Velliv - Studentermedhjælper til Booking
Slået op d. 13-02-2024. Deaktiveret d. 11-03-2024.
Jobbeskrivelse
Kan du skabe gode kundeoplevelser gennem telefonen? Vi er på jagt efter to studentermedhjælpere til vores Booking team. Her kan du se frem til et job, hvor du hver dag gør en forskel for vores pensionsrådgivere, når du får hverdagen til at glide lettere for dem ved at booke kundemøder.
”Vi har en helt speciel ånd hos Velliv. Selvom vi er over 700 ansatte, føles det som en mindre virksomhed, fordi vi kommer hinanden så meget ved og vil hinanden det allerbedste – både personligt og fagligt,” fortæller din kommende teamkoordinator, Michelle Ljunggren Hansen.
Kunderne kan mærke dig gennem telefonen
Som vores nye mødebooker bliver din primære opgave at kontakte kunderne pr. telefon. Det er derfor vigtigt, at du forstår at smile gennem telefonen og kan kommunikere i et enkelt og imødekommende sprog, så kunderne prioriterer at tage imod et rådgivningsmøde.
Har du interesse og viden inden for pension, er det en fordel, og ellers skal vi nok lære dig det. Det vigtigste er, at du er klar på at løfte røret og kontakte kunderne, da dette vil være omdrejningspunktet for dit arbejde.
Din nye afdeling
Du bliver en fast del af et vores Booking team, som ud over dig tæller fire kolleger, som alle har base i Ballerup. Og selvom der er fart på i Booking, glemmer vi ikke det sociale. Vi tilbyder et godt arbejdsmiljø, en meget uformel omgangstone og gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
Hos Velliv bliver du en del af et kundeejet pensionsselskab, som bl.a. har vundet prisen som Årets kommercielle pensionsselskab af EY og FinansWatch 4 gange på 5 år.
I Velliv er der plads til at være menneske – plads til at være dig.
Vores kollegaløfte er den kultur, du som kollega kan forvente at møde i Velliv. Helt konkret tjener kollegaløftet sammen med vores tre værdier – Omsorg, Ordentlighed og Optimisme – som et kompas i vores hverdag.
Vi har en høj medarbejdertilfredshed og tilbyder en høj grad af fleksible arbejdsvilkår, hvor du selv er med til at tilrettelægge dit arbejde, så vi sikrer, at der er en god balance mellem dit arbejdsliv og privatliv. Du får også mulighed for at arbejde hjemme får i det hele taget stor indflydelse på din egen hverdag.
Du har også mulighed for at blive medlem af vores medarbejderklub, ”Klub Velliv”, som arrangerer en lang række aktiviteter inden for sport, mad, hobby og kultur for både ansatte og deres børn. Og du kan holde dig i form ved at benytte vores træningslokale, spinningcykler, yoga mv.
Er vi et match?
Vi leder efter dig, som trives og får energi af at snakke med mennesker over telefonen. Du er studerende og har mulighed for at arbejde i gennemsnit 15 timer om ugen mandag-fredag 8-17.
Dine kvalifikationer:
- Er imødekommende og serviceminded
- Motiveres af at skabe og se dine egne indsatser omsat til resultater
- Tager ansvar og kan arbejde selvstændigt og effektivt med opgaverne
- Er omhyggelig med at få detaljerne på plads og opgaven i mål
- Evner at opsøge de informationer, du har brug for i opgaveløsningen
- Kan begå dig på engelsk i skrift og tale
- Er rutineret bruger af Office pakken.
Bliv en del af teamet
Vi ser til at modtage dit CV og din ansøgning snarest muligt, og forventer, at du kan starte pr. 1. maj 2024.
Vil du høre mere om stillingen, eller har du spørgsmål, kan du kontakte Michelle Ljunggren Hansen på telefon (Telefonnummer fjernet - kan ses på selskabets hjemmeside)eller på mail [email protected]. Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet de rette medarbejdere.
Vær opmærksom på, at vi typisk indhenter referencer i forbindelse med ansættelsesprocessen.
Vil du lære Velliv bedre at kende? Læs med her
Vi ser frem til at høre fra dig.

Om Velliv
Ejer: Velliv Foreningen F.M.B.A.
Startår: 1919
Selskabstype: Livsforsikringsselskab
Markedsandel ift. indbetalinger:
13.83%
Markedsandel ift. opsparing:
7.53%
Antal medarbejdere:
715
Lønvilkår i Velliv
Gns. årlig bruttoløn:
960.839 kr.
Gns. pensionsindbetaling i pct.:
14.00%
Om kunderne i Velliv
Markedsrenteopsparing:
190.419 mio. kr.
Gns. renteopsparing:
57.929 mio. kr.
Bruttoindbetalinger:
31.960 mio. kr.
Bruttoudbetalinger:
22.082 mio. kr.
Antal kunder, ansættelsesforhold:
344.000
Antal kunder, individuelt tegnede:
262.000