Velliv - Sundhedskonsulent
Slået op d. 10-11-2023. Deaktiveret d. 20-11-2023.
Jobbeskrivelse
Er du uddannet sygeplejerske, socialrådgiver, fysioterapeut eller psykolog, eller har du en lignende social- eller sundhedsfaglig baggrund? Og søger du en ny måde at hjælpe mennesker på? I Velliv kan du gøre den helt store forskel for mennesker, der bliver ramt af sygdom eller mistrivsel, som deres tætte vejleder, der guider dem tilbage til et meningsfyldt liv.
Her er dit nye teamDu bliver en del af Sundhed Privat, som består af 10 dygtige sundhedskonsulenter, og vi hører ind under Sundhedsområdet i Velliv.
I Velliv støtter vi vores sygdomsramte kunder godt igennem livet, når sygdom eller ulykke rammer. Vi ved nemlig, hvor krævende et sygdomsforløb kan være at komme igennem. Det kan være svært at navigere i det offentlige system, og samtidig kan der opstå vanskeligheder være udfordringer i forbindelse med sygemelding fra arbejdet, udredning af økonomien og håndteringen af de store følelser, der kan opstå hos den ramte og familien.
Derfor har vi blandt andet skabt Sundhedsteamet, der støtter kunderne, når livet er svært.
“I Velliv udfører jeg ikke blot opgaver, men forsøger med respektfuld nysgerrighed at afdække kundernes behov med henblik på at bidrage med relevante tiltag, som kan være med til at genopbygge kundens fundament og trivsel. Det er udfordrende og givende på samme tid at kunne gøre en forskel, stor som lille, for mennesker, der har behov for hjælp. Det giver mig en følelse af både mening og tilfredshed i mit arbejde,” fortæller din nye kollega Trine Sørensen.
Vær med til at gøre en store forskelVi lærer dig selvfølgelig op i alle processer, og du får en fast buddy, du kan sparre med. Når du er klar, får du dine egne kunder at arbejde med. Måden, du gør en forskel for dem på, kan variere, men du skal fx:
- rådgive om muligheder og regler for behandling og psykisk støtte
- foreslå, hvor kunderne kan søge hjælp
- visitere til og følge op efter behandlinger og bidrager til at holde overblik over forløbet og give omsorg og støtte undervejs
- deltage i svære samtaler med kundernes arbejdsgivere, behandlere og socialfaglige instanser.
Gode muligheder for at tilrettelægge din hverdagI teamet har vi både indgående opkald fra nye kunder, der søger råd og vejledning, og udgående opkald til de kunder, vi allerede har i forløb. Du kan regne med cirka 1-2 ugentlige telefonvagter, hvor du tager de indgående opkald. Vores åbningstider på telefonen er mandag-torsdag fra kl. 8.30 til 16.30 og fredag fra kl. 8.30 til 16.00.
De andre dage har du udgående opkald eller Teams-møder med kunder og evt. tredjepart. Her er der stor frihed i sigte, for du planlægger selv opkald med kunderne, og efter endt oplæring kan du arbejde hjemme 1-2 dage om ugen.
Der er også mulighed for at arbejde på deltid, ca. 30 timer om ugen.
Velkommen til VellivI Velliv er der plads til at være menneske – plads til at være dig.
Vores kollegaløfte er den kultur, du som kollega kan forvente at møde i Velliv. Helt konkret tjener kollegaløftet sammen med vores tre værdier – Omsorg, Ordentlighed og Optimisme – som et kompas i vores hverdag.
Du vil opleve en speciel virksomhedsånd hos os. For vi er 100 % kundeejet, og selvom vi er over 700 ansatte, mærkes det som en mindre virksomhed, hvor vi kommer hinanden meget ved og vil hinanden det bedste.
Vi er i 3 ud af de sidste 4 år blevet kåret til at have pensionsbranchens bedste medarbejderimage i FinansWatch’ årlige imageundersøgelse i 3 og har i det hele taget en høj medarbejdertilfredshed.
Som vores nye kollega kan du se frem til en høj grad af fleksible arbejdsvilkår, hvor du selv er med til at tilrettelægge dit arbejde, så vi sikrer, at der er en god balance mellem dit arbejdsliv og privatliv. Du får også mulighed for at arbejde hjemme 1-2 dage om ugen og får i det hele taget stor indflydelse på din egen hverdag.
Du har også mulighed for at blive medlem af vores medarbejderklub, ”Klub Velliv”, som arrangerer en lang række aktiviteter inden for sport, mad, hobby og kultur for både ansatte og deres børn. Og du kan holde dig i form ved at benytte vores træningslokale, spinningcykler, yoga mv.
Social-/sundhedsfaglig baggrund og gode lytteevnerDu har en social- eller sundhedsfaglig videregående uddannelse og mange års erfaring med samtaler med syge kunder eller patienter.
Og så skal du være en god lytter og en hjertevarm kommunikator. For når kunderne ringer ind og har det svært, er det op til dig at kunne folde samtalen ud og dykke ned i de svære emner.
Derudover ser vi gerne, at du har det godt med forandring. Vi er nemlig i vækst. Det betyder flere gode kolleger, men også nye tiltag, arbejdsprocesser, systemer og tilbud, som vi kan give kunderne.
Skal vi være dine nye kolleger?
Så skynd dig at sende os en ansøgning og dit CV. Vi kalder løbende til samtale, så søg gerne allerede i dag.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingschef Mette Andersen på [email protected].
Vi ser frem til at høre fra dig!

Om Velliv
Ejer: Velliv Foreningen F.M.B.A.
Startår: 1919
Selskabstype: Livsforsikringsselskab
Markedsandel ift. indbetalinger:
13.83%
Markedsandel ift. opsparing:
7.53%
Antal medarbejdere:
715
Lønvilkår i Velliv
Gns. årlig bruttoløn:
960.839 kr.
Gns. pensionsindbetaling i pct.:
14.00%
Om kunderne i Velliv
Markedsrenteopsparing:
190.419 mio. kr.
Gns. renteopsparing:
57.929 mio. kr.
Bruttoindbetalinger:
31.960 mio. kr.
Bruttoudbetalinger:
22.082 mio. kr.
Antal kunder, ansættelsesforhold:
344.000
Antal kunder, individuelt tegnede:
262.000