PFA - Java webudvikler til udvikling af Mit PFA

Slået op d. 24-07-2023. Deaktiveret d. 25-08-2023.
Gå til aktive stillingsopslag

Jobbeskrivelse
Inaktiv
 

”Kan du se dig selv være med til at videreudvikle web-platformen Mit PFA, der bruges af mere end 1 million danskere? I vores team garanterer vi for spændende opgaver, gode kolleger og et fagligt miljø, hvor alt foregår agilt. Som vores nye kollega får du plads til at udfolde al din tekniske viden og din digitale pionerånd,” siger Rikke Gunnergaard, der er leder af Digital Opsparing & Forsikring i PFA.

Du skal sætte dine aftryk på PFA’s digitale ansigt

Du bliver en del af et team i Digital Opsparing & Forsikring, der er et af tre agile udviklingsteams, hvor udviklere, forretningsspecialister og testere udvikler Mit PFA. Dit team er med til at sætte standarden for branchens digitale udvikling og de oplevelser, pensionskunderne får, når de møder PFA. Som Java webudvikler bliver du en del af det hele – lige fra planlægning af vores opgaver til virkeliggørelse af user stories, features og demoer, hvor vi viser de færdige resultater. Du får masser af mulighed for at sætte dine aftryk på PFA’s digitale løsninger og fagligheden i området. Og du kan se frem til en sjov og spændende hverdag, hvor du tænker nyt, får plads til fordybelse, har øjnene på kunderne og samarbejder på kryds og tværs med kolleger i PFA. Du er også med i PFA’s Community of Practise (CoP) for udviklere, hvor du deler viden og opbygger gode relationer til kolleger.

Dine nøgleopgaver er at:

  • udvikle Mit PFA i et selvorganiserende team med tværfaglige færdigheder
  • have fokus på standarder, kvalitet og sikkerhed i koden og forbedre disse
  • deltage engageret i vores udvikler Community of Practice (CoP)
  • samarbejde tæt med testerne og andre udviklere om automatiserede test.

Du har erfaring med webudvikling og omsætter ideer til virkelighed

Vi søger dig, der:

  • er en erfaren udvikler med en it-faglig baggrund som datalog, softwareudvikler, datamatiker eller tilsvarende
  • har solid erfaring med webudvikling ­– gerne i en SOA arkitektur ­– og er dygtig til backend udvikling og har stor erfaring med Java, Angular, Javascript, CSS, Sass, HTML 5, JSON og Rest
  • kan samarbejde på tværs, har hele tiden blik for dialog og kundernes behov, du tænker stort og nyt og kan omsætte ideer til virkelighed
  • kan kommunikere på dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt. 

Dit nye team har en uformel tone og er sociale

Du bliver en del af et udviklingsteam, der har travlt, men vi har et godt socialt velfungerende miljø og har en ledelse, der inddrager os og praktiserer servant leadership. Vi er tre udviklingsteams med 25 medarbejdere og er også en del af Digital Kundeoplevelse, der tæller ca. 70 medarbejdere. Hos os får du et arbejdsliv med work-life balance og fokus på din udvikling og trivsel. Du har mulighed for at arbejde hjemme to dage om ugen, ret til at gå ned på 80% arbejdstid og personalegoder ud over det sædvanlige med én samlet lønpakke med arbejdsgiverbetalt pension og feriefrihed. PFA har en it-organisation med 450 medarbejdere, hvor langt størstedelen er placeret på Nordhavn i København, i et nyrenoveret domicil, få meter fra Nordhavn Metro og havnemiljøet. Socialt har vi mange tilbud som yoga, løbehold, fredagscafé og medarbejderklubber.

Du behøver ikke skrive en lang ansøgning – send os bare dit CV

Du behøver ikke sende en ansøgning. Vedhæft blot dit CV senest den 24. august 2023 og tilføj et par linjer i dit resumé om, hvorfor du er interesseret i jobbet. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Rikke Gunnergaard, der er leder af Digital Opsparing & Forsikring i PFA, på [email protected], eller Claus Tomra, der er leder af Digital Erhverv, på [email protected].

En karriere med mere mening

PFA er et pensionsselskab, men vi er meget mere end det. Udover pension og forsikring tilbyder vi i dag også opsparing for privatkunder og en række løsninger inden for blandt andet sundhed og boliger. Vi er ejet af vores kunder, og blev stiftet i 1917 for at sikre danskerne frihed til at leve det liv, de ønsker. Det er derfor en del af vores DNA at bidrage til en positiv samfundsudvikling. I dag har vi mere end 1,3 millioner kunder, og vi arbejder hårdt hver eneste dag for at leve op til vores kundeløfte: Mere til dig

 
PFA logo
Om PFA

Ejer: PFA Fonden & Dansk Arbejdsgiverforening

Startår: 1917

Selskabstype: Livsforsikringsselskab

Markedsandel ift. indbetalinger:

22.10%

Markedsandel ift. opsparing:

17.21%

Antal medarbejdere:

1.374

Lønvilkår i PFA

Gns. årlig bruttoløn:

951.237 kr.

Gns. pensionsindbetaling i pct.:

18.00%

Om kunderne i PFA

Markedsrenteopsparing:

429.338 mio. kr.

Gns. renteopsparing:

138.085 mio. kr.

Bruttoindbetalinger:

51.085 mio. kr.

Bruttoudbetalinger:

33.875 mio. kr.

Antal kunder, ansættelsesforhold:

931.395

Antal kunder, individuelt tegnede:

393.096

Beliggenhed

Find dit næste job i pensionsbranchen

Pensionspusheren giver dig et dagligt opdateret overblik over jobmuligheder i pensionsbranchen.


Udviklet af Jens Juhl Nielsen

Ris, ros og gode idéer modtages gerne på [email protected]

© Pensionspusheren