PFA - Leder for Aftaledesign

Slået op d. 28-07-2025.

Ansøg nu

Del med dit netværk


Jobbeskrivelse

Aktiv
Anden administration
Leder

Leder til team i digital transformation

”Vi søger en leder til teamet Aftaledesign. Du skal supportere et marked i vækst og sikre en vellykket onboarding af virksomheds- og organisationskunder – både nye kunder og ved aftaleændringer i PFA’s systemlandskab. Dette lederjob har det hele: Du skal lede teamet gennem en transformation frem mod mere digitale og automatiserede aftaleprocesser. Samtidig skal du sikre en effektiv daglig manuel drift," siger Michelle Møbius Zaar, der er chef for Aftaler i PFA.

Du skal lede et team af specialister gennem en digital transformation

Du bliver leder af teamet ’Aftaledesign,’ der har 18 medarbejdere men snart udvides med en håndfuld nye kolleger. Teamet har ansvar for at opsætte virksomheds- og organisationsaftaler i PFA’s systemer, så den voksende mængde af virksomhedskunder får en korrekt pensionsaftale og police til deres ansatte. Teamets arbejde er centralt for den gode kundeoplevelse og den samlede værdikæde i PFA. ’Aftaledesign’ er i gang med en spændende transformation frem mod en langt mere digital og automatiseret aftaleproces. Du skal lede teamet godt og effektivt gennem transformationen og løbende sikre en god og stabil drift. Medarbejderne i teamet er yderst erfarne og dygtige specialister, hvoraf nogle nærmer sig pensionsalderen. Så du skal også forberede teamet på et løbende generationsskifte. Dine dage er travle og spændende, og du får god sparring og støtte i en ledergruppe på fem, hvor vi har en åben dialog og tæt relation. Sammen praktiserer vi ledelse med fokus på den samlede værdikæde i PFA, så der er tværgående sammenhæng mellem Aftaleproces og øvrige processer i PFA.

Dine nøgleopgaver er at:

  • sikre gode kundeoplevelser og rettidig levering af kundeleverancer
  • understøtte teamet i en digital og automatisk transformation
  • fremme kompetenceudvikling inden for teamet
  • etablere et driftssetup, der er tilpasset en digital og automatisk proces
  • drive optimering og automatisering af teamets processer – både taktisk og strategisk.

Du har teknisk indsigt, kan lede forandringer og udvikle mennesker

Vi har brug for dig, der:

  • har teknologisk indsigt og ekspertise samt erfaring med digital transformation med 3. part og API’er
  • har erfaring med optimering af både automatiske og manuelle processer
  • har mindst fem års erfaring som leder og kan se dig selv praktisere tværgående ledelse i en organisation med flere lag
  • kan sætte retning og formulere behov for justering, tilpasning og videre automatisering af kundeprocessen
  • bidrager med erfaring i forandringsledelse og kompetenceudvikling
  • kommunikerer klart, enkelt og inspirerende.

Et lederjob med balance

Vi har fokus på at du kommer godt fra start og løbende udvikler dig i din rolle som leder. Du bliver tilbudt en bred palet af onboardingaktiviteter, og du har løbende mulighed for at deltage i kompetenceudviklingsaktiviteter sammen med andre ledere i PFA. Du kan hver dag se frem til at møde ind i PFA’s velfungerende domicil, der er placeret på Nordhavn i København, få meter fra Nordhavn Metro og havnemiljøet. Socialt har vi mange tilbud som yoga, løbehold, fredagscafé og medarbejderklubber, som du kan blive en del af. Du får et arbejdsliv med work-life balance og fokus på din faglige og personlige udvikling og trivsel. Du kan arbejde hjemme to dage om ugen og har ret til at gå ned på 80% arbejdstid. Vi har også fine personalegoder med én samlet lønpakke med arbejdsgiverbetalt pension og feriefrihed.

Du behøver ikke skrive en lang ansøgning – send os blot dit CV

Du behøver ikke sende en ansøgning. Vedhæft blot dit CV og tilføj et par linjer i dit resumé om, hvorfor du er interesseret i jobbet. Hvis du har spørgsmål, er du selvfølgelig velkommen til at kontakte Michelle Møbius Zaar, der er chef for Aftaler i PFA, på tlf.: (Telefonnummer fjernet - kan ses på selskabets hjemmeside). Vi ser frem til at høre fra dig og senest den 17. august 2025.

Vi samarbejder for at vores kunder kan leve et godt liv – både nu og i fremtiden

I PFA bliver du en del af noget stort – både som kunde og som kollega. Vi er omkring 1500 kolleger, der hver dag samarbejder for at gøre en positiv forskel for vores mere end 1,3 mio. kunder og samfund. Vi arbejder for at sikre økonomisk tryghed og sundhed gennem arbejdsliv og gode seniorliv for PFA er med vores kunder hele livet.

PFA logo
Om PFA

Ejer: PFA Fonden & Dansk Arbejdsgiverforening

Startår: 1917

Selskabstype: Livsforsikringsselskab

Markedsandel ift. indbetalinger:

22.10%

Markedsandel ift. opsparing:

17.21%

Antal medarbejdere:

1.374

Lønvilkår i PFA

Gns. årlig bruttoløn:

951.237 kr.

Gns. pensionsindbetaling i pct.:

18.00%

Om kunderne i PFA

Markedsrenteopsparing:

429.338 mio. kr.

Gns. renteopsparing:

138.085 mio. kr.

Bruttoindbetalinger:

51.085 mio. kr.

Bruttoudbetalinger:

33.875 mio. kr.

Antal kunder, ansættelsesforhold:

931.395

Antal kunder, individuelt tegnede:

393.096

Beliggenhed
Gå til selskabets hjemmeside
Ansøg nu

Del:

Andre ledige stillinger med fagområde: Anden administration

Forca logo

Lønadministrator til Forca

Slået op d. 17-06-2025.

Anden administration

Medarbejder

Andre ledige stillinger med stillingsniveau: Leder

Find dit næste job i pensionsbranchen

Pensionspusheren giver dig et dagligt opdateret overblik over jobmuligheder i pensionsbranchen.



Pensionspusheren logo

Udviklet af Jens Juhl Nielsen

Ris, ros og gode idéer modtages gerne på [email protected]

© Pensionspusheren