Velliv - Junior Asset Manager til stærkt ejendomsteam
Slået op d. 21-12-2023. Deaktiveret d. 15-01-2024.
Jobbeskrivelse
Vil du have en hverdag, hvor du bliver set og hørt og er en vigtig del af en spændende udvikling, der rykker os endnu tættere på vores lejere og samarbejdspartnere? Og vil du bidrage til at skabe det bedst mulige afkast til glæde for alle vores pensionskunder?
”Du får mulighed for at komme helt ind i maskinrummet på nogle meget store ejendomme med en bred kontaktflade og stor kompleksitet, både omkring teknik og kontrakter,” siger Head of Asset Management, Real Estate, Jesper Ahm.
Bliv en del af et imødekommende ejendomsteam i investeringsafdelingenVelliv er et 100% kundejet pensionsselskab, og vi er blevet kåret til at have pensionsbranchens bedste medarbejderimage i FinansWatch’ årlige imageundersøgelse de seneste to år. Og så har vi i fire ud af de seneste fem år vundet prisen som Årets Pensionsselskab af EY og FinansWatch.
Du kommer til at indgå i et ejendomsteam, der er en del af en større investeringsafdeling. Her bliver du omgivet af aktier, obligationer og ikke mindst mere end 40 specialiserede kolleger, som altid kan give en hjælpende hånd.
”At være en integreret del af investeringsafdelingen giver en god synergi og sparring med kollegaer med fokus på andre aktivklasser. Det skaber stor værdi at kunne bringe deres kompetencer i spil. Og selvom ejendomme ikke lige er en kerneopgave, står de altid klar til at give en hånd med,” fortsætter Jesper.
Du bliver en vigtig del af vores ejendomsteam med reference til Head of Asset Management, Real Estate. Din dagligdag vil bestå af et tæt samarbejde med Senior Portfolio Managere og de øvrige Asset Managere i teamet samt den resterende del af Velliv Ejendomme med i alt 16 personer.
Din primære opgave bliver at bistå teamet i Asset Management med implementering af strategiske handlingsplaner, koordinering med ejendomsmæglere og administratorer, fremvisninger af lejemål, dialog med kunder, udarbejde tillæg til lejekontrakter, afståelser m.m. Derudover vil du skulle bidrage til indstillinger til ledelsen i forhold til udlejninger og bæredygtighedstiltag, udarbejdelse af præsentationer i PowerPoint o.l.
Dine opgaver løses altid med adgang til kyndig sparring i teamet, men det er vigtigt, at du har lyst til at udvikle dig og er initiativrig. Vores ambition inden for asset management er store og din faglige udvikling kommer ikke til at stå stille hos os. Vi forventer, at du på sigt vil få ansvaret for egen portefølje af investeringsejendomme.
Bæredygtig, økonomisk og energimæssig ejendomsforvaltningUdover en bred vifte af opgaver indenfor udlejning og ejendomsdrift i samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere, kommer du til at arbejde målrettet med optimering af driftsomkostninger og lejeindtægter, hvor der vil være et særligt fokus på bæredygtighed og nedbringelse af CO2-aftryk i samarbejde med vores lejere.
Med andre ord får du en alsidig hverdag, hvor du bl.a.:
- samarbejder med eksterne ejendomsadministratorer, -mæglere og teknikere om bl.a. investeringer i forbedringer i energi- og bæredygtighed i den eksisterende portefølje
- er i dialog med nuværende og nye lejere og indgår lejekontrakter og lejekontraktsforlængelser
- deltager i udarbejdelse af årlige businessplaner for ejendommene og sørger for løbende opfølgning,
- bidrager til konsekvensberegninger og indstillinger i forbindelse med udlejninger, istandsættelser, konverteringer o.l. og udarbejder rapportering på ejendommenes performance.
Du får base på vores kontor i Ballerup og de fleste ejendomme er beliggende i Storkøbenhavn. For at udfylde rollen er det nødvendigt, at du har kørekort og bil i det daglige.
Du forstår dig på både investeringer og menneskerDu ved, hvordan du leverer gennem dit samarbejde med andre, hvilket vil sige, at du er forhandlingsvant, serviceminded og respektfuld i din kommunikation. Desuden tænker du i helheder, når du træffer beslutninger, og samtidig har forståelse for at eksekveringskraft er en nøglefaktor i stillingen.
Og så forestiller vi os, at du har:
- en kandidatuddannelse som fx cand.merc., cand.merc.(jur.), cand.jur. eller HD eller har praktisk erfaring som erhvervsmægler, ejendomsadministrator el.lign.
- kendskab til erhvervslejeret og ejendomsdrift, gerne med 1-2 års praktisk erfaring
- god økonomisk forståelse og et kommercielt mindset,
- solide færdigheder inden for PowerPoint og Excel
- evner at prioritere opgaver, når du skal håndtere mange sideløbende opgaver samtidig
- godt humør, lidt humor og et ønske om at udvikle dig inden for en foranderlig ejendomsverden
Velkommen til VellivI Velliv er der plads til at være menneske – plads til at være dig.
Vores kollegaløfte er den kultur, du som kollega kan forvente at møde i Velliv. Helt konkret tjener kollegaløftet sammen med vores tre værdier – Omsorg, Ordentlighed og Optimisme – som et kompas i vores hverdag.
Vi har en høj medarbejdertilfredshed og tilbyder en høj grad af fleksible arbejdsvilkår, hvor du selv er med til at tilrettelægge dit arbejde, så vi sikrer, at der er en god balance mellem dit arbejdsliv og privatliv. Du får også mulighed for at arbejde hjemme 1-2 dage om ugen og får i det hele taget stor indflydelse på din egen hverdag.
Du har også mulighed for at blive medlem af vores medarbejderklub ”Klub Velliv”, som arrangerer en lang række aktiviteter inden for sport, mad, hobby og kultur for både ansatte og deres børn. Og du kan holde dig i form ved at benytte vores træningslokale, spinningcykler, yoga mv.
Vil du forme fremtidens investeringer?Så ser vi frem til at modtage dit CV og din ansøgning via linket nedenfor senest den 14. januar 2024.
Vær opmærksom på, at vi typisk indhenter referencer i forbindelse med ansættelsesprocessen.
Kunne du tænke dig at høre mere om stillingen, eller har du nogle spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Head of Asset Management, Real Estate, Jesper Ahm på (Telefonnummer fjernet - kan ses på selskabets hjemmeside).
Vi ser frem til at høre fra dig.

Om Velliv
Ejer: Velliv Foreningen F.M.B.A.
Startår: 1919
Selskabstype: Livsforsikringsselskab
Markedsandel ift. indbetalinger:
13.83%
Markedsandel ift. opsparing:
7.53%
Antal medarbejdere:
715
Lønvilkår i Velliv
Gns. årlig bruttoløn:
960.839 kr.
Gns. pensionsindbetaling i pct.:
14.00%
Om kunderne i Velliv
Markedsrenteopsparing:
190.419 mio. kr.
Gns. renteopsparing:
57.929 mio. kr.
Bruttoindbetalinger:
31.960 mio. kr.
Bruttoudbetalinger:
22.082 mio. kr.
Antal kunder, ansættelsesforhold:
344.000
Antal kunder, individuelt tegnede:
262.000