PensionDanmark - Virksomhedsrådgiver til PensionDanmark
Slået op d. 08-10-2024. Deaktiveret d. 29-10-2024.
Jobbeskrivelse
Du sikrer høj kundetilfredshed og den bedste service
Som vores nye virksomhedsrådgiver vejleder du de virksomheder, der indbetaler penge til deres medarbejderes forsikringer og pensioner hos os. Det giver dig en hverdag med vidt forskellige opgaver, som blandt andet omfatter:
- Telefonisk og skriftlig vejledning af virksomheder om indbetalingsforhold
- Dialog med arbejdsgiverforeninger og fagforeninger
- Administrative opgaver
Til at hjælpe dig med arbejdet har du vores højt automatiserede it-systemer med robotunderstøttede processer ved hånden – og 14 fantastiske kollegaer i ryggen.
Du skal ikke sælge noget, men være med til at sikre, at vi fastholder en høj kundetilfredshed gennem din telefoniske og skriftlige dialog med virksomhederne.
Du mestrer både paragrafsprog og girafsprog
I PensionDanmarks Virksomhedsrådgivningsteam får du en varieret hverdag, hvor der er fart på, og hvor hver kollega i teamet spiller ind med hver sine vidt forskellige erfaringer og spidskompetencer. Det giver et stærkt hold med plads til alle, og hvor du altid kan regne med en hjælpende hånd og et godt grin i løbet af dagen. Vi er med til at sikre, at de mange milliarder, virksomhederne indbetaler til PensionDanmark, bliver placeret rigtigt – så vores medlemmer trygt kan regne med de forsikringer og pensioner, deres arbejde giver dem ret til.
Vi ligger i vandkanten på Langelinie Allé i København med en skøn udsigt over vandet. Her får du lov at byde ind med alt det, du kan, og alt det du vil, fra første dag. Stillingen er på 37 timer om ugen, primært inden for almindelig kontortid fra kl. 8-16. Der vil være én aftenvagt til kl. 18 ca. hver 2. uge.
Vil meget gerne tale med dig, hvis…
… du har erfaring fra kundeservice, og samtidig har:
- Erfaring med telefonisk rådgivning
- Er god til administrative opgaver
- Trives med at arbejde i it-systemer
Da vi arbejder med at levere både en fantastisk service samt de bedste forudsætninger for medlemmernes indbetalinger, er det vigtigt at, du vil tage ansvar, og at du kan holde hovedet koldt, når det går hurtigt.
Derfor skal du arbejde i PensionDanmark
PensionDanmark er ejet af arbejdsmarkedets parter. Vi arbejder alene for at sikre vores medlemmer et langt og sundt arbejdsliv og en tryg pensionisttilværelse. Samtidig investerer vi ambitiøst i erhvervsuddannelserne, ejendomme og den grønne omstilling.
Vores ambition er at være Danmarks mest omkostningseffektive pensionsselskab til gavn for vores medlemmer. Derfor har vi et stærkt fokus på at sikre, at vores godt 400 medarbejdere har de bedste forudsætninger for at nå virksomhedens mål – og deres egne.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte Teamleder Marianne Kærgaard på tlf. (Telefonnummer fjernet - kan ses på selskabets hjemmeside) eller på e-mail: [email protected] eller assisterende teamleder Anja Kalfner på tlf. (Telefonnummer fjernet - kan ses på selskabets hjemmeside) eller på e-mail: [email protected].

Om PensionDanmark
Ejer: Arbejdsmarkedets parter
Startår: 1992
Selskabstype: Livsforsikringsselskab
Markedsandel ift. indbetalinger:
6.68%
Markedsandel ift. opsparing:
9.26%
Antal medarbejdere:
337
Lønvilkår i PensionDanmark
Gns. årlig bruttoløn:
1.109.792 kr.
Gns. pensionsindbetaling i pct.:
14.00%
Om kunderne i PensionDanmark
Markedsrenteopsparing:
302.712 mio. kr.
Gns. renteopsparing:
2.785 mio. kr.
Bruttoindbetalinger:
15.447 mio. kr.
Bruttoudbetalinger:
12.022 mio. kr.
Antal kunder, ansættelsesforhold:
824.243
Antal kunder, individuelt tegnede:
0