Sampension - Studentermedhjælper til Risikostyring og Værdiansættelse

Slået op d. 23-01-2024. Deaktiveret d. 24-02-2024.
Gå til aktive stillingsopslag

Jobbeskrivelse
Inaktiv

Studentermedhjælper til Risikostyring og Værdiansættelse

Drømmer du om at gøre karriere i finanssektoren? Så start med et studenterjob i Sampension.

I Risikostyring og Værdiansættelse understøtter vi direktion, bestyrelser og resten af organisationen med bl.a. risikoanalyser og -rapportering, og vores arbejde danner derfor et vigtigt grundlag for beslutninger.

Vi søger en engageret studentermedhjælper med lyst til at arbejde med data, analyser, rapportering og som ønsker at dygtiggøre sig indenfor risikostyring i den finansielle sektor.

Vi er en afdeling med dedikerede og dygtige kolleger, der sætter en ære i at levere værdiskabende resultater til tiden.

Om jobbet

I stillingen som studentermedhjælper kommer du til at indgå i det daglige arbejde, med opgaver i relation til fx:

  • Løbende rapportering af både finansiel og ikke-finansiel risiko
  • Analyser vedr. overvågning af finansielle risici og solvens
  • Udarbejdelse af statistiske og finansielle modeller i C#, R eller lign.
  • Overvågning af investeringsrammer

Om dig

Vi forventer, at du:

  • er studerende på en relevant uddannelse (stud.polit, stud.scient.oecon, stud.merc. el.lign.)
  • har lyst til at arbejde med data, analyser og rapportering i pensionssektoren
  • har gode analytiske evner og er god til skriftlig formidling
  • kan arbejde selvstændigt, men lige så vigtigt kan indgå i et team, hvor opgaver løses i fællesskab

Arbejdstiden som studentermedhjælper er som udgangspunkt 12-15 timer om ugen. Vi er fleksible og sørger for, at arbejdstiderne passer med dine studier og eksamener.

En velfungerende organisation i udvikling
Vi tilbyder dig at blive en del af en velfungerende, kvalitetsbevidst og løsningsorienteret organisation. Et miljø med fokus på faglig og personlig udvikling og på at skabe resultater til fordel for kunderne.

Løn og ansættelsesvilkår fastsættes efter kvalifikationer og omfatter naturligvis en attraktiv pensionsordning betalt af Sampension. Læs mere om vores medarbejderfordele her: https://www.sampension.dk/om-sampension/job/vores-arbejdsplads

Vi ansætter, når den rette kandidat melder sig
Vi holder løbende samtaler, så send din ansøgning hurtigst muligt og senest den 23. februar 2024. Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte teamleder Søren Kjærgaard på mail [email protected] eller mobil: (Telefonnummer fjernet - kan ses på selskabets hjemmeside).

Sampension er Danmarks tredjestørste pensionsselskab med en balance på knap 350 mia. kr. og ca. 330.000 kunder og medlemmer. Sampension er kundeejet og administrerer arbejdsmarkeds- og firmapensioner for Sampension Livsforsikring, Pensionskassen Arkitekter & Designere, Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger samt ISP Pension.

Sampension logo
Om Sampension

Ejer: Delvist arbejdsmarkedets parter, delvist medlemsejet

Startår: 1987

Selskabstype: Administrationsselskab

Markedsandel ift. indbetalinger:

5.58%

Markedsandel ift. opsparing:

7.97%

Antal medarbejdere:

401

Lønvilkår i Sampension

Gns. årlig bruttoløn:

975.062 kr.

Gns. pensionsindbetaling i pct.:

18.00%

Om kunderne i Sampension

Markedsrenteopsparing:

148.512 mio. kr.

Gns. renteopsparing:

114.126 mio. kr.

Bruttoindbetalinger:

12.895 mio. kr.

Bruttoudbetalinger:

13.480 mio. kr.

Antal kunder, ansættelsesforhold:

343.348

Antal kunder, individuelt tegnede:

0

Beliggenhed

Find dit næste job i pensionsbranchen

Pensionspusheren giver dig et dagligt opdateret overblik over jobmuligheder i pensionsbranchen.


Udviklet af Jens Juhl Nielsen

Ris, ros og gode idéer modtages gerne på [email protected]

© Pensionspusheren