PensionDanmark - Studentermedhjælper til Økonomisk Styring

Slået op d. 19-02-2024. Deaktiveret d. 11-03-2024.
Gå til aktive stillingsopslag

Jobbeskrivelse
Inaktiv

Du hjælper med korrekt rapportering – og meget andet

Som vores nye studentermedhjælper i Økonomisk Styring deler du din arbejdstid mellem Koncernregnskab og Ejendomsregnskab. Du hjælper først og fremmest til med den løbende drift af både bogføring og afstemning for PensionDanmark A/S, vores alternative investeringsselskaber og vores ejendomsselskaber. Du kommer også til at give en hånd med på en række ad hoc-opgaver, samt den løbende optimering af vores interne processer. Dine øvrige opgaver vil bl.a. også omfatte:

  • Afstemninger af diverse resultat- og balanceposter ifm. månedsluk
  • Sikre korrekt grundlag for rapporteringer
  • Indsamling af dokumentation til ekstern revisor
  • Udarbejdelse af årsrapporter
  • Kontrol og klargøring af betalinger

Du er positiv, punktlig og vild med processer

I Økonomisk Styring håndterer vi alle de økonomiske aspekter i et pensionsselskab og fungerer som sparringspartner for resten af forretningen. Som studentermedhjælper er du med til at sørge for, at vi altid leverer de skarpeste rapporter og indsigter. Det giver dig både et stort ansvar og en unik mulighed for at komme helt ud i hjørnerne af regnskabsfaget – og du forstår at løfte begge dele.

Samtidig bliver du hurtigt en værdsat kollega, fordi du går til dine mange forskellige opgaver med en positiv attitude, og du er præcis og punktlig i dit arbejde. Og så trives du med processer og regelmæssige opgaver – samtidig med, at du har et godt blik for, hvordan de eventuelt kan optimeres.

Vi vil rigtig gerne tale med dig, hvis…

… du er godt i gang med studierne inden for regnskabsføring, revision, virksomhedsdrift eller et andet relevant fag – fx på CBS eller CPH Business. Du har allerede et godt grundlæggende greb om bogføring samt kendskab til årsregnskabsloven. Og så er det en fordel, hvis du også allerede har erfaring med programmer som Navision, Business Central, Excel og Outlook, ligesom erfaring fra andet administrativt arbejde også er et plus.

Derfor skal du arbejde i PensionDanmark

PensionDanmark er ejet af arbejdsmarkedets parter. Vi arbejder alene for at sikre vores medlemmer et langt og sundt arbejdsliv og en tryg pensionisttilværelse. Samtidig investerer vi ambitiøst i erhvervsuddannelserne, ejendomme og den grønne omstilling.

Vores mål er at være Danmarks mest omkostningseffektive pensionsselskab til gavn for vores medlemmer. Derfor har vi et stærkt fokus på at sikre, at vores godt 375 medarbejdere har de bedste forudsætninger for at nå virksomhedens mål – og deres egne.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Ejendomsregnskabschef Hung Huynh tlf. (Telefonnummer fjernet - kan ses på selskabets hjemmeside) eller [email protected]. Du er også velkommen til at læse PensionDanmarks seneste årsrapport eller rapport om samfundsansvar, der giver et godt indblik i, hvem vi er.

PensionDanmark logo
Om PensionDanmark

Ejer: Arbejdsmarkedets parter

Startår: 1992

Selskabstype: Livsforsikringsselskab

Markedsandel ift. indbetalinger:

6.68%

Markedsandel ift. opsparing:

9.26%

Antal medarbejdere:

337

Lønvilkår i PensionDanmark

Gns. årlig bruttoløn:

1.109.792 kr.

Gns. pensionsindbetaling i pct.:

14.00%

Om kunderne i PensionDanmark

Markedsrenteopsparing:

302.712 mio. kr.

Gns. renteopsparing:

2.785 mio. kr.

Bruttoindbetalinger:

15.447 mio. kr.

Bruttoudbetalinger:

12.022 mio. kr.

Antal kunder, ansættelsesforhold:

824.243

Antal kunder, individuelt tegnede:

0

Beliggenhed

Find dit næste job i pensionsbranchen

Pensionspusheren giver dig et dagligt opdateret overblik over jobmuligheder i pensionsbranchen.


Udviklet af Jens Juhl Nielsen

Ris, ros og gode idéer modtages gerne på [email protected]

© Pensionspusheren