PFA - Servicemedarbejder til PFA's Servicecenter

Slået op d. 06-10-2023. Deaktiveret d. 20-10-2023.
Gå til aktive stillingsopslag

Jobbeskrivelse
Inaktiv
 

”Vi leder efter den helt rigtige person, der vil være en del af PFA’s Servicecenter. Du bliver et kendt ansigt i PFA, og du og Servicecenteret er omdrejningspunktet for mange kollegers henvendelser og spørgsmål. Lige noget for dig, der trives med ansvar, kundeservice, travlhed, gode kollegaer og varierede opgaver,” siger Jacob Ringsing Jensen, der er chef for HR Service i PFA.

Du får ansvar for gode interne kundeoplevelser i PFA’s Servicecenter

Du bliver en del af PFA’s Servicecenter, der servicerer PFA’s medarbejdere med en række praktiske opgaver. Du kan se frem til en hverdag, hvor du besvarer spørgsmål, servicerer og støtter medarbejdere, der enten møder op ved Servicecenterets skranke eller henvender sig via mail eller telefon. Dine dage er varierede, og du møder og taler med mange kolleger fra PFA, selvom du nogle gange er alene ’bag skranken’. Du pakker velkomstposer til nye medarbejdere i PFA, som de henter i Servicecenteret, når de starter på jobbet. Fratrådte medarbejdere afleverer udstyr, du hjælper med adgangskort, sim-kort og lignende, og i løbet af året udleverer du andet udstyr, julegaver etc. Du samarbejder tæt med PFA’s it- leverandør og PFA’s reception, og du har skrivebord i et stort lyst lokale bag receptionen.

Dine nøgleopgaver er at:

  • bemande PFA’s Servicecenter
  • give kolleger fra PFA effektiv og venlig assistance og gode oplevelser med Servicecenteret
  • redigere og opdatere PFA’s serviceportal
  • udlevere it-udstyr og velkomsttasker til nye medarbejdere i PFA
  • modtage og varetage it-udstyr løbende og ved fratrædelser
  • ansvarlig for udstedelse af adgangskort
  • løbende ad hoc opgaver

Du er god til kundeservice og har erfaring med it-systemer

Vi søger dig, der:

  • trives med administrative opgaver og er god til det
  • har erfaring med it og kan let sætte dig ind i nye systemer
  • taler og skriver flydende dansk
  • har mere end tre års erfaring med kundeservice fra en reception eller lignende
  • trives i et team, er god til at arbejde alene og bevare det serviceorienterede mindset og gode humør
  • har fokus på vigtige detaljer og er god til at spotte mulige problemer og finde løsninger.

Et job med trivsel og godt kollegaskab

Som ny kollega PFA’s Servicecenter bliver du en del af HR-Service, der har 12 medarbejdere, hvor stemningen er god og teamorienteret. Du kan se frem til et arbejdsliv med fokus på din personlige og faglige udvikling, trivsel og godt kollegaskab. PFA har personalegoder ud over det sædvanlige og én samlet lønpakke med arbejdsgiverbetalt pension og feriefrihed. I vores nyrenoverede domicil, som ligger få meter fra Nordhavn Metro og havnemiljøet, byder køkkenet på frokost til alle kostpræferencer, og du kan købe take away til familien. 

Du behøver ikke skrive en lang ansøgning – send bare dit CV

Du behøver ikke sende en ansøgning. Vedhæft blot dit CV og tilføj et par linjer i dit resumé om, hvorfor du er interesseret i jobbet. Hvis du har spørgsmål, er du selvfølgelig velkommen til at kontakte Jacob Ringsing Jensen, der er chef for HR Service via [email protected] eller Personlig Assistent til HR-direktøren Mette Løvbo Waldejer via [email protected] eller tlf. (Telefonnummer fjernet - kan ses på selskabets hjemmeside). Vi ser frem til at høre fra dig og senest den 19. oktober 2023, kl. 12.00.

En karriere med mere mening

PFA er et pensionsselskab, men vi er meget mere end det. Udover pension og forsikring tilbyder vi i dag også opsparing for privatkunder og en række løsninger inden for blandt andet sundhed og boliger. Vi er ejet af vores kunder, og blev stiftet i 1917 for at sikre danskerne frihed til at leve det liv, de ønsker. Det er derfor en del af vores DNA at bidrage til en positiv samfundsudvikling. I dag har vi mere end 1,3 millioner kunder, og vi arbejder hårdt hver eneste dag for at leve op til vores kundeløfte: Mere til dig

 
PFA logo
Om PFA

Ejer: PFA Fonden & Dansk Arbejdsgiverforening

Startår: 1917

Selskabstype: Livsforsikringsselskab

Markedsandel ift. indbetalinger:

22.10%

Markedsandel ift. opsparing:

17.21%

Antal medarbejdere:

1.374

Lønvilkår i PFA

Gns. årlig bruttoløn:

951.237 kr.

Gns. pensionsindbetaling i pct.:

18.00%

Om kunderne i PFA

Markedsrenteopsparing:

429.338 mio. kr.

Gns. renteopsparing:

138.085 mio. kr.

Bruttoindbetalinger:

51.085 mio. kr.

Bruttoudbetalinger:

33.875 mio. kr.

Antal kunder, ansættelsesforhold:

931.395

Antal kunder, individuelt tegnede:

393.096

Beliggenhed

Find dit næste job i pensionsbranchen

Pensionspusheren giver dig et dagligt opdateret overblik over jobmuligheder i pensionsbranchen.


Udviklet af Jens Juhl Nielsen

Ris, ros og gode idéer modtages gerne på [email protected]

© Pensionspusheren