Sampension - Studentermedhjælper søges til Tværgående Udvikling i Sampension
Slået op d. 16-06-2024. Deaktiveret d. 21-06-2024.
Jobbeskrivelse
Studentermedhjælper søges til Tværgående Udvikling i Sampension
Er du interesseret i at opleve en moderne IT-organisation indefra? Vi søger nu en studentermedhjælper som har lyst til at understøtte vores arbejde med processer og metode i IT-Tværgående Udvikling i Sampension.
Om jobbet
Som studentermedhjælper vil du indgå i vores team af projektledere, forretningsanalytikere, proceskonsulenter og arkitekturfunktion. Dine opgaver vil være alsidige, og du vil få mulighed for at udvikle dine kompetencer inden for projektledelse, procesmanagement, forandringsledelse og kommunikation. Blandt dine arbejdsopgaver kan nævnes:
- Brugerstyring og support til vores procesdokumentationsværktøj
- Udarbejde dokumentation og præsentationer om roller, processer og metoder
- Opdatering af procesdiagrammer
- Støtte projektledere og arkitekturfunktion med aktivitetskoordinering
Jobbet giver dig indsigt i en moderne IT-organisation på strategisk, taktisk og operationelt niveau. Du vil arbejde tæt sammen med IT-ledelsen og få relevant erfaring for din fremtidige karriere.
Om dig
Du er ved at afslutte din bacheloruddannelse og skal fortsætte på kandidatuddannelsen. Du har flair for projektledelse, organisation og interesse i IT og har stærke kompetencer i Microsoft Office-pakken.
Som person er du:
- Struktureret og analytisk i din tilgang til nye opgaver og komplekse problemstillinger
- Ansvarlig, omhyggelig og kvalitetsbevidst
- Fokuseret på at lære, også når det er svært
- Nysgerrig og trives med at samarbejde med kollegaer på forskellige niveauer
Arbejdstiden som studentermedhjælper er som udgangspunkt 15 timer om ugen. Vi er fleksible og sørger for, at arbejdstiderne passer med dine studier og eksamener.
Vi tilbyder
Vi tilbyder dig at blive del af en velfungerende, kvalitetsbevidst og løsningsorienteret organisation med fokus på personlig og faglig udvikling. En afdeling med dedikerede og dygtige kollegaer, der sætter en ære i at levere værdiskabende resultater.
Vi holder til i et moderne og lyst domicil i Tuborg Havn med en god personalerestaurant, fitnessmuligheder og med sociale tiltag.
Løn og ansættelsesvilkår fastsættes efter kvalifikationer og omfatter naturligvis en attraktiv pensionsordning betalt af Sampension. Læs mere om vores medarbejderfordele her: Vores arbejdsplads (sampension.dk)
Vi glæder os til at høre fra dig
Vi indkalder løbende til samtaler, så send din ansøgning hurtigst muligt. Vi lukker muligheden for at ansøge, når vi har fundet den rette kandidat. Har du spørgsmål til stillingen eller Sampension, kan du kontakte teamleder Irina Holt Christensen på [email protected] eller på (Telefonnummer fjernet - kan ses på selskabets hjemmeside).
Sampension er Danmarks tredjestørste pensionsselskab med en balance på knap 350 mia. kr. og ca. 330.000 kunder og medlemmer. Sampension er kundeejet og administrerer arbejdsmarkeds- og firmapensioner for Sampension Livsforsikring, Pensionskassen Arkitekter & Designere, Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger samt ISP Pension.

Om Sampension
Ejer: Delvist arbejdsmarkedets parter, delvist medlemsejet
Startår: 1987
Selskabstype: Administrationsselskab
Markedsandel ift. indbetalinger:
5.58%
Markedsandel ift. opsparing:
7.97%
Antal medarbejdere:
401
Lønvilkår i Sampension
Gns. årlig bruttoløn:
975.062 kr.
Gns. pensionsindbetaling i pct.:
18.00%
Om kunderne i Sampension
Markedsrenteopsparing:
148.512 mio. kr.
Gns. renteopsparing:
114.126 mio. kr.
Bruttoindbetalinger:
12.895 mio. kr.
Bruttoudbetalinger:
13.480 mio. kr.
Antal kunder, ansættelsesforhold:
343.348
Antal kunder, individuelt tegnede:
0