-02-2025.
Gå til aktive stillingsopslag

Jobbeskrivelse
Inaktiv

Vi søger en kollega med solid erfaring inden for værdiansættelse og risikostyring, der kan være med til at udvikle og understøtte vores kapitalforvaltning, særligt inden for alternative investeringer. Stillingen er nyoprettet med reference til vores chef for Investeringsrisiko & Strategi, og du bliver centralt placeret mellem porteføljemanagerne på det unoterede område (private equity, infrastruktur og ejendomme) og Operations-teamet.

For den rette kandidat venter der en udviklende og afvekslende hverdag med mange forskellige opgaver, hvor dine evner til at gennemføre projekter og forfølge ideer skal højne kvaliteten i MPIM's evne til fortsat at skabe et højt ansvarligt afkast.

Din baggrund

Du kommer med en god portion erfaring inden for en kvantitativ disciplin, hvor du har været vant til, at det var dig, der fik tingene gjort.

Du kan noget med værdiansættelse og har ikke mindst idéer til, hvordan det skal gøres rigtigt, for at det bidrager med værdi i institutionelt regi. Du besidder en høj grad af integritet og faglig stolthed. Du tager initiativ og lader dig ikke slå ud af kurs.


Arbejdsopgaver

• Løbende værdiansættelse af alternative investeringer med fokus på risikostyring

• Analyse og kvantificering af investeringsrisiko i forbindelse med nye investeringer, herunder udarbejdelse af risikotillæg og -bilag

• Udvikling og implementering af løbende afkastkravsmodel for unoterede investeringer

• Praktisk leder af Værdiansættelseskomitéen med ansvar for udarbejdelse af materiale

• Ansvarlig for stikprøvekontroller og opfølgning på unoterede investeringer

• Videreudvikling af ”Trafiklys-rapport”, herunder udarbejdelse af actions og opfølgning på tiltag

• Evaluering af fremskrivning af NAV på alternativer og ”best fit”

• Bistå og koordinere håndtering af henvendelser fra Finanstilsyn og øvrige myndigheder

Den ideelle kandidat - fagligt

• Solide kvantitative egenskaber og evner inden for dataanalyse

• Kan programmere og har prøvet at kode i flere forskellige sprog, eksempelvis Python, R med mere

• Kender til asset management systemer for alternativer, for eksempel Dynamo, eFront, Cobalt

• Et fornuftigt investeringsteoretisk fundament, hvor du både kan teorien og har anvendt den i praksis

• Erfaring med unoterede investeringer og værdiansættelse

• Det er nyttigt, men ikke afgørende, hvis du har erfaring fra en anden kapitalforvalter, bank, pensionsselskab eller lignende

• Relevant videregående uddannelse på kandidatniveau

Den ideelle kandidat – personligt

• Analytisk, kreativt tænkende og praktisk indstillet

• Arbejder systematisk og fokuseret og kan holde fokus på den lange bane

• Er beslutsom og kan vedholdende over for eksterne samarbejdsrelationer

• Du motiveres af at skabe overblik, og du tager ansvar, til opgaverne er gennemført

• Kan arbejde på tværs af teams – både internt og eksternt

• Du finder at ansvarlighed og bæredygtighed i investeringerne er af vigtig betydning og ønsker at bidrage

Om dine nye kolleger

Investeringsafdelingen i AkademikerPension er selskabsmæssigt organiseret i det 100 procent ejede datterselskab MPIM med p.t. 32 medarbejdere. Der er en høj faglighed og en uformel kultur, hvor det er vigtigt at kunne samarbejde på tværs af hele afdelingen og resten af huset.

Samtaler og spørgsmål

Vi indkalder løbende til samtaler, så send din ansøgning hurtigst muligt. Der vil indgå test i ansættelsesprocessen, og vi lukker stillingen, når vi har den rette kandidat. Har du spørgsmål, kan du kontakte chef for Aktier og Investeringsrisiko & Strategi, John Hydeskov, på [email protected] eller mobil (Telefonnummer fjernet - kan ses på selskabets hjemmeside).

Akademiker Pension logo
Om Akademiker Pension

Ejer: Medlemsejet

Startår: 1960

Selskabstype: Pensionskasse

Markedsandel ift. indbetalinger:

2.47%

Markedsandel ift. opsparing:

3.60%

Antal medarbejdere:

93

Lønvilkår i Akademiker Pension

Gns. årlig bruttoløn:

817.204 kr.

Gns. pensionsindbetaling i pct.:

12.00%

Om kunderne i Akademiker Pension

Markedsrenteopsparing:

11.720 mio. kr.

Gns. renteopsparing:

107.058 mio. kr.

Bruttoindbetalinger:

5.704 mio. kr.

Bruttoudbetalinger:

5.439 mio. kr.

Antal kunder, ansættelsesforhold:

170.794

Antal kunder, individuelt tegnede:

0

Beliggenhed

Find dit næste job i pensionsbranchen

Pensionspusheren giver dig et dagligt opdateret overblik over jobmuligheder i pensionsbranchen.


Udviklet af Jens Juhl Nielsen

Ris, ros og gode idéer modtages gerne på [email protected]

© Pensionspusheren