Forsikring & Pension - Jurist med erfaring inden for sundheds- og personforsikring

Slået op d. 05-05-2025.

Ansøg nu

Del med dit netværk


Jobbeskrivelse

Aktiv
Compliance og jura
Medarbejder

Har du interesse for forsikringsret, kan du lide at arbejde politisk og motiveres du af at finde løsninger på komplekse problemer med mange interessenter, så er du måske vores nye kollega i afdelingen Sundhed & Personforsikring. 

F&P er branche- og arbejdsgiverorganisation for landets forsikrings- og pensionsselskaber. Vi varetager vores medlemmers interesser og arbejder for, at branchen bliver kendt for sit bidrag til at løse nogle af de største udfordringer, det danske og internationale samfund står over for, herunder særligt i forhold til velfærd, tryghed og grøn omstilling. 

Vi søger en erfaren jurist, der kan hjælpe os med at løse problemstillinger inden for sundheds- og personforsikring og varetage branchens interesser inden for velfærd. 

Du bliver en del af en afdeling, som arbejder bredt med sundhedsområdet, herunder forebyggelse af skader og sygdom og med personforsikringer (ulykke, kritisk sygdom, tab af erhvervsevne og arbejdsskade). Afdelingen består af et mindre team af dygtige kollegaer, der arbejder tæt sammen om opgaveløsningen.

Dine vigtigste opgaver bliver, at:

  • være ansvarlig for, at vi opretholder et højt fagligt juridisk niveau på personforsikringsområdet
  • være med til udvikling af politiske udspil, strategier, reguleringsforslag og andre løsninger på vigtige samfundsproblemer
  • deltage i vores medlemsbetjening, herunder sekretariatsbetjening af udvalg og arbejdsgrupper
  • bidrage til, at branchen har et godt samarbejde med sundhedsaktører og andre interessenter.

Vi lægger vægt på, at du:

  • er uddannet cand. jur. eller lignende
  • har erfaring med erstatnings- eller forsikringsretlige problemstillinger
  • tager ansvar og har en initiativrig tilgang til arbejdsopgaverne
  • er fagligt og politisk nysgerrig
  • er god til at samarbejde og skabe gode relationer 
  • er god til at formidle svære problemstillinger, så det er let at forstå
  • motiveres af at arbejde i krydsfeltet mellem politik og jura. 

Hvad kan vi tilbyde dig?
Foruden spændende og udviklende opgaver, kan du forvente at få en 37 timers arbejdsuge i en ambitiøs virksomhed, hvor vi vægter trivsel og balance mellem arbejds- og privatliv højt.

Vores kultur er kendetegnet ved faglig sparring, en uformel omgangstone og hurtige beslutningsprocesser, og vi tilbyder gode muligheder for udvikling og uddannelse.

Løn forhandles på baggrund af erfaring og kvalifikationer, og hertil kommer en række personalegoder i form af attraktiv arbejdsgiverbetalt pensionsordning på 17 %, helbredsforsikring, ulykkesforsikring, tandforsikring, 7 ugers fri, en rigtig god kantineordning, fredagsbar og meget mere.

Om os
I F&P – branche- og arbejdsgiverorganisation for forsikring og pension, arbejder vi hver dag for at skabe størst mulig værdi for vores medlemmer – så de kan skabe størst mulig værdi for deres kunder, danskerne. Det gør vi ved at udvikle og levere værktøjer og løsninger til vores medlemmer, rådgive om ansættelsesforhold og arbejde for, at vi nu og i fremtiden har en stærk og velfungerende forsikrings- og pensionssektor. Det er vigtigt for vores velfærdssamfund. 

Hos F&P kommer du til at arbejde sammen med 170 kollegaer i Tuborg Havn. Vi værner om den høje faglighed, da den er afgørende for, at vi kan varetage forsikrings- og pensionsbranchens interesser.

Vi lægger vægt på et godt samarbejde, og at vi har det godt sammen. Derfor arbejder vi løbende på, at F&P er en god og sund arbejdsplads, hvor vi trives. Det betyder også, at vi har fokus på kompetenceudvikling og dine muligheder for at præge, hvordan dine arbejdsopgaver skal udvikle og udfolde sig.

Læs mere om F&P som arbejdsplads på www.fogp.dk

Sådan ansøger du
Er stillingen lige noget for dig, så send os en ansøgning senest den 1. juni 2025. Stillingen ønskes besat med opstart den 1. august 2025. 
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Direktør Thomas Brenøe på tlf.nr. (Telefonnummer fjernet - kan ses på selskabets hjemmeside).

Vi opfordrer alle interesserede kandidater til at søge uanset køn, alder, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Forsikring & Pension logo
Om Forsikring & Pension

Ejer: Selvejende

Startår: 1997

Selskabstype: Brancheorganisation

Antal medarbejdere:

94

Lønvilkår i Forsikring & Pension

Gns. årlig bruttoløn:

914.894 kr.

Beliggenhed
Gå til selskabets hjemmeside
Ansøg nu

Del:

Andre ledige stillinger med fagområde: Compliance og jura

Forsikring & Pension logo

Student til Garantifonden for skadesforsikringsselskaber

Slået op d. 23-04-2025.

Compliance og jura

Studentermedhjælper

Andre ledige stillinger med stillingsniveau: Medarbejder

PKA logo

Porteføljemanager til Infrastruktur-team

Slået op d. 16-04-2025.

🔥 Populær 🔥

Investering

Medarbejder

Find dit næste job i pensionsbranchen

Pensionspusheren giver dig et dagligt opdateret overblik over jobmuligheder i pensionsbranchen.



Pensionspusheren logo

Udviklet af Jens Juhl Nielsen

Ris, ros og gode idéer modtages gerne på [email protected]

© Pensionspusheren