Danica Pension - Senior Legal Counsel
Slået op d. 19-05-2025. Deaktiveret d. 19-05-2025.
Jobbeskrivelse
Har du erfaring med governance, og er du samtidig interesseret i at dykke ned i og nørde med kontrakter? Så søger vi en erfaren jurist i Danica Kapitalforvaltning. Hos os vil du få en hverdag med både spændende og alsidige arbejdsopgaver, et fleksibelt arbejdsmiljø og en uformel tone.
Hvem er vi?
Danica Kapitalforvaltning er et datterselskab af Danica, der varetager kapitalforvaltningen for Danica. Vores selskab består af tre områder: Governance, Likvide Aktiver og Alternative Investeringer.
Stillingen er placeret i Governance, som er et mindre kontor med i alt fire engagerede kolleger, der dækker både juridisk og investeringsmæssig governance. Som Senior Legal Counsel vil du sammen med Head of Governance varetage det juridiske område, mens dine to andre kolleger dækker investeringsområdet. I kontoret værner vi om en kultur med høj faglighed, åben kommunikation og hjælpsom adfærd.
Hvordan ser rollen ud?
Som jurist i Governance skal du være med til at sikre, at vi overholder relevant regulering, og din rolle vil bl.a. omfatte:
- Identifikation og mitigering af juridiske risici via gennemgang og vurdering af kontrakter, aftaler og andre juridiske dokumenter.
- Udvikling og opdatering af interne politikker og forretningsgange.
- Rådgivning og rapportering til direktionen samt forberedelse af og deltagelse i komitéer.
I Governance arbejder vi tæt sammen med især Likvide Aktiver i forbindelse med gennemgang af kontrakter og andet juridisk grundlag fra vores finansielle modparter, men vi har generelt tråde ud til mange afdelinger i hele Danske Bank koncernen.
Hvem leder vi efter?
Vi søger en cand.jur. eller cand.merc.jur., der er ansvarsbevidst, hjælpsom og detaljeorienteret. Du trives med at tage lederskab og har erfaring med gennemgang og evaluering af kontrakter, specielt fra den finansielle branche. Herudover har du erfaring med at implementere regulering via politikker og forretningsgange.
Head of Governance, Lizanne Henten, fortæller, "Danica Kapitalforvaltning er en fantastisk arbejdsplads, hvor professionalisme og en humoristisk tone går hånd i hånd. Vi værner om et arbejdsmiljø med både trivsel og faglig udvikling."
Har vi fanget din interesse?
Send os dit motiverede CV! Vi behandler ansøgninger løbende, så ansøg gerne hurtigt. For mere information om jobbet, kontakt Head of Governance, Lizanne Henten på [email protected] eller tlf. (Telefonnummer fjernet - kan ses på selskabets hjemmeside).

Om Danica Pension
Ejer: Danske Bank A/S
Startår: 1990
Selskabstype: Livsforsikringsselskab
Markedsandel ift. indbetalinger:
15.96%
Markedsandel ift. opsparing:
12.30%
Antal medarbejdere:
902
Lønvilkår i Danica Pension
Gns. årlig bruttoløn:
985.588 kr.
Gns. pensionsindbetaling i pct.:
18.00%
Om kunderne i Danica Pension
Markedsrenteopsparing:
277.800 mio. kr.
Gns. renteopsparing:
127.800 mio. kr.
Bruttoindbetalinger:
36.895 mio. kr.
Bruttoudbetalinger:
28.679 mio. kr.
Antal kunder, ansættelsesforhold:
312.000
Antal kunder, individuelt tegnede:
381.000