PensionDanmark - Studentermedhjælper til AI-forretningsudvikling
Slået op d. 09-05-2025.
Jobbeskrivelse
Generelle oplysninger
Studentermedhjælper til AI-forretningsudvikling
Drømmer du om et studiejob, hvor du kan omsætte din viden om AI, statistik og machine learning til konkrete forretningsindsatser? Og ønsker du at være med til drive AI-initiativer, som gør en reel forskel i en organisation, hvor den teknologiske udvikling er højt på dagsordenen? Så har vi måske det perfekte studiejob til dig.
Omsæt AI-visioner til virkelighed
Som vores nye studentermedhjælper i Projekter og Processer får du en nøglerolle i at føre Økonomisk Styrings vision om kunstig intelligens ud i livet. Teamet følger ikke bare med, men fører an! Projekter og Processer er en del af Økonomisk Styring, hvor vi er et af syv specialiserede teams. Sammen udgør vi en integreret kerne, der sikrer effektiv projektstyring, finansiel og aktuarmæssig ekspertise, effektiv forvaltning af investeringer samt juridisk rådgivning.
Vi sikrer nøjagtig rapportering og understøtter udviklingen af medarbejdere og organisationen. Sammen forstærker vi PensionDanmarks strategi, og sikre, at finansielle data understøtter virksomhedens beslutningstagen. Desuden er vi med til at opbygge en stærk organisationskultur på alle niveauer og bidrager til en dynamisk, værdiskabende arbejdsstyrke.
I tæt samarbejde med hele Økonomisk Styring får du en vigtig rolle i at identificere, afprøve, og implementere AI-løsninger, der kan styrke vores forretning – særligt inden for økonomiområdet. Du er med til at udforske, hvordan vi bedst udnytter AI og andre nye teknologier til at gøre komplekse processer mere effektive og beslutninger mere datadrevne.
Dine opgaver vil blandt andet indebære:
- Eksperimentere med og pilot-teste AI-værktøjer og teknologier
- Udarbejde analyser, use cases og beslutningsoplæg på AI-initiativer
- Understøtte teknisk implementering i samarbejde med relevante stakeholders
- Støtte teamet med ad hoc-opgaver og procesoptimering.
Du kan se lyset i teknologi og godt samarbejde
Du bliver en del af et lille team med fire engagerede og dygtige kollegaer, der glæder sig til at få dig med ombord. Vi er nysgerrige på dine ideer, og vi ser frem til at sparre med dig. Du passer godt ind, hvis du trives med at tage initiativ, arbejde selvstændig og ikke er bange for at kaste dig ud i nye teknologier. Det vigtigste for os er, at du er drevet af din nysgerrighed og lyst til at lære – resten skal vi nok hjælpe dig med.
Du vil hurtigt opdage, at vi skaber resultater gennem samarbejde med vores kolleger på tværs af hele PensionDanmark, og det betyder, at du kommer til at tale med mange forskellige fagligheder. Derfor er det vigtigt, at du kan formidle teknisk viden på en måde, så alle kan være med, samtidig med, at du synes det er fedt at skabe løsninger sammen med andre.
Og bare lige for perspektivets skyld: I PensionDanmark er vi ansvarlige for godt 800.000 helt almindelige danskeres pensionsopsparinger og forsikringer. Vi er sat i verden for at skabe værdi for dem – og det giver en særlig mening med arbejdet, som du helt sikkert også vil mærke.
Vi vil rigtig gerne tale med dig hvis ...
... du er i gang med sidste år af din bachelor eller starten på kandidatuddannelsen inden for IT, innovation eller et beslægtet felt. Din præcise studieretning og erfaring er mindre vigtig end din store interesse og forståelse for generativ AI, statistik og machine learning.
Har du relevant erfaring eller en studieopgave, der viser dine evner, at du er kvalitetsbevidst og din analytiske sans, vil vi meget gerne høre om det. Vigtigst er din motivation og lyst til at lykkes med vores mål.
Student i PensionDanmark
Som studentermedhjælper i PensionDanmark bliver du en del af vores studenternetværk, som samler studerende fra hele huset. Her er der masser af muligheder for både faglig udvikling, sociale arrangementer og netværks på tværs. Kort sagt, du bliver en del af et fællesskab, hvor det er helt okay at være nysgerrig og stille spørgsmål.
Derfor skal du arbejde i PensionDanmark
PensionDanmark er ejet af arbejdsmarkedets parter. Vi arbejder alene for at sikre vores medlemmer et langt og sundt arbejdsliv og en tryg pensionisttilværelse. Samtidig investerer vi ambitiøst i udviklingen af det danske samfund gennem vores mange investeringer i ejendomme, virksomheder og grøn infrastruktur
Vores ambition er at være Danmarks mest omkostningseffektive pensionsselskab til gavn for vores medlemmer. Derfor har vi et stærkt fokus på at sikre, at vores godt 400 medarbejdere har de bedste forudsætninger for at nå virksomhedens mål – og deres egne.
Yderligere information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Implementation Manager Hans Peter Jensen på telefon (Telefonnummer fjernet - kan ses på selskabets hjemmeside) eller e-mail [email protected].
Er du interesseret i at læse mere om et job hos PensionDanmark, kan du læse mere her.
Sådan gør du
Send din ansøgning til os snarest muligt og senest den 13. juni 2025 ved at benytte ansøgningslinket.
Ansøgninger behandles løbende. Alle ansøgninger vil blive behandlet fortroligt.
Ansøgningsfrist:
13-05-2025

Om PensionDanmark
Ejer: Arbejdsmarkedets parter
Startår: 1992
Selskabstype: Livsforsikringsselskab
Markedsandel ift. indbetalinger:
6.68%
Markedsandel ift. opsparing:
9.26%
Antal medarbejdere:
337
Lønvilkår i PensionDanmark
Gns. årlig bruttoløn:
1.109.792 kr.
Gns. pensionsindbetaling i pct.:
14.00%
Om kunderne i PensionDanmark
Markedsrenteopsparing:
302.712 mio. kr.
Gns. renteopsparing:
2.785 mio. kr.
Bruttoindbetalinger:
15.447 mio. kr.
Bruttoudbetalinger:
12.022 mio. kr.
Antal kunder, ansættelsesforhold:
824.243
Antal kunder, individuelt tegnede:
0