Velliv - Senior Analyst til værdiansættelse
Slået op d. 25-06-2023. Deaktiveret d. 28-06-2023.
Jobbeskrivelse
Senior analytiker til værdiansættelse Vellivs derivater og alternative investeringer Vil du arbejde med værdiansættelse af Vellivs derivater og alternativer, hvor der er konstant udvikling, og du kan være med til at påvirke dem? Og kunne du tænke dig at være en del at en arbejdsplads med en uformel kultur, hvor der er plads til at lære af både succeser og fejl?
”Vi har stort fokus på ikke at stå stille – hverken som afdeling, virksomhed og mennesker – og vi er derfor altid klar på at lytte, blive klogere og dygtigere og så justere,” siger Head of Middle Office Kasper Møller Deleuran.
Bliv en del af et nyere team med stærk faglig holdåndVelliv er et kundeejet pensionsselskab, og fra vores kontor i Ballerup bliver du en del af Middle Office, der hører til afdelingen Fund Management. I Fund Management er vi i alt 25 kolleger, der har en ambition om, at vores løsninger skal være opbygget på førende teknologi, høj grad af automatisering og effektive end-to-end processer (STP).
I dag består Middle Office-teamet af 9 kolleger, hvoraf 3 sidder med værdiansættelse og en leder.
”Fordi vi i Middle Office har opbygget vores nuværende løsning, har vi en stor faglig stolthed – samtidig er der rigeligt med plads til det sociale, og det er ikke sjældent, at der bliver taget initiativ til arrangementer,” siger Kasper.
Samtidig bliver du en del af Vellivs særlige kultur, hvor kerneværdierne omsorg, ordentlighed og optimisme kan mærkes, når vi taler med hinanden – både hjemmefra og på kontoret, for du kan arbejde hjemmefra 1-2 dage om ugen, når det passer ind i teamets rytme. Som vores nye analytiker kommer du til at arbejde med kompleks analyse med et solidt fokus på resultater. I teamet – og dermed også i din hverdag – arbejder vi henholdsvis med driftsopgaver og projektopgaver, og der er god fleksibilitet i forhold til, hvordan dette fordeles.
Når du arbejder med projektopgaver, vil det foregå på tværs af Velliv, hvor du fx kan arbejde på nye løsninger til rapportering i et projektteam sammen med investeringsafdelingen, eller på at implementere et nyt instrument
På driftssiden kommer du bl.a. til at arbejde med:
- Værdiansættelse af derivater (f.eks, swaps, swaptioner, fx optioner og fx forwards)
- Værdiansættelse af alternativer (Private equity, kredit, infrastruktur og ejendomme)
- Teamet er primær ansvarlig for kommunikation til Vellivs valuationboard som består af bl.a. Vellivs CFO og har det overordnede ansvar for værdiansættelse i Velliv
”Noget af det, vi er bedst til, er at eksekvere og levere, fordi der ikke er for meget politik omkring beslutningerne i virksomheden – og det vil der også være behov for, at du kan,” siger Kasper videre.
Du er lærevillig og har en finansiel baggrund Med flair for tal og en naturlig interesse for at tilegne dig ny viden, er du motiveret for at lære nye instrumenter, systemer, processer og arbejdsgange at kende. Samtidig trives du med et tæt samarbejde – både i teamet og på tværs af virksomheden – i kombinationen med at sidde og arbejde selvstændigt. Desuden har du det godt med en balance mellem drift og projektopgaver, så du får en varieret arbejdsdag.
Derudover forestiller vi os, at du har:
- en relevant kandidatuddannelse
- erfaring med værdiansættelse af derivater og/eller alternativer
- en baggrund fra den finansielle sektor, gerne med kendskab til SimCorp Dimension værdiansættelses moduler og/eller BlackRock Efront
Velkommen til VellivFår du job i Velliv, bliver du en del af en kultur med ca. 700 kolleger, der både tilbyder dig sikkerhedsnet og heppekor, når du kaster dig ud i nye initiativer.
I Velliv møder du både slips, stiletter og sneakers, og uanset hvem du støder på, hilses du af et godmorgen, når du møder ind.
Velliv er kundeejet og tilbyder pensionsordninger til både private og virksomheder og er med mere end 400.000 kunder Danmarks tredje største kommercielle pensionsselskab.
Vi er desuden blevet kåret som årets kommercielle pensionsselskab af EY og Finanswatch har fem gange indenfor de seneste seks år.
Vil du med på holdet? Har vi fanget din interesse, og vil du gerne høre mere om stillingen, kan du kontakte Head of Middle Office Kasper Møller Deleuran på (Telefonnummer fjernet - kan ses på selskabets hjemmeside).
Vi holder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning allerede i dag og senest 27. juni 2023.
Ønsker du at læse mere om Velliv, kan du besøge vores hjemmeside www.velliv.dk
Vi ser frem til at høre fra dig.

Om Velliv
Ejer: Velliv Foreningen F.M.B.A.
Startår: 1919
Selskabstype: Livsforsikringsselskab
Markedsandel ift. indbetalinger:
13.83%
Markedsandel ift. opsparing:
7.53%
Antal medarbejdere:
715
Lønvilkår i Velliv
Gns. årlig bruttoløn:
960.839 kr.
Gns. pensionsindbetaling i pct.:
14.00%
Om kunderne i Velliv
Markedsrenteopsparing:
190.419 mio. kr.
Gns. renteopsparing:
57.929 mio. kr.
Bruttoindbetalinger:
31.960 mio. kr.
Bruttoudbetalinger:
22.082 mio. kr.
Antal kunder, ansættelsesforhold:
344.000
Antal kunder, individuelt tegnede:
262.000