PFA - Udvikler til ServiceNow
Slået op d. 17-05-2024. Deaktiveret d. 08-07-2024.
Jobbeskrivelse
”Vil du folde ServiceNow ud i PFA sammen med dedikerede kolleger, så er her et spændende job. I vores team skal du være med til at udfolde alle de out-of-the-box muligheder, som ServiceNow byder på, samtidig med at du får tid til fordybelse,” siger Mads Frederiksen, der er leder af Delivery Management i PFA.
Du skal være med til at udbrede ServiceNow endnu mere i PFA
Du bliver en del af PFA’s ServiceNow team. Vi er i gang med at realisere et spændende og omfattende roadmap, hvor vi bl.a. konsoliderer flere selvbetjeningsløsninger. ServiceNow benyttes i PFA på tværs af forretning og IT og understøtter en lang række kritiske processer, som vi er i gang med at optimere og automatisere for at skabe gode, interne kundeoplevelser. Som ny kollega i vores team skal du være med til det hele. Du kan se frem til et job, hvor du er med til at udbrede ServiceNow endnu mere i PFA, samtidig med at du har plads til fordybelse. Du skal også være med til at forme teamets måde at arbejde på med nye metoder og teknikker til at opretholde en sund og sikker platform og udnytte alle de out-of-the-box muligheder, som den byder på.
Dine nøgleopgaver er at:
- være med til at levere på teamets roadmap
- konsolidere eksisterende løsninger til ServiceNow’s Employee portal
- automatisere workflow og forbedre kundeoplevelsen
- varetage daglig drift
- samarbejde med PFA’s procesejere om at sikre god datakvalitet i ServiceNow, primært via vores ITIL-processer.
Du har erfaring med ServiceNow, er nysgerrig og problemløsende
Vi søger dig, der:
- har erfaring med at udvikle, administrere og konfigurere ServiceNow platformen med udgangspunkt i out-of-the-box principper
- kan designe, udvikle og implementere ServiceNow-løsninger i tæt samarbejde med teamets interne kunder
- kan identificere og løse problemer på platformen
- har gode kommunikations- og samarbejdsevner
- er god til at arbejde i et team og løse opgaver selv
- bruger din nysgerrighed til at sætte dig ind i ny funktionalitet.
Du bliver en del af et nyt og godt team
Du får tre kolleger i ServiceNow teamet. Vi er et nyt team med energi, godt socialt fællesskab og mange ideer til at skabe gode kundeoplevelser. Vi har en leder, der giver os støtte, opbakning og retning, samtidig med at vi har masser af indflydelse på løsningen af opgaverne. Som kollega i PFA mærker du fra dag 1, at vi har fokus på worklife balance, godt kollegaskab, din udvikling, sundhed, trivsel og arbejdsglæde – og du kan arbejde hjemme to dage om ugen. I vores nyrenoverede domicil, som ligger få meter fra Nordhavn Metro og havnemiljøet, byder køkkenet på frokost til alle kostpræferencer, og du kan købe take away til familien eller morgenmad. Socialt har vi mange tilbud, som du kan blive en del af.
Du behøver ikke skrive en lang ansøgning – send os bare dit CV
Du behøver ikke sende en ansøgning. Vedhæft blot dit CV og tilføj et par linjer i dit resumé om, hvorfor du er interesseret i jobbet. Hvis du har spørgsmål, er du selvfølgelig velkommen til at kontakte Mads Frederiksen, der er leder af Delivery Management i PFA, på tlf.: (Telefonnummer fjernet - kan ses på selskabets hjemmeside)eller via [email protected]. Du kan også kontakte Annette Søeberg, der er product owner på tlf.: (Telefonnummer fjernet - kan ses på selskabets hjemmeside)eller via [email protected]. Vi ser frem til at høre fra dig og senest den 7. juli 2024.
Vi samarbejder for at vores kunder kan leve et godt liv – både nu og i fremtiden
I PFA bliver du en del af noget stort – både som kunde og som kollega. Vi er omkring 1500 kolleger, der hver dag samarbejder for at gøre en positiv forskel for vores mere end 1,3 mio. kunder og samfund. Vi arbejder for at sikre økonomisk tryghed og sundhed gennem arbejdsliv og gode seniorliv for PFA er med vores kunder hele livet.

Om PFA
Ejer: PFA Fonden & Dansk Arbejdsgiverforening
Startår: 1917
Selskabstype: Livsforsikringsselskab
Markedsandel ift. indbetalinger:
22.10%
Markedsandel ift. opsparing:
17.21%
Antal medarbejdere:
1.374
Lønvilkår i PFA
Gns. årlig bruttoløn:
951.237 kr.
Gns. pensionsindbetaling i pct.:
18.00%
Om kunderne i PFA
Markedsrenteopsparing:
429.338 mio. kr.
Gns. renteopsparing:
138.085 mio. kr.
Bruttoindbetalinger:
51.085 mio. kr.
Bruttoudbetalinger:
33.875 mio. kr.
Antal kunder, ansættelsesforhold:
931.395
Antal kunder, individuelt tegnede:
393.096