AP Pension - Afdelingschef for Middle Office
Slået op d. 25-06-2023. Deaktiveret d. 29-06-2023.
Jobbeskrivelse
Har du lyst til at påvirke udviklingen af datadrevne løsninger til understøttelse af investeringsprocesser?
Om jobbet
Middle Office understøtter vores investeringsprocesser med overblik og indsigt. Afdelingen har ansvar for opgørelse af afkast, performance og kontrol af investeringsrammer. Derudover har afdelingen også ansvar for rapportering til myndigheder og samarbejdspartnere samt bidrager med en lang række faste og ad hoc dataleverancer til internt brug.
AP Pension investerer i en bred vifte af aktiver for at kunne tilbyde de bedst mulige investeringsprodukter til vores kunder. Produktudbuddet og de underliggende investeringer er omfattende og komplekst, hvorfor det stiller stadigt større krav til et velfungerende Middle Office. Udover de børsnoterede mandater og finansielle instrumenter spiller alternative investeringer og den bæredygtige dagsorden en stadigt større rolle.
Afdelingen arbejder struktureret med data, og udgangspunktet for afdelingens løsninger er høj grad af automatisering for løbende at understøtte investeringsprocesser med øget kompleksitet og stigende behov. Medarbejderne arbejder med MS SQL Server og PowerBI og i et tæt samarbejde med Forretningsdata står de for at vedligeholde og udvikle vores datadrevne løsninger på investeringsområdet.
Middle Office består af fem engagerede og pligtopfyldende medarbejdere og er placeret i Økonomi.
Ud over personaleansvar og det overordnede ansvar for afdelingens opgaver vil dine arbejdsopgaver blandt andet bestå af:
- Tæt dialog med Investering, Back Office, Risikostyring og Regnskab
- Planlægning og prioritering af udviklingsopgaver
- Sikre branche-konforme standarder for opgørelse af afkast, performance, rammekontrol og rapportering
- Sikre en ensartet, enkel og struktureret behandling af data som understøtter modtagernes forskelligartede behov
Din profil Det er nødvendigt, at du har mindst fem års erfaring fra en Middle Office-funktion, hvor du har beskæftiget dig med de forskellige opgaver samt har erfaring med dialog med portefølje managers, investeringsdirektør og selskabets øvrige ledelse. Du sætter en ære i at løsninger og leverancer har højt fagligt niveau.
For at sætte retning for afdelingens databehandling er det vigtigt, at du selv har erfaring og kompetencer indenfor strukturering og dokumentation af data flows samt bruger din faglighed til at afveje og argumentere for forskellige løsningsdesigns.
Du er struktureret og resultatorienteret, så du både kan sætte dig ind i detaljer og problemer samt have fokus på leverancer. Du forstår samspillet mellem funktionsadskillelse i relation til Investering og et fælles mål om at understøtte investeringsprocesser og udvikle en fælles forretningsforståelse.
Du har en relevant videregående uddannelse, som fx cand.merc., cand.polit. eller cand.oecon. Du tænker analytisk og helhedsorienteret og kan kombinere din faglige forståelse for data om investeringsaktiver med struktur og design af løsninger til at arbejde med dem. Du er ambitiøs og har motivation til at forbedre.
Det vil være en fordel, hvis du har ledererfaring, men det vigtigste er, at du har relevant erfaring og lysten til at tage næste skridt i karrieren. Som leder har du både fokus på den personlige og den faglige udvikling hos dine medarbejdere. Du skal forvente, at rollen ikke er en ren lederstilling, men at du skal sætte dig nok ind i afdelingens opgaver til at kunne støtte og udvikle løsninger og processer.
Vi tilbyder
- En udfordrende og spændende hverdag
- Et motiverende arbejdsmiljø med gode udviklingsmuligheder
- En arbejdsplads med fokus på trivsel og arbejdsglæde og en uformel omgangstone
- Attraktive ansættelsesvilkår, såsom pensionsordning, sundhedsforsikring og tandforsikring
- Vi ligger tæt på offentlig transport. Et stenkast fra Nordhavn St.
Tiltrædelse hurtigst muligt. Vi holder løbende ansættelsessamtaler.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Om AP Pension AP Pension er Danmarks fjerdestørste kommercielle pensionsselskab. Vi har mere end 100 års erfaring i branchen og så er vi ejet af kunderne. Vi arbejder hver dag for kundernes overskud – både økonomisk og menneskelig. Vi værner om en inkluderende kultur, hvor du kontinuerligt kan udvikle dig og bringe dine færdigheder i spil. Og med afsæt i vores kulturprincipper superiør, kundenær og effektiv, får vi sammen tingene til at ske og sørger for at kunderne er i trygge hænder. Hvis du deler vores værdier og vil bidrage til at skabe overskud til vores kunder, så bør du blive en del af AP Pension.

Om AP Pension
Ejer: FORENINGEN AP PENSION F.M.B.A.
Startår: 1919
Selskabstype: Livsforsikringsselskab
Markedsandel ift. indbetalinger:
6.83%
Markedsandel ift. opsparing:
4.52%
Antal medarbejdere:
637
Lønvilkår i AP Pension
Gns. årlig bruttoløn:
996.860 kr.
Gns. pensionsindbetaling i pct.:
18.00%
Om kunderne i AP Pension
Markedsrenteopsparing:
109.757 mio. kr.
Gns. renteopsparing:
39.352 mio. kr.
Bruttoindbetalinger:
15.784 mio. kr.
Bruttoudbetalinger:
15.199 mio. kr.
Antal kunder, ansættelsesforhold:
209.195
Antal kunder, individuelt tegnede:
259.994