PFA - Studentermedhjælper med interesse for digital kundedialog
Slået op d. 20-02-2025. Deaktiveret d. 07-03-2025.
Jobbeskrivelse
”Vi har et spændende studiejob til dig, der vil lære en masse om marketing automation og webudvikling. Oveni hatten får du et fantastisk team med et godt fællesskab og mange muligheder for at arbejde på tværs af PFA,” siger Anders Drost-Niemann, der er chef for Kundedialog & Digitalt salg i PFA.
Vær med til at udsende kundekommunikation og udvikle pfa.dk
Som en del af Kundedialog & Digitalt Salg skal du være med til at sende kundekommunikation og udvikle automatisk kommunikation til PFA’s 1,3 mio. kunder. Teamet har ansvaret for pfa.dk og størstedelen af den direkte kundekommunikation til erhvervs- og privatkunder via kanaler som email, sms, app-push, e-Boks og beskeder på Mit PFA og Vores PFA. I 2025 fokuserer vi på initiativer, der både skaber gode kundeoplevelser og øger selvbetjeningen. Som studentermedhjælper skal du løse opgaver på tværs af hele teamet, så opgaverne er varierende, og vi lover, at du vil lære en masse. Din dag kan måske starte med at opdatere landing pages på pfa.dk. Herefter opbygger og sender du et MA-flow om PFA's fordele til en udvalgt kundegruppe, som du har fundet efter grundig målgruppesegmentering. Inden du går hjem, kan du være med til møder med teamets interessenter fra andre dele af PFA for at koordinere og opbygge nye kommunikationsflows eller universer til pfa.dk. Du skal forvente at arbejde ca. 15-20 timer om ugen, og vi tilpasser arbejdstiden, så den passer med dit studie.
Dine nøgleopgaver bliver at:
- opdatere eksisterende sider og bygge nye landing pages og universer på pfa.dk
- udsende enkeltstående kundekommunikationer via marketing automation platformen
- bidrage til drift og udvikling af nye automatiserede kundekommunikationsflows via marketing automation platformen – herunder udvikle budskaber, udvælge målgrupper og opsætte kommunikationen i fx e-mails.
Du er digital til fingerspidserne og interesser dig for budskaber og målgrupper
Vi har brug for dig, der:
- har et par år tilbage på fx CBS, KEA eller ITU
- kommer med en god digital forståelse for kommunikation og design – særligt for opbygning af websites og kundekommunikation
- evner at sammenkoble data, budskaber og målgrupper
- kan arbejde i forskellige systemer (fx Sitecore CMS eller Adobe Campaign til marketing automation) og er åben for ny viden
- har interesse for HTML
- vil trives som en del af et team og synes det er spændende at arbejde på tværs af PFA.
Velkommen i et team, der vil hinanden
I Kundedialog & Digitalt Salg er vi ti kolleger, der ser frem til at møde dig. Teamet spænder bredt med færdigheder inden for CRM, Marketing Automation, MarTech, Customer Experience og Web.
Stemningen i teamet er uformel. Vi hjælper hinanden og har en psykologisk tryghed, der sætter os i stand til at være ærlige, vise tillid og respektere hinanden. I dagligdagen samarbejder vi tæt på kryds og tværs. Vi har godt kollegaskab med tætte relationer, hvor man vil hinanden og det sociale. Vi laver løbende mange ting sammen, der udvikler både faglighed og det sociale sammenhold i teamet, fx fælles morgenmad, videndelingssessioner, udviklingsdage og månedens quiz. På tværs af PFA har vi mere end 100 studentermedhjælpere, og du kan skabe både faglige og sociale netværk via foreningen PFA Students – og deltage i sociale events. Du kan også møde flere gode kolleger fx i vores medarbejderklubber eller på vores bokse-, løbe- og yogahold. PFA ligger lige ved Nordhavn Metro og tæt på havnebadet, og du får de bedste rammer for et godt studiejob, hvor vi har fokus på din udvikling, arbejdsglæde og godt kollegaskab.
Kom med på holdet
Send os din ansøgning senest den 6. marts 2025. Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Anders Drost-Niemann, chef for Kundedialog & Digitalt Salg i PFA, på tlf. (Telefonnummer fjernet - kan ses på selskabets hjemmeside)eller [email protected].
Vi samarbejder for at vores kunder kan leve et godt liv – både nu og i fremtiden
I PFA bliver du en del af noget stort – både som kunde og som kollega. Vi er omkring 1500 kolleger, der hver dag samarbejder for at gøre en positiv forskel for vores mere end 1,3 mio. kunder og samfund. Vi arbejder for at sikre økonomisk tryghed og sundhed gennem arbejdsliv og gode seniorliv for PFA er med vores kunder hele livet.

Om PFA
Ejer: PFA Fonden & Dansk Arbejdsgiverforening
Startår: 1917
Selskabstype: Livsforsikringsselskab
Markedsandel ift. indbetalinger:
22.10%
Markedsandel ift. opsparing:
17.21%
Antal medarbejdere:
1.374
Lønvilkår i PFA
Gns. årlig bruttoløn:
951.237 kr.
Gns. pensionsindbetaling i pct.:
18.00%
Om kunderne i PFA
Markedsrenteopsparing:
429.338 mio. kr.
Gns. renteopsparing:
138.085 mio. kr.
Bruttoindbetalinger:
51.085 mio. kr.
Bruttoudbetalinger:
33.875 mio. kr.
Antal kunder, ansættelsesforhold:
931.395
Antal kunder, individuelt tegnede:
393.096