PensionDanmark - Sygeplejerske til PensionDanmarks sundhedsteam

Slået op d. 10-04-2025.

Ansøg nu

Del med dit netværk


Jobbeskrivelse

Aktiv
Skadeshåndtering
Medarbejder

Generelle oplysninger

Sygeplejerske til PensionDanmarks sundhedsteam

Brænder du for at gøre en forskel, og vil du bruge din sygeplejefaglighed i en rolle, hvor rådgivning, empati og høj faglighed går hånd i hånd? Er du serviceminded, dygtig i dialogen og trives du med at guide andre gennem svære situationer? Så er du måske vores nye sygeplejerske i PensionDanmarks sundhedsteam.

Om os

Hos PensionDanmark tror vi på, at et sundt arbejdsliv og en tryg alderdom går hånd i hånd. Det er ikke bare noget, vi siger – det er en kerneværdi vi arbejder for, hver eneste dag. Det kræver dedikerede fagfolk, der brænder for at gøre en forskel – og her kommer du ind i billedet. Som en del af vores dedikerede sundhedsteam bliver du en vigtig drivkraft i arbejdet med at sikre, at vores medlemmer får den bedst mulige støtte og vejledning, når de har mest brug for det. Vores medlemmer er dem, der holder Danmark kørende, og derfor fortjener de den bedste støtte når behovet opstår. 

Vi er et team bestående af 14 sygeplejersker og 2 socialrådgivere, som hver dag rådgiver medlemmer om alt fra simple henvendelser om mulighederne i sundhedsordningen, varetagelse af hurtig-diagnose-sager og vejledning i det offentlige system til rådgivningssamtaler om komplekse problemstillinger af sundhedsfaglig og socialfaglig karakter. Selvom rådgivning foregår telefonisk, er vores kontakt langt fra upersonlig. Vi skaber tryghed og klarhed for vores medlemmer i en sårbartid og hjælper dem videre – uanset om det handler om sundhedsmæssige bekymringer, sociale udfordringer eller behov for overblik og støtte. 

Som sygeplejerske i vores team, vil du: 

Få en alsidig og meningsfuld hverdag, hvor du blandt andet:

  • Yder telefonisk rådgivning og support til vores medlemmer med både empati og professionalisme - og følger op, når det er nødvendigt.
  • Administrerer, vurderer og udbetaler ansøgninger ved kritisk sygdom.
  • Arbejder med hurtig-diagnose-sager og indgår i tæt samarbejde med kolleger på tværfaglige teamopgaver.
  • Deltager I vores rådgivningsbusser, der bringer sundhedsrådgivning direkte til medlemmernes arbejdspladser rundt i Danmark.
     

Stillingen er på 37 timer om ugen med faste arbejdstider primært i tidsrummet kl. 8.00-16.00. For at sikre tilgængelighed for vores medlemmer, vil der være ca. én ugentlig aftenvagt fra kl. 10.00-18.00. 

Vi vil rigtig gerne tale med dig hvis ...

… du er uddannet sygeplejerske og har mindst fem års praktisk erfaring. Derudover ser vi gerne at du:

  • Har erfaring fra pensions- eller forsikringsbranchen.
  • Er komfortabel med telefonisk rådgivning og sagsbehandling.
  • Er teknisk kyndig og kan navigere i digitale systemer med lethed.
  • Er selvstændig, struktureret og har et godt overblik.

Desuden er du er en dygtig kommunikator med et naturligt servicegen. Du tager ansvar, er fleksibel, og bevarer roen i pressede situationer. Du trives både med nye udfordringer og rutinemæssige opgaver.

Derfor skal du arbejde i PensionDanmark

PensionDanmark er ejet af arbejdsmarkedets parter. Vi arbejder alene for at sikre vores medlemmer et langt og sundt arbejdsliv og en tryg pensionisttilværelse. Samtidig investerer vi ambitiøst i udviklingen af det danske samfund gennem vores mange investeringer i ejendomme, virksomheder og grøn infrastruktur

Vores ambition er at være Danmarks mest omkostningseffektive pensionsselskab til gavn for vores medlemmer. Derfor har vi et stærkt fokus på at sikre, at vores godt 400 medarbejdere har de bedste forudsætninger for at nå virksomhedens mål – og deres egne.


Yderligere information


Vil du vide mere? 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Katja M. Christensen tlf.: (Telefonnummer fjernet - kan ses på selskabets hjemmeside) eller mail: [email protected]

Sådan gør du


Send din ansøgning til os snarest muligt og senest d. 27. april 2025 ved at benytte ansøgningslinket. 

Ansøgninger vil blive behandlet løbende. Alle ansøgninger vil blive behandlet fortroligt.

Læs mere på pensiondanmark.com



Ansøgningsfrist:
27-04-2025 

PensionDanmark logo
Om PensionDanmark

Ejer: Arbejdsmarkedets parter

Startår: 1992

Selskabstype: Livsforsikringsselskab

Markedsandel ift. indbetalinger:

6.68%

Markedsandel ift. opsparing:

9.26%

Antal medarbejdere:

337

Lønvilkår i PensionDanmark

Gns. årlig bruttoløn:

1.109.792 kr.

Gns. pensionsindbetaling i pct.:

14.00%

Om kunderne i PensionDanmark

Markedsrenteopsparing:

302.712 mio. kr.

Gns. renteopsparing:

2.785 mio. kr.

Bruttoindbetalinger:

15.447 mio. kr.

Bruttoudbetalinger:

12.022 mio. kr.

Antal kunder, ansættelsesforhold:

824.243

Antal kunder, individuelt tegnede:

0

Beliggenhed
Gå til selskabets hjemmeside
Ansøg nu

Del:

Andre ledige stillinger med fagområde: Skadeshåndtering

Danica Pension logo

Healthcare Manager til Sundhed

Slået op d. 10-04-2025.

🔥 Populær 🔥

Skadeshåndtering

Medarbejder

Andre ledige stillinger med stillingsniveau: Medarbejder

Find dit næste job i pensionsbranchen

Pensionspusheren giver dig et dagligt opdateret overblik over jobmuligheder i pensionsbranchen.



Pensionspusheren logo

Udviklet af Jens Juhl Nielsen

Ris, ros og gode idéer modtages gerne på [email protected]

© Pensionspusheren