PenSam - Investment Analyst med fokus på værdiansættelse af alternative investeringer
Slået op d. 22-08-2025.
Jobbeskrivelse
Aktiv
Om jobbet
Som Investment Analyst i PenSam får du en central rolle i at sikre retvisende værdiansættelse af vores portefølje af alternative investeringer inden for private equity, kredit, ejendomme og infrastruktur. Dette sker gennem løbende drift og videreudvikling af PenSams interne værdiansættelsesmodel samt kvalitative vurderinger, hvor du får mulighed for at anvende dine analytiske evner.En vigtig del af jobbet er ligeledes at sikre kvaliteten af performancedata og skabe gennemsigtighed i porteføljen. Du vil arbejde med kontrol og validering af daglig performancerapportering, strukturering af gennemlysningsdata samt løbende forbedring af processer, der understøtter den operationelle håndtering af alternative investeringer.
Rollen kombinerer dybdegående analyse med operationelle opgaver og kræver både struktur, samarbejdsevner og forretningsforståelse. Du vil få mulighed for at bringe både dine faglige og personlige kompetencer i spil – og bidrage til et arbejdsmiljø præget af tillid, respekt og åben dialog.
Dine primære opgaver:
Værdiansættelse
• Drift og videreudvikling af PenSams interne værdiansættelsesmodel for alternative investeringer
• Validering af fondsforvalteres modeller og processer
• Analyse af perioderegnskaber
• Bidrag til due diligence-processer ved både nye og eksisterende investeringer
• Samarbejde med Investeringsafdelingen, Risikostyring, Økonomi og eksterne forvaltere
• Håndtering af pengestrømme og løbende driftsopgaver relateret til investeringerne.
Performance og gennemlysning
• Kontrol og validering af daglig performancerapportering
• Strukturering og håndtering af gennemlysningsdata
• Forbedring og udvikling af interne processer for operativ håndtering af alternative investeringer.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:• Har interesse for værdiansættelse af alternative investeringer
• Har kendskab til værdiansættelsesmetoder
• Arbejder struktureret og analytisk med komplekse datasæt
• Er resultatorienteret og har fokus på løbende optimering
• Har gode samarbejdsevner og kan kommunikere på tværs af fagområder
• Har en relevant videregående uddannelse (f.eks. cand.merc., cand.polit., cand.oecon.)
• Kendskab til Python vil være en fordel.
Hvad tilbyder vi?
Uanset om du er nyuddannet eller har nogle års erfaring, tilbyder vi ansvar fra første dag, tæt sparring med erfarne kollegaer og gode muligheder for faglig udvikling.Du bliver en del af et team med 15 erfarne og engagerede kollegaer og får en central rolle i forretningsstyringen af PenSams alternative investeringer. Du får mulighed for at bruge dine analytiske evner og opbygge et stærkt netværk gennem samarbejde med investeringsafdelingen, risikostyring, økonomi og eksterne forvaltere.
PenSam tilbyder fleksible arbejdsrammer og støtter både nyuddannede og erfarne medarbejdere i deres faglige udvikling gennem ansvar, læring og sparring.
Vil du vide mere?
Kontakt Christian Rønholt Carlsen, Head of Investment Controlling & Performance, på telefon (Telefonnummer fjernet - kan ses på selskabets hjemmeside)for yderligere information om stillingen eller PenSam som arbejdsplads.Ansøgningsfrist er d. 17. september 2025. Vi inviterer løbende kvalificerede ansøgere til samtaler, så send dit CV og en motiveret ansøgning gerne hurtigst muligt. Opslaget bliver fjernet, hvis den rette kandidat findes tidligere end ansøgningsfristen.
PenSam Holding Koncernen omfatter arbejdsmarkedspensioner og bankvirksomhed. Den samlede balance er på 210 mia. kr., og 510.000 medlemmer. Læs mere om PenSam’s forretning og PenSam som arbejdsplads på www.pensam.dk PenSam - Jørgen Knudsens Vej 2 - Postboks 282 - DK-3520 Farum - Tlf.: (Telefonnummer fjernet - kan ses på selskabets hjemmeside)- Fax: (Telefonnummer fjernet - kan ses på selskabets hjemmeside)- [email protected] - Forbehold

Om PenSam
Ejer: FOA - Fag og Arbejde
Startår: 1986
Selskabstype: Livsforsikringsselskab
Markedsandel ift. indbetalinger:
2.94%
Markedsandel ift. opsparing:
4.90%
Antal medarbejdere:
260
Lønvilkår i PenSam
Gns. årlig bruttoløn:
919.231 kr.
Gns. pensionsindbetaling i pct.:
17.00%
Om kunderne i PenSam
Markedsrenteopsparing:
0 mio. kr.
Gns. renteopsparing:
161.425 mio. kr.
Bruttoindbetalinger:
6.803 mio. kr.
Bruttoudbetalinger:
5.294 mio. kr.
Antal kunder, ansættelsesforhold:
579.707
Antal kunder, individuelt tegnede:
0