Forca - Forca søger datadrevet forretningsanalytiker
Slået op d. 02-07-2025.
Jobbeskrivelse
Vi søger en passioneret og skarp senioranalytiker, der elsker at dykke ned i komplekse data og omsætte dem til klare indsigter, der skaber forretningsværdi og gør en forskel. Du trives med at formidle dine fund på en engagerende og letforståelig måde – uanset om du står foran ledelsen, kunder eller kollegaer – og så motiveres du af tæt samarbejde på tværs af fagligheder.
Hvis det lyder som dig, og er du klar til nye udfordringer efter ferien, så tag skridtet og søg stillingen med det samme!
Analytisk med stærke formidlingsevner og gennemslagskraft
Som Data- og Forretningsanalytiker bliver du en del af afdelingen for Datadrevet Forretningsudvikling, hvor du bliver en nøglespiller i at omsætte data til værdiskabende indsigter med en bred kontaktflade til hele medlemsområdet.
Dine arbejdsområder
Du får ansvar – og frihed. Med mulighed for at påvirke jobindholdet alt efter kompetencer og interesser, vil typiske opgaver dække:
- Selvstændigt at udføre og drive dybdegående analyser, med henblik på at levere værdifuld indsigt om bl.a. vores kunders medlemsbestand, medlemsadfærd samt evaluering af medlemsrettede processer, indsatser og aktiviteter.
- At indgå i tværfaglige opgaver, hvor du sammen med kollegaer fra vores søsterafdelinger ’Medlemsdialog & CRM’ og ’Digital & Servicedesign’, arbejder målrettet og proaktivt med vores kundes strategiske fokusområder. Her vil din rolle være at sikre en datadrevet tilgang til arbejdet.
- Visualisering og videreformidling af nye indsigter og analyser til kunder, ledelse og medarbejdere på en klar, letforståelig og overbevisende måde.
- Udarbejdelse af beslutningsoplæg på baggrund af diverse dataanalyser.
- Proaktiv afdækning af interne og eksterne kunders behov for indsigt og rapportering.
Alt sammen for at skabe værdi for vores kunder - Lærernes Pension, PKA og Pædagogernes Pension - samt udvikle vores forretning.
Hvem er du?
- Du har et stærkt analytisk mindset og minimum 5 års erfaring som analytiker
- Er skarp i SQL (det er et must) og komfortabel i Excel – og gerne Power BI
- Din baggrund kan være mangeartet, men du har sandsynligvis en uddannelse inden for økonomi, matematik, statistik eller tilsvarende
- Du elsker at formidle dine analyser til en bred skare af interessenter på tværs af organisationen, og sætter en ære i at lave gode præsentationer i PowerPoint til understøttelse heraf.
- Du værdsætter samarbejde og tager initiativ til at søge sparring og dialog på tværs af fagområder for at opnå de bedste resultater.
- Du tør tage den insisterende samtale, når kunder eller kollegaer baserer deres viden på mavefornemmelser eller fejltolker data. Du gør det med et smil og altid gode argumenter.
- Du bringer energi, nysgerrighed, mod, ansvarlighed og fremdrift ind i opgaverne
- Du er et dejligt menneske, som har lyst til at bidrage til en socialt velfungerende afdeling, hvor både den faglige og private dialog værdsættes.
Hvem er vi?
Vi er en uformel afdeling bestående af ni (snart ti) kollegaer med højt humør og høj faglighed. På tværs af hvert vores ekspertområde brænder vi for at omsætte data til værdiskabende indsigter. Vi har lyst til at lære af hinanden og er meget bevidste om, at vi lykkes sammen.
Datadrevet Forretningsudvikling er organisatorisk placeret i Medlemsservice, hvor vi understøtter forretningen og vores kunder med kvantitative og kvalitative analyser, matematiske modeller samt BI-rapporter & Dashboards. Derudover har vi stor viden om Forcas samlede databeholdning og arbejder proaktivt for hele tiden at optimere vores analytiske datagrundlag. Det betyder, at vi har et tæt samarbejde på tværs af hele forretningen og udviklingsorganisationen.
Derudover har Forca netop påbegyndt branchens mest spændende og ambitiøse transformation, hvor vores it-udvikling og it-drift omlægges og outsources til Netcompany. Det har naturligvis også stor og positiv betydning for vores afdeling, som skal over på en ny dataplatform, og vi er derfor stærkt involveret i programmet.
Vil du være med?
Jobindholdet giver dig energi – og de praktiske rammer gør det også. Du kan læse mere om Forca og om vores attraktive personalegoder og vilkår her. Vi har til huse i Tuborg Havn og mødes på kontoret i hverdagen, holder sociale arrangementer i vores dejlige kantine, i gården eller på tagterrassen. Vi har stort fokus på trivsel og tilbyder gode og fleksible rammer, med mulighed for hjemmearbejde.
Vi glæder os til at høre fra dig – send os dit CV og også gerne et par linjer om hvorfor jobbet skal være dit.
Vi holder sommerferie i ugerne 28-31, og starter rekruttering medio august.Har du spørgsmål, kan du kontakte Mette Daugaard Zacho, Chef for Datadrevet Forretningsudvikling, på [email protected].

Om Forca
Ejer: PKA, Pædagogernes Pension & Lærernes Pension
Startår: 2006
Selskabstype: Administrationsselskab
Antal medarbejdere:
408
Lønvilkår i Forca
Gns. årlig bruttoløn:
857.843 kr.