P+ Pension - Asset Manager til P+, Pensionskassen for Akademikere

Slået op d. 17-03-2024. Deaktiveret d. 26-03-2024.
Gå til aktive stillingsopslag

Jobbeskrivelse
Inaktiv

Er du passioneret omkring ejendomsadministration og porteføljeforvaltning? Har du erfaring med at sikre optimal drift og strategisk udvikling af ejendomsporteføljer? Så er det måske dig, vi leder efter.

P+, Pensionskassen for Akademikere er en medlemsejet pensionskasse med mere end 110.000 medlemmer og en samlet formue på ca. 160 mia. kr. Det gør os til én af landets 10 største pensionskasser.

Vi søger en dygtig og erfaren Asset Manager til at styrke vores team for Alternative investeringer, hvor du får til opgave at optimere vores ejendomsinvesteringer i Danmark. I denne rolle vil du få en unik mulighed for at arbejde med en bred vifte af opgaver inden for ejendomsadministration, strategisk planlægning og rapportering. Vi har et stærkt fællesskab og en teamkultur med fokus på kontinuerlig udvikling. Det bidrager til tilfredse medarbejdere samt de bedste investeringer for vores medlemmer.

Arbejdsopgaver
Du spiller en aktiv rolle i udformningen af strategien for vores danske ejendomsportefølje samt sikrer en bæredygtig og værdiskabende udvikling af området. Dine arbejdsopgaver vil indebære et tæt samarbejde med og opfølgning på eksterne ejendomsadministratorer og Asset Managere, så du sikrer en effektiv og profitabel drift af vores ejendomsportefølje.

Desuden vil dine ansvarsområder og opgaver omfatte følgende:

  • Gennemgå og godkende budgetter samt vedligeholdelsesplaner på ejendoms- og porteføljeniveau for at sikre overholdelse af økonomiske mål og strategier
  • Strukturere og analysere data fra ejendomsporteføljen og eksterne samarbejdspartnere for at identificere trends, muligheder og risici samt drive datadrevet beslutningstagning
  • Dialog, samarbejde og statusmøder med ejendomsadministratorer
  • Koordinere, håndtere og løbende effektivisere rapporteringen på ejendomsporteføljen, herunder udvikling af nøgletal og præsentationer til ledelsen
  • Koordinere internt og eksternt omkring blandt andet årsrapporter, værdiansættelser og ESG-initiativer med fokus på at opretholde høje standarder for ansvarlig investering

Er du en stærk teamplayer?
Vi forventer, at du er en teamplayer, der forstår vigtigheden af at samarbejde og løfte i flok for at opnå fælles mål.

Derudover står nedenstående på vores ønskeseddel:

  • Relevant erfaring inden for f.eks. ejendomsadministration, ejendomsporteføljeforvaltning eller beslægtede områder
  • Kendt for at være struktureret, detaljeorienteret og selvstændig i din tilgang til arbejdsopgaverne
  • Stærke kvantitative evner og erfaring med værdiansættelsesmodeller, følsomhedsanalyser og analysearbejde
  • Gode formidlingsevner, både skriftligt og mundtligt, med dokumenteret erfaring inden for udarbejdelse af præsentationer og rapporter.

Om os
Alternative investeringer udgør en væsentlig del af P+’s samlede formue, og målsætningen er at øge eksponeringen i de kommende år. Vi forvalter en global portefølje inden for ejendomme, Private Equity, infrastruktur samt alternativ kredit. Vores investeringer udenfor Danmark foretages via fonde og co-investeringer med førende forvaltere inden for deres felt. I Danmark ejer vi primært vores ejendomme direkte.

Dagligdagen i P+
Som arbejdsplads er P+ præget af tillid, arbejdsglæde og engagement. Vi prioriterer godt kollegaskab, klar kommunikation og ansvarlig ledelse. Vi har et stærkt fagligt miljø med store ambitioner og et aktivt samarbejde på tværs af afdelinger. Vi har en uformel omgangstone, hvor ledergruppens døre altid står åbne, og hvor vi hilser på hinanden, når vi mødes på gangene.

Din faglige udvikling er vigtig, og der er vide rammer for, hvordan du som medarbejder kan bringe dine kompetencer i spil til gavn for P+ og vores medlemmer. Vi giver mulighed for en fleksibel planlægning af arbejdet med op til to hjemmearbejdsdage om ugen og tilbyder attraktive barselsvilkår.

Vi har mulighed for at spise morgenmad sammen to gange om ugen og fejrer begivenheder og mærkedage sammen. Som medarbejder i P+ får du adgang til kantine, massage- og fysioterapiordning, gratis idrætstilbud, sociale arrangementer og mulighed for fleksibel arbejdstid. Vi har adresse på Frederiksberg lige ved Flintholm Stations S-togs- og Metro-linjer, og vi har mulighed for parkering i kælderen.

Vil du være en del af holdet?
Lyder det som noget for dig, så send dit CV og en kort motiveret ansøgning eller video til os via linket senest den 25. marts 2024. Vi holder ansættelsessamtaler løbende og fjerner opslaget, når vi har fundet den rette kandidat. Tiltrædelse snarest muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Real Estate, Søren Grusgaard, [email protected].

P+ Pension logo
Om P+ Pension

Ejer: Medlemsejet

Startår: 1983

Selskabstype: Pensionskasse

Markedsandel ift. indbetalinger:

2.97%

Markedsandel ift. opsparing:

4.40%

Antal medarbejdere:

104

Lønvilkår i P+ Pension

Gns. årlig bruttoløn:

1.105.769 kr.

Gns. pensionsindbetaling i pct.:

12.00%

Om kunderne i P+ Pension

Markedsrenteopsparing:

22.242 mio. kr.

Gns. renteopsparing:

122.901 mio. kr.

Bruttoindbetalinger:

6.873 mio. kr.

Bruttoudbetalinger:

5.929 mio. kr.

Antal kunder, ansættelsesforhold:

112.329

Antal kunder, individuelt tegnede:

29.544

Beliggenhed

Find dit næste job i pensionsbranchen

Pensionspusheren giver dig et dagligt opdateret overblik over jobmuligheder i pensionsbranchen.


Udviklet af Jens Juhl Nielsen

Ris, ros og gode idéer modtages gerne på [email protected]

© Pensionspusheren