Velliv - Studentermedhjælper til Velliv Region Øst
Slået op d. 05-07-2023. Deaktiveret d. 03-08-2023.
Jobbeskrivelse
Til Vellivs strategiske salgsafdeling søger vi en studentermedhjælper. Det er en spændende og dynamisk arbejdsplads med gode muligheder for at udvikle dig og få et indblik i et pensionsselskab.
Velkommen til Velliv Hos Velliv bliver du en del af et kundeejet pensionsselskab, hvor vi går op i ordentlighed og omsorg – for såvel kunder som medarbejdere.
Vi byder dig velkommen på vores hovedkontor i Ballerup. Her vil du opleve, at vi altid er klar til at give hinanden en hånd med stort og småt.
Vi har en helt speciel ånd hos Velliv. Selvom vi er over 700 ansatte, opleves det mere som en mindre virksomhed, fordi vi har stor indflydelse på vores hverdag, og på grund af den uformelle tone og særlige Velliv kultur.
Og selvom der er fart på i Vellivs salgsafdeling, glemmer vi ikke det sociale. I vores personaleforening, Klub Velliv, laver vi fx alt fra forskellige slags sportsaktiviteter til vinsmagninger og teaterbesøg. Og vi har helt klart også plads til dig og dine interesser!
Om jobbet Vi søger en studentermedhjælper til salgsafdelingen i Velliv. Du kommer til at indgå i et team, der på mange forskellige måder understøtter Vellivs salg og rådgivning, og du kommer til at være i berøring med mange kollegaer, som til dagligt arbejder sammen om at tilbyde kunderne den bedste kundeoplevelse og rådgivning.
Dine opgaver vil blandt andet være:
- Videreudvikling og vedligeholdelse af salgs- og rådgivningsmateriale
- Event management, herunder opgaver før, under og efter afholdelse af events
- Intern koordination af opgaver og indsatser
- Samarbejde på tværs af enheder
Om afdelingen Afdelingen Strategisk salg består af seks kollegaer med forskellige baggrunde og fokusområder, men i sidste ende med et fælles fokus – at bidrage til en god kundeoplevelse i Velliv. Vi arbejder både fra hovedkontoret i Ballerup og vores kontor i Aarhus. Vi er en del af Vellivs salgsorganisation med mere end 100 ansatte.
Dine kvalifikationer Du kommer til at være med til at videreudvikle og vedligeholde Vellivs salgs- og rådgivningsmateriale. Det er derfor et must, at du har en stor rutine i at arbejde med Office365 (især PowerPoint og Excel), og et godt øje til at sætte et stærkt grafisk og visuelt udtryk.
Herudover kommer du til at have forskellige opgaver i forbindelse med Vellivs events, både eksterne og interne. Opgaverne ville variere og være i forbindelse med forberedelse af events, herunder administration og koordinering samt udarbejdelse og opsætning af invitationer, og du vil også få en praktisk rolle til fysiske arrangementer. Det forudsætter, at du kan bevare overblikket med mange bolde i luften, er god til at skrive og har et øje for detaljen.
Vi forestiller os, at du er i begyndelsen på din videregående uddannelse. Har du interesse og viden inden for pension er det en fordel, ellers skal vi nok lære dig det. Herudover lægger vi vægt på, at du
- er imødekommende og serviceminded
- motiveres af at skabe og se dine egne indsatser omsat til resultater
- tager ansvar og kan arbejde selvstændigt og effektivt med opgaverne
- er omhyggelig med at få detaljerne på plads og opgaven i mål
- er superbruger af Office pakken.
Yderligere information Vi tilbyder et godt arbejdsmiljø, en uformel omgangstone og gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Velliv har et unge-netværk med ca. 100 kollegaer, der mødes til sociale og faglige tiltag nogle gange om året. Stillingen vil gennemsnitligt være på ca. 15 timer om ugen. Kunne det være noget for dig så kontakt Annika Abrahamsen på (Telefonnummer fjernet - kan ses på selskabets hjemmeside)eller [email protected].
Send os en motiveret ansøgning og dit CV senest den 2. august 2023. Vi afholder løbende samtaler og lukker rekrutteringen, når vi har fundet den rette kandidat.

Om Velliv
Ejer: Velliv Foreningen F.M.B.A.
Startår: 1919
Selskabstype: Livsforsikringsselskab
Markedsandel ift. indbetalinger:
13.83%
Markedsandel ift. opsparing:
7.53%
Antal medarbejdere:
715
Lønvilkår i Velliv
Gns. årlig bruttoløn:
960.839 kr.
Gns. pensionsindbetaling i pct.:
14.00%
Om kunderne i Velliv
Markedsrenteopsparing:
190.419 mio. kr.
Gns. renteopsparing:
57.929 mio. kr.
Bruttoindbetalinger:
31.960 mio. kr.
Bruttoudbetalinger:
22.082 mio. kr.
Antal kunder, ansættelsesforhold:
344.000
Antal kunder, individuelt tegnede:
262.000