PenSam - Studerende til kommunikation i finansiel virksomhed
Slået op d. 16-06-2024. Deaktiveret d. 19-08-2024.
Jobbeskrivelse
Inaktiv
Om jobbet
I PenSam prioriterer vi at informere vores medarbejdere om væsentlige budskaber på det rigtige tidspunkt og ad de rette kanaler – medarbejderne er vores vigtigste ambassadører og skal derfor være velinformerede. Til at hjælpe os med denne vigtige opgave søger vi dig, som er godt i gang med dit studie, og som er nysgerrig på hele paletten af kommunikation i en finansiel virksomhed.Dine primære arbejdsopgaver
• Skrive/publicere artikler til intranettet og SoMe opslag
• Opdatering af intranet og hjemmeside
• Yde teknisk assistance på vores SharePoint-intranet
• Diverse ad hoc-opgaver i afdelingen
Hvem er du?
Vi forventer, at du:• er i slutningen af din bacheloruddannelse eller skal til at starte på kandidatuddannelsen på en relevant videregående uddannelse
• har erfaring med nyhedsformidling, en god digital forståelse og en skarp pen
• er flydende i dansk og fortrolig med SoMe platforme
• er nysgerrig, udadvendt og serviceminded
• er god til at strukturere din tid og har øje for detaljen
• er fleksibel, tager selv initiativ og kan arbejde hurtigt og selvstændigt
Det er en fordel, hvis du har erfaring med:
• SharePoint Online
• Adobe Photoshop
• Videooptagelse og -redigering
Hvad tilbyder vi?
Du bliver en del af afdelingen Ledelsessupport og Kommunikation i PenSam, som lige nu består af 6 dedikerede og dygtige medarbejdere, der bl.a. har ansvar for PenSams aktiviteter inden for presse, intern kommunikation samt bestyrelses- og direktionsbetjening. Hos os får du i den grad brugt dine kommunikative og tekniske evner, og du får erfaring med en bred vifte af kommunikationsopgaver. Selvom hverdagen ofte er travl, har vi det sjovt med hinanden.Der er tale om fast arbejdstid ca. 15 timer om ugen fordelt på to hele eller flere halve dage afhængig af din undervisning. Vi tilrettelægger arbejdstiden i forhold til dine studier med fleksibilitet i eksamensperioder. Løn og ansættelsesvilkår følger af overenskomst.
Vil du vide mere?
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte kommunikationschef Camilla Woergaard på mobil: (Telefonnummer fjernet - kan ses på selskabets hjemmeside).Deadline for ansøgning er den 18. august 2024. Samtaler holdes løbende. Tiltrædelse er som udgangspunkt 1. september 2024, men datoen kan tilpasses din ferie eller studiestart.
PenSam Holding Koncernen omfatter arbejdsmarkedspensioner og bankvirksomhed. Den samlede balance er på 190 mia. kr., og 500.000 medlemmer. Læs mere om PenSam’s forretning og PenSam som arbejdsplads på www.pensam.dk PenSam - Jørgen Knudsens Vej 2 - Postboks 282 - DK-3520 Farum - Tlf.: (Telefonnummer fjernet - kan ses på selskabets hjemmeside)- Fax: (Telefonnummer fjernet - kan ses på selskabets hjemmeside)- [email protected] - Forbehold

Om PenSam
Ejer: FOA - Fag og Arbejde
Startår: 1986
Selskabstype: Livsforsikringsselskab
Markedsandel ift. indbetalinger:
2.94%
Markedsandel ift. opsparing:
4.90%
Antal medarbejdere:
260
Lønvilkår i PenSam
Gns. årlig bruttoløn:
919.231 kr.
Gns. pensionsindbetaling i pct.:
17.00%
Om kunderne i PenSam
Markedsrenteopsparing:
0 mio. kr.
Gns. renteopsparing:
161.425 mio. kr.
Bruttoindbetalinger:
6.803 mio. kr.
Bruttoudbetalinger:
5.294 mio. kr.
Antal kunder, ansættelsesforhold:
579.707
Antal kunder, individuelt tegnede:
0