P+ Pension - Junior Investment Analyst

Slået op d. 29-11-2024. Deaktiveret d. 16-12-2024.
Gå til aktive stillingsopslag

Jobbeskrivelse
Inaktiv

Brænder du for investeringer og ønsker en fremtid inden for private equity, infrastruktur, ejendomme eller kredit?

Så har du mulighed for at blive en del af vores investeringsteam i P+, som forvalter en portefølje på mere end 170 mia. kr.

Du vil indgå i det alternative investeringsteam, der er ansvarlig for en portefølje af unoterede investeringer inden for private equity, infrastruktur, ejendomme og kredit. Her bliver du en integreret del af teamet og du vil være med til at udvælge nye investeringer og forvalte eksisterende. Derudover vil du få indblik i andre aktivklasser inden for likvide investeringer.

Dine arbejdsopgaver kommer blandt andet til at bestå af:

  • Analyse og udvælgelse af nye investeringsmuligheder inden for private equity, infrastruktur, ejendomme og kredit
  • Udarbejdelse af investeringsanbefalinger til vores investeringskomité
  • Aktiv deltagelse i møder med førende investeringsfonde, såsom EQT, CIP, KKR og Morgan Stanley, med fokus på at evaluere investeringsmuligheder
  • Udarbejdelse af præsentationsmateriale til brug ved investeringsbeslutninger
  • Performance-analyse og benchmarking af porteføljen
  • Analyse og forecasting til optimering af vores porteføljesammensætning
  • Optimering og vedligeholdelse af modeller og rapporteringsværktøjer, herunder porteføljeudviklingsmodeller og valutaeksponering

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du befinder dig på tredje år af en bacheloruddannelse og har intentioner om at starte på en kandidatuddannelse i efteråret 2025. Ansøgere som er tidligere i deres uddannelsesforløb, er også velkomne.

Stillingen er på ca. 15-20 timer om ugen. Der vil blive taget højde for eksamensperioder og ferier.

Vi forventer at:

  • Du har interesse for investeringer, gerne private equity, infrastruktur, ejendomme og/eller kredit, og overvejer at skabe karriere indenfor dette område
  • Du er en teamplayer, der forstår vigtigheden af samarbejde
  • Du er detaljeorienteret og er klar på udfordringer
  • Du er god til at skabe overblik, klar til at hjælpe omkring dig og opsøger selv hjælp efter behov
  • Du har gode engelskkundskaber både mundtligt og skriftligt
  • Du har gerne erfaring med Excel
  • Du ønsker at lære mere om investeringer sammen med gode kollegaer og samarbejdspartnere i den finansielle sektor

Om P+
P+, Pensionskassen for Akademikere er en medlemsejet pensionskasse med mere end 117.000 medlemmer og en samlet formue på ca. 170 mia. kr. Det gør os til én af landets 10 største pensionskasser.

Dagligdagen i P+
Som arbejdsplads er P+ præget af tillid, arbejdsglæde og engagement. Vi prioriterer godt kollegaskab, klar kommunikation og ansvarlig ledelse. Vi har et stærkt fagligt miljø med store ambitioner og et aktivt samarbejde på tværs af afdelinger. Vi har en uformel omgangstone, hvor ledergruppens døre altid står åbne, og hvor vi hilser på hinanden, når vi mødes på gangene.

Din faglige udvikling er en høj prioritet hos os, og vi tilbyder brede rammer for, hvordan du kan anvende og udvikle dine kompetencer. Du bliver en del af et stærkt team med erfaring fra internationale investeringsfonde, investment banking, consulting og andre relevante områder, som står klar til at støtte og bidrage til din læring.

Vi har mulighed for at spise morgenmad sammen to gange om ugen og fejrer begivenheder og mærkedage sammen. Som medarbejder i P+ får du adgang til kantine, massage- og fysioterapiordning, gratis idrætstilbud, sociale arrangementer og mulighed for fleksibel arbejdstid. Vi har adresse på Frederiksberg lige ved Flintholm Stations S-togs- og Metro-linjer, og vi har mulighed for parkering i kælderen.

Vil du være en del af holdet?
Lyder det som noget for dig, så send dit CV, karakterudskrift og en kort motiveret ansøgning til os via linket. Der er mulighed for en virtuel første samtale, hvis du er på udveksling på nuværende tidspunkt.

Spørgsmål til stillingen kan rettes til Senior Investment Manager, Louis Klifoth på telefon (Telefonnummer fjernet - kan ses på selskabets hjemmeside)eller Investment Manager, Nadia Varming på telefon (Telefonnummer fjernet - kan ses på selskabets hjemmeside).

Vi afholder samtaler løbende og besætter stillingen, når vi har fundet den rette kandidat.

P+ Pension logo
Om P+ Pension

Ejer: Medlemsejet

Startår: 1983

Selskabstype: Pensionskasse

Markedsandel ift. indbetalinger:

2.97%

Markedsandel ift. opsparing:

4.40%

Antal medarbejdere:

104

Lønvilkår i P+ Pension

Gns. årlig bruttoløn:

1.105.769 kr.

Gns. pensionsindbetaling i pct.:

12.00%

Om kunderne i P+ Pension

Markedsrenteopsparing:

22.242 mio. kr.

Gns. renteopsparing:

122.901 mio. kr.

Bruttoindbetalinger:

6.873 mio. kr.

Bruttoudbetalinger:

5.929 mio. kr.

Antal kunder, ansættelsesforhold:

112.329

Antal kunder, individuelt tegnede:

29.544

Beliggenhed

Find dit næste job i pensionsbranchen

Pensionspusheren giver dig et dagligt opdateret overblik over jobmuligheder i pensionsbranchen.


Udviklet af Jens Juhl Nielsen

Ris, ros og gode idéer modtages gerne på [email protected]

© Pensionspusheren