PensionDanmark - Ejendomsregnskabschef til PensionDanmark

Slået op d. 08-01-2025. Deaktiveret d. 27-01-2025.

Gå til aktive stillingsopslag

Jobbeskrivelse

Inaktiv
Regnskab og økonomi
Leder

Generelle oplysninger


Ejendomsregnskabschef til PensionDanmark

Drømmer du om at stå i spidsen for ejendomsregnskaberne i et af Danmarks største pensionsselskaber? Og ønsker du at spille en nøglerolle i at udvikle og styrke vores ejendomsregnskabsteam, hvis vigtigste opgave er at sikre det bedst mulige afkast af ejendomsporteføljen? Så er du måske vores nye ejedomsregnskabschef i PensionDanmark.

Om jobbet

Som ejendomsregnskabschef hos PensionDanmark får du ansvaret for at lede og udvikle et dedikeret team bestående af dig, en controller og en studentermedhjælper. Sammen er I ansvarlige for den økonomiske styring og rapportering af ejendomsporteføljen, der dels består af byggeprojekter, der administreres internt i tæt samarbejde med projektlederne, og dels af udlejede ejendomme, hvor den daglige drift varetages af en ekstern ejendomsadministrator. Teamet er også ansvarligt for den regnskabsmæssige behandling af hele vores ejendomsportefølje; fra controlling, intern rapportering og årsafslutning til udarbejdelse af årsrapporter og dokumentation i samarbejde med intern og ekstern revision.

Du vil have en bred kontaktflade, der omfatter et tæt samarbejde med PensionDanmarks ejendomsafdeling og vores ejendomsadministratorer. Vores projektejendomme er komplekse og udgør en væsentlig del af porteføljen, og de kræver et særligt kendskab til byggeprojekternes faser og økonomien bag. Da vi løbende opkøber nye ejendomme, vil du desuden få ansvaret for at integrere nye ejendomsselskaber i porteføljen med fokus på korrekt regnskabsmæssig behandling og integration til resten af porteføljen.

Vi lægger stor vægt på løbende at automatisere og effektivisere vores processer. Du vil derfor indgå i optimeringsprojekter og andre projekter på ejendomsområdet i tæt samarbejde med ejendomsafdelingen samt økonomi og regnskab.

Om os

PensionDanmark har en ejendomsportefølje på 27,2 mia. kr. i danske ejendomme fordelt på projektejendomme, kontor, bolig, retail, hotel- og OPP-projekter. Som en del af vores investeringsstrategi, investerer PensionDanmark løbende i både ejendomsprojekter og nye udviklingsprojekter. Bæredygtighed er en central del af vores tilgang og er integreret i alle vores investeringer.

Ejendomsregnskabsteamet er en del af afdelingen Økonomi og regnskab, som består af 11 medarbejdere med ansvarsområder inden for regnskab, skat, controlling og bæredygtighedsrapportering. Hverdagen er travl, men vi sørger for at have det sjovt og sparre med hinanden. Vi trives godt sammen, hvilket også afspejles i vores seneste måling, der viser at vi scorer højt på samarbejde.

Vi vil rigtig gerne tale med dig hvis ...

…du har en relevant regnskabsmæssig uddannelse, fx en HD i regnskab eller en cand.merc.aud., og du har erfaring med udarbejdelse af ejendomsregnskaber. Derudover ser vi gerne, at du:

  • Er rutineret bruger af Excel og har kendskab til BC365 eller andre større ERP-systemer.
  • Arbejder struktureret, analytisk og kvalitetsbevidst, og altid følger dine opgaver til dørs.
  • Har stærke kompetencer inden for regnskab, økonomistyring og finansiel rapportering.
  • Har god forståelse for ejendomsudviklingsprojekter.
  • Er nysgerrig på at udvikle den måde, vi arbejder på og trives med at udfordre eksisterende arbejdsprocesser.
  • Er tillidsfuld og har en positiv indstilling til dine kolleger og opgaverne.

Derfor skal du arbejde i PensionDanmark

PensionDanmark er ejet af arbejdsmarkedets parter. Vi arbejder alene for at sikre vores medlemmer et langt og sundt arbejdsliv og en tryg pensionisttilværelse. Samtidig investerer vi ambitiøst i udviklingen af det danske samfund gennem vores mange investeringer i ejendomme, virksomheder og grøn infrastruktur

Vores ambition er at være Danmarks mest omkostningseffektive pensionsselskab til gavn for vores medlemmer. Derfor har vi et stærkt fokus på at sikre, at vores godt 400 medarbejdere har de bedste forudsætninger for at nå virksomhedens mål – og deres egne. 

Yderligere information

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Økonomichef Elisa-Maria Schröder på e-mail: [email protected] eller mobil (Telefonnummer fjernet - kan ses på selskabets hjemmeside).

Er du interesseret i stillingen?
I stedet for en klassisk ansøgning vil vi gerne høre dit bud på følgende case, som du kan tilgå her. Send gerne dit CV og din besvarelse af casen senest den 26. januar 2025

Er du interesseret i at læse mere om PensionDanmark, kan du læse mere her.

Ansøgninger behandles løbende og alle ansøgninger vil blive behandlet fortroligt.

Vi glæder os til at høre fra dig.



Ansøgningsfrist:
26-01-2025 

PensionDanmark logo
Om PensionDanmark

Ejer: Arbejdsmarkedets parter

Startår: 1992

Selskabstype: Livsforsikringsselskab

Markedsandel ift. indbetalinger:

6.68%

Markedsandel ift. opsparing:

9.26%

Antal medarbejdere:

337

Lønvilkår i PensionDanmark

Gns. årlig bruttoløn:

1.109.792 kr.

Gns. pensionsindbetaling i pct.:

14.00%

Om kunderne i PensionDanmark

Markedsrenteopsparing:

302.712 mio. kr.

Gns. renteopsparing:

2.785 mio. kr.

Bruttoindbetalinger:

15.447 mio. kr.

Bruttoudbetalinger:

12.022 mio. kr.

Antal kunder, ansættelsesforhold:

824.243

Antal kunder, individuelt tegnede:

0

Beliggenhed
Gå til selskabets hjemmeside
Gå til aktive stillingsopslag

Andre ledige stillinger med fagområde: Regnskab og økonomi

Akademiker Pension logo

AkademikerPension søger en proaktiv og engageret Business Controller

Slået op d. 01-04-2025.

Regnskab og økonomi

Medarbejder

Andre ledige stillinger med stillingsniveau: Leder

PFA logo

Leder til udvikling af PFA's pensionskernesystem

Slået op d. 15-04-2025.

🔥 Populær 🔥

IT

Leder

Find dit næste job i pensionsbranchen

Pensionspusheren giver dig et dagligt opdateret overblik over jobmuligheder i pensionsbranchen.



Pensionspusheren logo

Udviklet af Jens Juhl Nielsen

Ris, ros og gode idéer modtages gerne på [email protected]

© Pensionspusheren