Sampension - Investment Controller til Alternative Investeringer

Slået op d. 05-10-2023. Deaktiveret d. 11-11-2023.
Gå til aktive stillingsopslag

Jobbeskrivelse
Inaktiv
 

Investment Controller til Alternative Investeringer

Vi søger en fagligt stærk Investment Controller til vores Alternative Investerings team, som er en del af Operations i Fondsadministrationen. Som vores nye Investment Controller bliver du en del af en enhed med fokus på alternative investeringer, og du vil få masser af muligheder for at udvikle dine kompetencer indenfor feltet.

Vi leder efter en ny kollega til vores Operations team inden for Alternative Investeringer, som er en vigtig funktion internt i Sampension, samt for vores mere end 330.000 kunder. Du vil blive en vigtig del af teamet, hvor opgaven er at følge hele værdikæden i vores store portefølje af alternative investeringer, som udgør en vækstende del af Sampensions investeringer. Vi sørger for at alle transaktioner, der vedrører de unoterede investeringer registreres rettidigt, og at datagrundlaget er korrekt til brug for værdiansættelser.

Vær med til at sætte dit præg

Vi søger en struktureret Investment Controller, der vil sætte sit præg på processen for forvaltning af alternative investeringer samt kontrollen heraf. Du vil komme til at arbejde med en række spændende opgaver indenfor private equity-, kredit-, ejendoms- og infrastrukturfonde samt direkte ejede investeringer.

Sampension hjemtog i oktober 2022 administrationen af vores alternative investeringer, og vi er derfor stadig i opbygningsfasen af vores Alternative Investerings team, som i dag består af 2 kollegaer. På tværs af Operations i Fondsadministrationen er vi 11 engagerede og kompetente kollegaer, og du forventes at få ansvar for en række spændende og udviklende arbejdsopgaver, og dermed bidrage til den fortsatte udvikling af området.

Dine arbejdsopgaver vil være:

  • Kontrol og validering af værdiansættelsen på unoterede investeringer
  • Registrere daglige transaktioner som f.eks. calls og distributioner samt NAV
  • Sørge for rettidig betaling af fakturaer og afstemning med bankkonti
  • Løbende håndtering og controlling af cash flow på unoterede investeringer
  • Afstem løbende transaktioner og forvalternes NAV rapporter
  • Deltagelse i due diligence på nye investeringer
  • Løbende fokus på effektivisering af processer

Hvem søger vi?

Som person er du grundig og kvalitetsbevidst. Du er ivrig efter at tilegne dig ny viden og trives med at have et godt overblik over de daglige opgaver, og det er vigtigt at du helt naturligt tager ejerskab for dine opgaver. Din strukturerede og ansvarsbevidste tilgang gør, at du altid har styr på detaljerne og har et konstant fokus på at få opgaverne i mål.

Vi forventer, at du har en relevant uddannelse, samt erfaring med registrering og afvikling af transaktioner fra en finansiel virksomhed, og derudover besidder et stort gåpåmod. Kendskab til SimCorp Dimension er desuden en fordel.

Hvad kan vi tilbyde

Vi tilbyder dig at blive del af en afdeling med dedikerede og dygtige kollegaer, der sætter en ære i at levere værdiskabende resultater. Vores største styrke er vores stærke samarbejde på tværs af fagområderne i Operations, vi lægger derfor vægt på, at du er en holdspiller, der motiveres af det brede samarbejde. Tonen er uformel og vi prioriterer det kollegiale fællesskab. Som organisation har vi højt til loftet, et godt fællesskab og fokus på at optimere.

Løn og ansættelsesvilkår fastsættes efter kvalifikationer og omfatter naturligvis en attraktiv pensionsordning betalt af Sampension.

Søg stillingen – vi glæder os til at høre fra dig.

Vi indkalder løbende til samtaler, så send din ansøgning hurtigst muligt.

Har du spørgsmål, kan du kontakte teamleder i Fondsadministrationen – Mads Odgaard på [email protected].

Sampension er Danmarks tredjestørste pensionsselskab med en balance på knap 350 mia. kr. og ca. 330.000 kunder og medlemmer. Sampension er kundeejet og administrerer arbejdsmarkeds- og firmapensioner for Sampension Livsforsikring, Pensionskassen Arkitekter & Designere, Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger samt ISP Pension.

 
Sampension logo
Om Sampension

Ejer: Delvist arbejdsmarkedets parter, delvist medlemsejet

Startår: 1987

Selskabstype: Administrationsselskab

Markedsandel ift. indbetalinger:

5.58%

Markedsandel ift. opsparing:

7.97%

Antal medarbejdere:

401

Lønvilkår i Sampension

Gns. årlig bruttoløn:

975.062 kr.

Gns. pensionsindbetaling i pct.:

18.00%

Om kunderne i Sampension

Markedsrenteopsparing:

148.512 mio. kr.

Gns. renteopsparing:

114.126 mio. kr.

Bruttoindbetalinger:

12.895 mio. kr.

Bruttoudbetalinger:

13.480 mio. kr.

Antal kunder, ansættelsesforhold:

343.348

Antal kunder, individuelt tegnede:

0

Beliggenhed

Find dit næste job i pensionsbranchen

Pensionspusheren giver dig et dagligt opdateret overblik over jobmuligheder i pensionsbranchen.


Udviklet af Jens Juhl Nielsen

Ris, ros og gode idéer modtages gerne på [email protected]

© Pensionspusheren